Grøngødning
| Retur til oversigt |
|
Grøngødning, sådan kalder man den lige så elegante som effektive form for organisk gødning, hvor man dyrker næringsgivende mellemkulturer, der ikke høstes, men arbejdes ned i jorden. Jorden gødes på den måde med organisk materiale og bliver derigennem frugtbar.
|
vÆrd at vide
Hvis De trækker bønner eller ærter op af jorden, ses de små knolde på rødderne. Inde i knoldene lever de kvælstofbindende bakterier. Man kan se deres aktivitet på knoldenes farve, hvis man trykker knoldenes indhold ud, eller skærer dem igennem: Rødlig indmad tyder på stærk aktivitet. Er indholdet brunligt, er aktiviteten mindre.
|
Sennep danner hurtigt en stor bladmasse.
Humus - livseleksir
Ved siden af vandkapaciteten og næringsindholdet, er humusdelen afgørende for jordens frugtbarhed. Humus opstår af døde plantedele og dyriske stoffer. Humus giver jorden den mørke farve. Den indeholder værdifulde organiske forbindelser og forbedrer jordens struktur. Hvis jorden ikke skal mangle humus, må den regelmæssigt forsynes med organiske stoffer. Det kan bl.a. være kompostjord, organisk gødning på basis af staldgødning, eller guano. En anden metode til at forøge jordens humusindhold er den grønne gødning. Her bruges forskellige planter der arbejdes ned i jorden til forbedring af jordbunden.
Hvilke planter?
Alle planter der danner dybtrækkende og omfangsrige rødder egner sig til grøngødning. De løsner Jorden i dybden, styrker jordbundens liv, og forbedrer vand- og næringsindholdet. Når blade og stængler arbejdes ned i jorden, er der også organisk materiale, der kan danne grundlag for humusdannelsen.
Værdifulde ærteblomstrede
Blandt de mange planter, der egner sig til grøngødning, er der nogle, der er særlig bemærkelsesværdige. Først og fremmest er det de ærteblomstrede, bælgplanterne af familien Fabaceae eller Papilionaceae, også kaldet Leguminosae. Bag disse familienavne gemmer der sig en plantefamilie med 10.000 arter, bl.a. lucerne-, lupin-, vikke- og kløver-arter.
De mange vildarter af lupiner er velegnede som grøngødning.
Egen kvælstoffabrik
Alle disse planter danner små knolde på rødderne. I knoldene lever bakterier der samler kvælstof fra luften. Der er tale om kvælstof som planten ikke selv kan anvende og det omdannes til værdifuld ammoniumkvælstof. De ærteblomstrende stiller dette kvælstof til rådighed for den næste afgrøde og leverer samtidig værdifuld humus til jorden, når plantens overjordiske dele pløjes ned. Med ærteblomstrede planter som mellemkultur, giver man jorden både kvælstof og humus. Da planterne tilmed er smukke, kan man ikke tænke sig nogen mere værdifuld gødning.
tips
Morgenfruer og Tagetes virker ligesom radiser på jordtræthed og nematode-plaget jord. Hvis De sår disse afgrøder, har De ikke blot grøngødningseffekten, men De giver også jorden en kur. Planterne har brug for varm og godt bearbejdet jord for at spire, så der sås først i begyndelsen af juni.
|
Korsblomstrede
Også korsblomstrede (Cruciferae) har stor værdi som grøngødning, især i lanqbruget. Radiser hjælper jord, der er plaget at nematoder. Andre værdifulde arter er raps og sennep. Til haven har de dog kun en vis betinget værdi. De angribes let af svampesygdommen kålbrok og får denne sygdom til at brede sig. Så uanset hvor værdifulde de korsblomstrede er som grøngødning, skal de ikke bruges sammen med de forskellige kålarter. I modsætning til de ærteblomstrende er de udprægede kvælstofforbrugere.
Blodkløver (Trifolium incarnatum).
Sådan gør man
I princippet kan man så grøngødningsplanter fra tidligt forår til midten af september. Det er helt naturligt i alle grønsagsbede, der er færdighøstet i sensommeren. Hvis de ligger brak vil sol, vind og regn udpine den bare jord. Før der sås, skal jorden kun lige løsnes overfladisk. Det er slet ikke nødvendigt at grave køkkenhaven, ja, det er ligefrem skadeligt på dette tidspunkt. Bredså frøet og arbejd det let ned i jorden med riven. Vand derefter grundigt. planterne vokser hurtigt til og sætter blomst. De må ikke danne frø, for så vil de så sig selv alle vegne næste år. Desuden svinder planternes næringsværdi med alderen. Når planterne er kappet, er der allerede efterår og blade og stængler hakkes overfladisk ned i jorden, eller får lov at ligge og formulde oven på jorden.
