| Retur til oversigt | 
|
Et hævet bed er en meget gammel dyrkningsmetode for at man kan dyrke mest for at man kan dyrke mest muligt på så lille en plads. Og det sker vel at mærke tidligere og ved meget mindre hjælp af gødning end i det flade bed, for det hævede bed er på sin vis ikke meget anderledes end en kunstfærdig frembragt kompostbunke. I løbet af 4 til 6 år giver bedet tilstrækkelig forrådningsvarme og næring, til at man kan høste store mængder.
For at et hævet bed overhovedet skal kunne betale sig, og for at materialerne skal kunne stakkes rigtigt, skal det have en bestemt størrelse. Bredden skal ikke være under 160 cm., længden er efter frit valg, men bør ikke være under tre meter.
Langt og bredt
Normalt anlægger man et hævet bed i nord-sydlig retning. På den måde kan der dyrkes de samme grøntsager på begge sider af bedet. Bedet kan dog også anlægges i øst-vestlig retning, så dyrker man på den varme sydside særligt varmekrævende grøntsager, som meloner, agurker, tomater og squash. Disse kan gro fremragende her, endda uden beskyttende glas. Nordsiden bruges til mere robuste og mindre varmekrævende grøntsager som løg, kål og rodfrugter.
Materiale-liste
Tilopbygning af et hævet bed er der brug for forskellige materialer. De nødvendige mængder afhænger naturligvis af den beplantede størrelse, så her skal ikke angives nogen mængder. Man anlægger bedet om efteråret, når der er nok materiale. Gitter/net
Bunden dækkes med et rustfrit net (forzinket eller med kunststofbelægning) i passende størrelse med: en maskestørrelse på maximalt 1;5 cm. Desuden hjælper hyldegrene og valnøddeblade, der fordeles over nettet som forbyggelse mod mosegrise.
|
Et hævet bed er ubrugeligt efter fire til seks år. Forrådelsen er ophørt og bedet afgiver ikke mere varme. Det hævede bed er der dog stadig og man kan fortsat dyrke i det; Efter seks år er det tid til at anlægge et nyt hævet bed, der afgiver varme og næring.
|
Træ-kærne
Grene, kviste og ris fra beskæring, der er skåret til i længder på: 20 til 30 cm eller brækket itu. Grenene må maximalt være 10 cm i diameter. Desuden kan man tilsætte stauderester fra solsikke, floks, tomater og andre materialer af fast struktur. Alle dele skal være absolut sunde, ellers kommer der sygdomsudbrud i højbedet.
Græstørv og løvlag
Græstørv er det mest velegnede til det næste lag. Hvis man ikke har græstørv kan man i stedet bruge løv, strå og haveaffald (græsafklip, grøntsagsrester og materiale fra staudebedet}. Eller man kan lave en blanding af jord, savspåner, græsafklip og hakkelse (ca. lige dele}. Let omsat løv, fra lindetræer, kastanjer eller birk, der er godt fugtet er også egnet. Ege- og poppelløv er uegnet.
Grov kompost
Endnu ikke forrådnet kompost af al slags haveaffald egner sig godt, men det bedste er omsat staldgødning, som man måske kan få hos en bonde. Hvis der er dyrisk gødning i, bliver varmeudviklingen i bedet særlig høj. Som erstatning kan man bruge en blanding af jord, våd spagnum og aktiv humus.
Havejordslag
Det afgravede havejord blandes med lige dele færdig kompost og skal sigtes, hvis det er muligt.
