Den som gerne vil have en prydhave, der er nem at passe, skal fra starten satse på bunddækkende planter, som en vigtig del af den samlede planlægning. Selvom man fra starten endnu ikke har fuldt overblik over det endelige resultat, er bunddækkerne en vigtig ting for dannelsen af et harmonisk havebillede.

Når man lige har købt dem, virker de fleste buske og træer små og næsten usynlige i haven. Men med tiden vokser de og breder sig ud over jorden. På den måde kan man holde ukrudtet væk og samtidig bibeholde jordbundens kvalitet.

Selvom bunddækkeplanterne ikke kræver den store opmærksomhed - og selvom de ikke gør opmærksom på deres eksistens med strålende farver, skal man lægge lige så megen omhu i kombination og plantningen, som hvis der havde været tale om f.eks. et rosenbed. Det er nemlig kun den, der tænker nøje over planternes livskrav, der får det fulde udbytte af disse planter. På steder hvor der ikke mere vokser græs, som f.eks. under træer og mellem stauder og buske, er bunddækkende nåletræer meget velegnede.

I modsætning til løvtræer spiller plantetidspunktet for nåleplanterne ikke den helt store rolle. Men det er vigtigt at planterne har en god rodklump. Derfor er det absolut anbefalelsesværdigt at købe planter med rodklump eller containerplanter. De bedste plantemåneder er maj og september. For at planterne ikke skal lide under for stor fordampning, skal man vælge at plante på en regnvejrsdag. Hvis man beskærer de overjordiske dele vil planten lettere tilpasse sig voksestedet og komme igang med væksten.

De normale farver hos vore træer og buske er grøn, gullig og blålig. Men lad Dem ikke lokke til at sætte den ene efter den anden af samme type ved siden af hinanden, selvom mange ligner hinanden til forveksling i starten. Jo mere speciel en plante er, jo mere neutrale naboer skal den have. Mange af disse planter virker faktisk bedst som solitærplanter. Bunddækkende nåleplanter virker også meget smukke i stenbede, og sammen med brogede stauder og sommerblomster.

Til de lave, bunddækkende nåletræer hører tax, Taxus baccata "Repandens", der kun bliver 30- 40 cm høj. Med sit mørkegrønne løv og de sejlformede grene er det ikke bare en smuk solitærplante, men den gør også jordoverfladen grøn. Det gælder også for den krybende bjergfyr (Pinus mugo pumilio), der breder sig ud over jorden lige som taksen. Den bliver ikke engang 80 cm høj.

Der er mange velegnede bunddækkere blandt ene. Det spiller næsten ingen rolle om det er den krybende Juniperus communis "Hornebrookii", eller Juniperus communis "Repanda", for begge bliver kun omkring 30 cm høje, men gerne 150 cm brede. Under alle omstændigheder danner "Hornebrookii" uregelmæssigt grenværk, mens "Repanda" danner et tykt, jordnært grendække. Sevenbom, Juniperus sabina "Tamariscifolia", breder sig ensartet til alle sider og kan på den måde blive helt op til 250 cm bred. I modsætning til de andre ene-arter, der helst vil have en solrig placering, trives denne ene også i halvskygge. Den blå tæppe-ene, Juniperus horizontalis "Glauca", har sit navn fra de stålblå, korte nåle, der ikke ændrer farve om vinteren. Den bliver normalt 30 cm høj.

De ovenfor omtalte nåleplanter er flade træer, men der er også former der nærmere er sammen- trykte, dværgformer. Til dem hører f.eks. hemlock-arten, Tsuga canadensis "Nana", der ikke har midterskud og nærmest vokser redeformet. Den kan blive op til 80 cm høj og få en bredde på et par meter. Den lave balsamgran, Abies balsamea "Nana", er under alle omstændigheder en dværgform, der normalt kun bliver en halv meter høj. Dens omfang kan let blive 150 cm.

Man finder mange former for nåletræer, der egner sig til bunddække blandt granerne. Den lave pindsvinegran, Picea abies "Echiniformis", kan med alderen bliver 30-50 cm høj. Pindsvineormen, der har givet granen navn, udarter sig til afvekslende tuer. De holder af fugtig-frisk havejord, men er ret sarte overfor by- og industriluft, når de står tørt. Også den lille rede-gran, Picea abies "Little Gem", bliver kun 30 cm høj og har form som en flad kugle. Trods det kan den blive op mod en meter bred. Sammen med roser og stauder er redegranen Picea abies "Nidiformis" meget velegnet. I dens ungdom er redeformen ikke helt tydeligt, men den kommer mere frem med årene. Den blå Picea abies "Pumila glauca" er i starten fladt kugleformet og bliver med tiden til en bred kegle. Dens blåliggrønne nåle sidder meget tæt. På en solrig plet bliver den let op til 2 meter bred.

Dværgcypresserne er vintergrønne nåletræer, der kan være svære at skelne fra de ægte cypresser. Her finder man mange sorter og arter, der egner sig til bundække. En af dem er den blå ædelcypres, Chamaecyparis lawsonia "Minima Glauca". Denne busk er tæt forgrenet og kan blive op mod 80 cm høj. Men husk at den kræver tilstrækkelig fugtighed. Den lille solcypres, Chamaecyparis obtusa "Nana gracilis" , bliver ligesom den grønne ærtecypres, Chamaecyparis pisifera "Filifera Nana", 1-2 meter høj. Begge kan til en vis grad tåle byluft.

Last updated 23.2.2004