Egentlig er det helt ligegyldigt om man har sin kompost direkte i en bunke på jorden eller i en beholder. Men har man kun lidt plads, kan det godt betale sig at have en kompostbeholder, hvor man på en relativ lille grundflade kan have mere materiale.

Det er vigtigt, at komposten får tilstrækkelig luft. De jordorganismer, som omsætter komposten, har brug for ilt for at ånde. Kompost, der ikke iltes nok, bliver ulækker af råddenskab og ikke, som den skulle, let og luftig som fin skovjord. Det er nemlig utallige mikroorganismer og småkravl, der foretager komposteringen: Bakterier, svampe, alger og naturligvis regnormene, der spiser plantedelene og derved omsætter dem. Ved al denne aktivitet opstår der i perioder temperaturer op til 80 °C i komposten! Kompost er fuld af livsvigtige næringsstoffer og småorganismer, er holder jorden i orden og forbedrer den. Desuden forbedrer komposten havejorden i høj grad. Den er ideel til at holde på vandet og hjælper med til konstant at forny humuslaget. Her er altså tale om en perfekt recirkulering.

Tænk på at finde den bedste plads til kompostbunken, allerede når haven anlægges. Den bedste placering findes i let halvskygge, f.eks. under nogle træer. Men der må på den anden side heller ikke være helt lukket for solen. Halvskygge garanterer, at temperaturforskellene ikke bliver for store og at solen alligevel ikke udtørrer komposten. Begge dele ville forstyrre omsætningen betragteligt. Det helt ideelle er, hvis man kan finde plads til to bunker eller beholdere. Så kan man nemlig hele tiden "fodre" den ene med nyt materiale, mens man bruger af den anden.

Mikroorganismerne og frem for alt regnormene, eller de specielle kompostorme, der omsætter komposten, vandrer normalt nedefra og op i bunken eller beholderen. Derfor skal kompostbunken eller beholderen aldrig placeres på en plade eller på folie. Den skal ligge ovenpå helt normal havejord.

Hvis pladsen omkring kompostbunken endnu er bar, kan man tænke på egnede planter, der kan plantes som skygge-givere og sørge for at udsigten mod kompostbunken bliver kønnere. Egnede planter er f.eks. hyld, hassel, floks, solsikker og tomater, der trives specielt godt på denne næringsrige, varme plads.

For at kompostens indre til stadighed kan få luft, skal man nederst brede et lag af grene og klippet materiale ud i bunden. Ovenpå dette lag begynder man så at komme andet blandet haveaffald. For at også kompostbunkens indre kan få luft, skal bunken ikke være mere end 120-150 cm bred og ikke højere end 150 cm. Længden er ligegyldig. Hvis man af pladshensyn må lægge komposten højere, skal der lægges lag af groft, luftigt materiale ind imellem. Kompostbunkens størrelse afhænger også af, om man skal stikke komposten om eller ej. Små bunker, der udluftes optimalt, har ikke brug for det. Større kompostbjerge skal i hvert fald stikkes om en gang, helst flere gange, så det nederste kommer øverst. Det virker i meget høj grad befordrende for omsætningen.

Løv, græsafklip, alle plantedele, findelte (ituklippede eller kværnede) grene, afklippet hæk og grene fra beskæring, ukrudt (men kun uden frø og rodskud), organisk køkkenaffald og papir uden tryk og glitning. Der må under ingen omstændigheder komme glas, konservesdåser, plastik, metal, glittet papir og kulørte blade, dyreknogler (svine- og okseben fra \ husholdningen, der kan lokke mus og rotter til), samt naturligvis heller ikke syge planter og planter, der er angrebet af skadedyr, frø og rodstiklinger fra ukrudt.

Når kompostbunken har fået den ønskede størrelse, eller haveåret er til ende, skal den beskyttes mod kulde og fordampning med strå, halm, hø eller færdig kompost. Føl efter om komposten er fugtig nok, før den afdækkes. Den skal føles som en let fugtig svamp. Allerede efter tre til fire måneder er komposten, hvad man kalder rå eller "frisk". Nu kan den bruges til jorddække. Færdig kompost, som man kan bruge overalt til jordforbedring og gødning, er finkrummet, let og lækker. Den er modnet på mellem 9 og 12 måneder.

Last updated 23.2.2004