Kompost
Retur til oversigt jog01  

Kompost giver evig fornyelse

En kompostbunke eller en kompostbeholder bør findes i enhver have. Den kompost man selv fremstiller er helt gratis. Den er frembragt af alt haveaffaldet, og intet går til spilde.

Egentlig er det helt ligegyldigt om man har sin kompost direkte i en bunke på jorden eller i en beholder. Men har man kun lidt plads, kan det godt betale sig at have en kompostbeholder, hvor man på en relativ lille grundflade kan have mere materiale.

vÆrd at vide

Havejord, kalk, stenmel, mineraler og mindre mængder kunst- eller naturgødning fremmer omsætningen og hæver kompostens næringsværdi. Anvend under alle omstændigheder hellere for lidt end for meget.

Nyt af gammelt

Det er vigtigt, at komposten får tilstrækkelig luft. De jordorganismer, som omsætter komposten, har brug for ilt for at ånde. Kompost, der ikke iltes nok, bliver ulækker af råddenskab og ikke, som den skulle, let og luftig som fin skovjord. Det er nemlig utallige mikroorganismer og småkravl, der foretager komposteringen: Bakterier, svampe, alger og naturligvis regnormene, der spiser plantedelene og derved omsætter dem. Ved al denne aktivitet opstår der i perioder temperaturer op til 80 °C i komposten! Kompost er fuld af livsvigtige næringsstoffer og småorganismer, er holder jorden i orden og forbedrer den. Desuden forbedrer komposten havejorden i høj grad. Den er ideel til at holde på vandet og hjælper med til konstant at forny humuslaget. Her er altså tale om en perfekt recirkulering.

Den ideelle plads

Tænk på at finde den bedste plads til kompostbunken, allerede når haven anlægges. Den bedste placering findes i let halvskygge, f.eks. under nogle træer. Men der må på den anden side heller ikke være helt lukket for solen. Halvskygge garanterer, at temperaturforskellene ikke bliver for store og at solen alligevel ikke udtørrer komposten. Begge dele ville forstyrre omsætningen betragteligt. Det helt ideelle er, hvis man kan finde plads til to bunker eller beholdere. Så kan man nemlig hele tiden "fodre" den ene med nyt materiale, mens man bruger af den anden.

Mikroorganismerne og frem for alt regnormene, eller de specielle kompostorme, der omsætter komposten, vandrer normalt nedefra og op i bunken eller beholderen. Derfor skal kompostbunken eller beholderen aldrig placeres på en plade eller på folie. Den skal ligge ovenpå helt normal havejord.

Planter ved kompostbunken

Hvis pladsen omkring kompostbunken endnu er bar, kan man tænke på egnede planter, der kan plantes som skygge-givere og sørge for at udsigten mod kompostbunken bliver kønnere. Egnede planter er f.eks. hyld, hassel, floks, solsikker og tomater, der trives specielt godt på denne næringsrige, varme plads.

jog012

Sådan får man den edeelle kompost.

Opbygges lagvist

For at kompostens indre til stadighed kan få luft, skal man nederst brede et lag af grene og klippet materiale ud i bunden. Ovenpå dette lag begynder man så at komme andet blandet haveaffald. For at også kompostbunkens indre kan få luft, skal bunken ikke være mere end 120-150 cm bred og ikke højere end 150 cm. Længden er ligegyldig. Hvis man af pladshensyn må lægge komposten højere, skal der lægges lag af groft, luftigt materiale ind imellem. Kompostbunkens størrelse afhænger også af, om man skal stikke komposten om eller ej. Små bunker, der udluftes optimalt, har ikke brug for det. Større kompostbjerge skal i hvert fald stikkes om en gang, helst flere gange, så det nederste kommer øverst. Det virker i meget høj grad befordrende for omsætningen.

 

tips

Tag nogle skovlfulde fra den "gamle" kompostbunke med god, omsat kompost, og kom dem i den nye kompostbunke. Dermed "poder" man den nye kompost med de nodvendige mikroorganismer. Hvis der ikke er kompost til overs, podes den nye kompost med havejord.

 

Hvad må lægges på kompostbunken?
Løv, græsafklip, alle plantedele, findelte (ituklippede eller kværnede) grene, afklippet hæk og grene fra beskæring, ukrudt (men kun uden frø og rodskud), organisk køkkenaffald og papir uden tryk og glitning. Der må under ingen omstændigheder komme glas, konservesdåser, plastik, metal, glittet papir og kulørte blade, dyreknogler (svine- og okseben fra \ husholdningen, der kan lokke mus og rotter til), samt naturligvis heller ikke syge planter og planter, der er angrebet af skadedyr, frø og rodstiklinger fra ukrudt.

 

jog013

En plads i halvskygge er ideel til kompostbunken.

 

Lad komposten modne
Når kompostbunken har fået den ønskede størrelse, eller haveåret er til ende, skal den beskyttes mod kulde og fordampning med strå, halm, hø eller færdig kompost. Føl efter om komposten er fugtig nok, før den afdækkes. Den skal føles som en let fugtig svamp. Allerede efter tre til fire måneder er komposten, hvad man kalder rå eller "frisk". Nu kan den bruges til jorddække. Færdig kompost, som man kan bruge overalt til jordforbedring og gødning, er finkrummet, let og lækker. Den er modnet på mellem 9 og 12 måneder.

TRIN FOR TRIN
 

Det er slet ikke svært selv at lave god kompost. Når man har fundet en plads i halvskygge, sørger man først for at bunden ligger godt, og følger derefter helt enkelt retningslinierne her. Derefter kan man efter 9 til 12 måneder hente den bedste organiske gødning helt gratis!

 

jog014
1
Bred først større haveaffald (f.eks. findelt eller kværnet), ud i bunden, derefter det første lag mindre planteaffald, henved 20 cm. Man kan, men skal ikke absolut gøre det - strø det hele med kulsur kalk. Det binder surstoffer, der opstår under forrådningen og virker befordrende på omsætningen.

 

jog015
2
Heller ikke noget "must", men nyttigt: Strø en håndfuld horn- eller benmel, eller kalkkvælstof pr. m2. Bakterierne henter næring i det og komposten forbedres tilsvarende.

 

jog016
3
Bland nu nogle skovlfulde færdig kompost eller havejord i det friske materiale. Dermed "poder" man bunken med alle de mikroorganismer, som sætter forrådnelsen i gang. Klap det hele let til, så luften alligevel kan trænge ind.

 

jog017
4
Når man opbygger en større kompostbunke strør man grenmateriale mellem lagene.

 

jog018
5
Der er brug for vand til forrådningen. Hold opsyn med bunkens fugtighed om sommeren.

 

jog019
6
Mens man kan bruge den rå eller "friske" kompost til at lægge ud over jorden, skal man helst sigte den færdige kompost. Så fjerner man endnu ikke forrådnede træstykker.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 23.2.2004