Organisk gødning
|
||||
Planters vækst afhænger helt af, hvor mange næringsstoffer der findes i jorden. Det stof, der er mangel på, bestemmer plantens tilvækst. Denne naturlov tager man hensyn til når der anvendes organisk gødning. Da tilfører man kun det stof jorden mangler.
Hvis jorden har tilstrækkelig med stoffer som kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) men mangler et andet vigtigt næringsstof. f.eks. sporstoffet jern (Fe), så hensygner tomater, kål og bønner. Det nytter ikke at tilføre en masse kunstgødning (NPK) , disse grøntsager bliver aldrig af samme standard, som hvis de var dyrket korrekt.
Komposten er det billigste og bedste gødningsmiddel.
Den vigtige balance
Under normale forhold findes alle næringsstoffer og sporstoffer i fuldendt balance. Men uafbrudt dyrkning og høst af grøntsager og frugt forbruger en masse næringsstoffer. Man tager fra jorden og derved forstyrres det naturlige kredsløb. Da jorden ikke får tilført hvad den har mistet, forsvinder der en mængde næringsstoffer. Dette kan forhindres ved at tilføre kornpost. Komposten består jo af formuldet løv, køkkenaffald, afklippet græs og andet plantemateriale. Den type gødning benævnes som organisk gødning, i modsætning til handelsgødning, uorganisk gødning eller kunstgødning. Organisk gødning virker på langt sigt. Den skal nemlig først omsættes af jordens mikroorganismer inden den bliver plantetilgængelig. Inden man udspreder komposten bør man undersøge om jorden mangler et specielt næringsstof. Det gøres ved at udtage en jordprøve og indsende til et laboratorium, der foretager sådant.
Sporstofferne supplerer hinanden
De forskellige organiske gødningsmidler har forskellig sammensætning: Hønsegødning indeholder helt andre bestanddele end hestegødning eller kompost. Gødning fra forskellige dyr kaldes med et ord for "staldgødning". En del af de naturlige gødninger kræver tilsætning af næringsstoffer. Man kan f.eks. tilsætte basaltmel for at opnå balancen med sporstofferne. I modsætning til staldgødning er stenmel rigt på jern, magnesium og andre stoffer.
|
Staldgødning og naturgødning
Man gøder normalt med naturgødning om foråret før plantesæsonen starter, eller man venter til om efteråret. Frisk staldgødning er ikke godt at anvende, det skader planterne. Den kraftige animalske gødning brænder plantens rødder, eller også vokser planten alt for hurtigt i vejret og danner kun en masse grønne blade og ingen blomster. Staldgødning skal oplagres eller endnu bedre komposteres. Gennem nedbrydningen dannes giftige stoffer, der efterhånden forsvinder. Frisk gødning skal komposteres i ca. 1 år før den anvendes. Hvis en plante i urtebedet lider af næringsstofmangel, viser det sig ved at planten ikke vokser ordentligt, den får gule blade og lignende symptomer. Før man kan gøre noget ved problemet, skal det undersøges først. Ved akut mangel skal man vande med hurtigtvirkende flydende naturgødning. Eksempel på et sådant middel er "nældevand", der er let at fremstille. Det vigtigste ved den organiske gødning er humusdannelsen. Hvis man gøder med handelsgødning tilføres jorden kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og sporstoffer, men den organiske gødning bidrager desuden til at forbedre jordstrukturen. De naturlige stoffer hjælper til med at stimulere mikroorganismerne til fornyet aktivitet.
Staldgødning er en naturlig organisk gødning, der er værdifuld, men den indeholder kun få sporstoffer.
Jorden beriges
Ved hjælp af gødning- og komposttilskud og grøntgødning beriges det frugtbare førnalag. Et balanceret forhold mellem næringsstoffer, mineraler som sand og ler og organiske elementer giverden bedste forudsætning for plantevækst.
|
Last updated 23.2.2004
|
|