|
Tilførslen af små mængder sporstoffer er vigtig, fordi det ikke er alle jorde, der råder over alle sporstoffer, og fordi mange planter har brug for et eller flere kemiske elementer eller en kemisk forbindelse mere end andre planter. Hvis disse mineralstoffer ikke er til rådighed i jorden, får planten med tiden man- gelsygdomme.
|
værd at vide
Planter er ofte i stand til selv at beskytte sig mod skadelige substanser i jorden og i luften. Sværmetaller, gift og endda skadedyr og sygdomme kan afværges på den måde. Men for at planterne kan gøre dette, skal de forsynes med tilstrækkeligt af de vigtigste næringsstoffer, herunder også sporstoffer. Men husk at for meget næring er ligeså skadeligt som for lidt.
|
Uden de vigtige sporstoffer kunne træerne slet ikke springe ud.
Lidt, men vigtigt
Sporstoffer virker allerede i så små mængder, at det er praktisk taget umuligt at afveje dem. De holder derfor også i lang tid. Planterne skal derfor gødes med en egnet sporstofgødning. Men det er yderst vigtigt at gødningsforskrifterne overholdes, fordi for meget sporstof er lige så farligt, som for lidt for planten.
Især vigtigt ved monokultur
Ved en evigt gentagen, og ofte ensartet beplantning bliver jorden udpint. Alligevel forventer vi, at kulturen fortsat skal være højt ydende på stadig mindre jord. Derfor skal jorden beriges med mikronæringsstoffer, der er en anden betegnelse for sporstoffer. Udvaskning og monokultur kan nemlig let udløse mangelsygdomme, fordi jorden kun har en begrænset mængde mikronæringsstoffer til rådighed.
Hvordan fungerer det?
Planter har brug for lys for at leve. Det handler om at holde fotosyntese, energiomsætning og forrådsproduktion i gang. Til dette formål er der adskillige mellemtrin på vejen til at forvandle lyset til udviklingen af et nyt blad. F.eks. kan planten ikke omdanne solenergi til sukkerstof uden jern. Også vandet, der er nødvendigt til fotosyntesen, kan kun spaltes ved hjælp af manganoner. Silicum indlagres i cellevæggene som støttemateriale. Når nitrat skal forvandles er molybdæn et vigtigt element, ligesom jern.
Sporstofferne skal suppleres med gødning, kun derved kan stauderne vokse så flot.
Små katalysatorer
Hvorfor bruger planterne så ikke flere af disse sporelementer, når de anvendes så flittigt i planten? Forklaringen på dette spørgsmål er, at disse stoffer kun er hjælp undervejs. De bliver altså ikke opbrugt, men kun anvendt i kortere tid og bliver derefter igen frigivet.
|
Videnskaben kalder dem katalysatorer
Sporstoffer til planterne er også vigtige set fra menneskenes synspunkt, for uden dem kunne mange vitaminer ikke dannes i planten. Og dem har vi mennesker i høj grad brug for. Vi kan ikke selv fremstille dem. De enkelte processer er meget komplicerede og processerne er i mange tilfælde knyttet til hinanden, på en måde der slet ikke er til at gennemskue for ikke fagfolk. Dog bør man vide hvad der sker, når enkelte af disse sporstoffer mangler. Den følgende tabel giver opskriften på anvendelsen af sporstofferne.
tips
Overskrift
For at planterne kan få sporstoffer nok skal man gøde regelmæssigt. Men det er vigtigt at rette sig efter forskrifterne, når man doserer gødning, for hvis gødningsopløsningen er for stærk, kan man i stedet forgifte planterne. Man skal heller ikke overlade træerne til selv at tage sporstoffer ved at slå et kobbersøm i stammen, for ofte har træet selv forgiftet sig med kobber.
|
Roser har brug for tilstrækkelige sporstoffer, ellers skæmmer de sig, og blomstrer kun lidt.
Andre sporstoffer
Nu er der også planter, der har brug for andre kemiske stoffer i meget små mængder, og som ikke kan leve uden dem. F.eks. bruger mange leguminoser (ærteblomstrende, som f.eks. ærter og bønner) at binde kvælstof ved hjælp af mikroorganismer, og kobolt hjælper med i denne sammenhæng. Mangler dette vigtige element, er plantens liv i fare. Kobolt tjener også til produktion af vitaminet B12. Natrium er vigtigt for planter, der vokser i saltrige områder (f.eks. ved kyster eller salthorste), for med hjælp fra disse ioner kan andre ioner, der under disse omstændigheder er skadelige, bindes og skaffes af vejen. Ofte sker det som en ønsket sidevirkning. Også planter som er relativt robuste overfor saltstrøning (f.eks. Tamarix) kan kun binde eller udskille det skadelige salt ved hjælp af bestemte sporelementer. Mange urter og græsser indeholder en høj andel silikater i form af salte, der er lagret i veddet. Dette vigtige element forekommer også i kiselalger. Hvilken nærmere betydning begge sporstoffer har for de omtalte planter ved man ikke helt klart. Mange planter må endnu optage stoffer, der i større mængder kan føre til forgiftning, som f.eks. arsen, kobber eller nikkel. Men i små mængder er disse stoffer ligefrem gunstige for planten.
Alt efter stenart er der sporstoffer til rådighed for planterne i forskellige mængder
|
