Har I nogensinde oplevet, at kålhovederne i køkkenhaven er blevet nogle små pjok, mens salaten i rækken ved siden af er blevet større end nogensinde før? Eller at blegselleristænglerne er små og ynkelige, mens radiserne ved siden af er store og flotte? Årsagen er oftest planternes vidt forskellige behov for næring.

Når man vil vise, hvordan planters tilvækst hænger sammen med vandtilførslen og næringsmængden, og hvordan det er muligt at regulere tilvæksten, så er potteplanter et godt eksempel. Disse mangler muligheden til selv at skaffe sig vand og næring og er derfor helt afhængige af deres ejer. Her vil man kunne se, hvordan planterne reagerer på overskud af eller mangel på næringsstoffer og sporstoffer som kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, kalk osv. Ved hjælp af sådanne forsøg kan man komme frem til, hvilke næringsstoffer de enkelte planter mangler.

Disse erfaringer er til stor hjælp for både den professionelle og amatøren, for selv planter dyrket på friland er afhængige af, hvor meget næring der er oplagret i jorden eller bliver tilført udefra. Den rigtige sammensætning af næringsstoffer, der tilpasses efter plantearten, er altafgørende for, hvordan væksten foregår. Som eksempel kan nævnes tomatplanten, der for at kunne trives kræver et tilskud af kvælstof på det rette tidspunkt. Men hvis jorden mangler fosfor, kommer der overhovedet ingen blomster. Både nytte- og prydplanter reagerer på samme måde alt afhængig af næringsstofsammensætningen.

Vi ved også, at de forskellige plantearter har forskellige behov for næring. Der findes planter i gruppen med det store næringsbehov, og planter der næsten ingen næring kræver. Det bedste eksempel er kålhovederne og salatplanterne i køkkenhaven.

De forskellige næringsbehov viser sig tydeligt, hvis man høster nogle eksemplarer af hver af arterne og analyserer deres indhold af forskellige næringsstoffer.

Hvidkålen vejer ikke bare mere end salaten, men den indeholder også langt flere mineraler og andre næringsstoffer i bladene. Næringskrævende planter optager altså en betydelig større mængde næringsstoffer fra jorden end planter med mindre behov. En undtagelse er ærteplanternes familie Leguminosae (Fabaceae). Ærter og bønner danner selv kvælstof og behøver derfor ingen kvælstoftilførsel.

På samme måde forholder det sig i frugthaven. Æbletræer, der bærer megen frugt, kræver selvfølgelig mere næring end de træer, der grundet ringe befrugtning næsten ingen frugter får.

Selv de større prydbuske reagerer forskelligt på jordens indhold af næringsstoffer. Både løv- og nåletræer vokser dårligere på mager jord end på en næringsrig.

Visse arter som stenhøjsplanter vokser på mager jord, hvor konkurrencen er lille. Nogle af dem trives også på en gødet havejord. De har alle et udpræget lavt næringsbehov, mens de rigtblomstrende store stauder kræver meget mere næring til udvikling af deres frodige bladmasse og de mange blomster. Forskellene mellem frugttræer, prydtræer, buske og stauder er ikke lige så tydelige som dem mellem de forskellige grøntsager. I køkkenhaven vokser der på et relativt lille område en del forskellige planter med hver deres behov for næring. Desuden forsvinder der optaget næring, når grøntsagerne høstes.

Flere forskellige faktorer er afgørende for planternes tilvækst, og for hvor stort udbyttet bliver. Jordens beskaffenhed (oplagringsevnen, porøsitet), pasning (vanding, plantebeskyttelse) og ikke mindst indholdet af næringsstoffer.

Hold øje med planterne, mens de vokser op. De viser selv, når de enten mangler eller har rigeligt med næring. Når behovet viser sig, er det påkrævet at tilføre gødning, men allerbedst er det at forberede jorden før såningen eller plantningen. Man skal også tænke på, hvilken type rodsystem planterne har.

Planter med yderligtliggende rødder, som løg og andre, kan ikke gøre brug af næring, der ligger i de dybere lag. Disse arter skal have næringen tilført i jordoverfladen. Planter med dybere liggende rødder f.eks. frugttræer kan gøre brug af næring fra dybere liggende jordlag. Regelmæssige jordprøver bør foretages, de vil vise jordens næringstilstand og på den måde kan man forebygge næringsmangel eller, endnu bedre, man kan undgå at overgøde, med ulemper til følge for miljøet. Når man planlægger køkkenhaven, skal man tage hensyn til planternes næringsbehov og dyrke vekselbruget.

Det er vigtigt, at planterne placeres i den rette rækkefølge. Planter med et stort næringsbehov skal ikke placeres ved siden af hinanden og heller ikke dyrkes på det samme sted år efter år; Der er regler for, hvilke planter man kan dyrke sammen, og hvilke man kan dyrke efter hinanden.

Last updated 23.2.2004