Om vinteren kan staudegræsserne stå og danne kontrast til plæne, buske og træer. Det bed, vi her taler om, er en overdådig kombination af stauder og løgblomster - for sådan får man mest ud af pragtstaudebedet.

Her er næsten året rundt noget, der blomstrer. Blikfanget er altid en eller anden pragtstaude. Med en størrelse på 4 x 2,5 meter kan staudebedet rumme de mest interessante ting. Sådan et bed bør ligge tæt ved husets vinduer, så man mange gange dagligt har mulighed for at beundre skønheden.

En solrig placering og næringsrig og ikke for tung havejord er også en forudsætning.

De intensivt røde Kaufmanniana-tulipaner sørger sammen med den gule gemserod (Doronicum) for den første blomsterfest, indtil narcisser og Darwintulipaner sætter rigtig smæld på farvepragten.

På samme tid som løgblomsterne kommer også blåpuderne, der dækker bedets ene side som et blomsterhav, og de hvide sløjfeblomster, der sørger for friskhed i forgrunden.

Ind imellem blomstrer karpaterklokker, kæmpemargeritter, kaukasisk skabiose og nellikerod. Zebragræssets friskgrønne strå bringer ro og skulpturel helhed ind imellem farvepragten, og madonnaliljens klare, hvide farve virker elegant.

Hvis pragtstauderne skæres tilbage efter den første hovedblomstring, kan de næsten alle blomstre en ekstra gang i sensommeren.

Til deres røde og rosa farver slutter sig nu den gyldne dagøje og den rødbrune staudehirse samt de violette asters. Solhat og stauderidderspore sørger nok engang for sommerens opblussen, før høstens mere gyldne og mørke farver begynder at dominere.

Græsserne spiller nu hovedrollen. De bliver stående hele vinteren som dekoration.

Kaumanniana-tulipaner, Vintergækker og narcisser breder sig med tiden og danner kraftige samlinger. De behøver kun deles og plantes om, hvis blomstringen mindskes.

Før stauderne rigtigt begynder at røre på sig, skal jorden forsigtigt løsnes med kultivator eller rive, ukrudt fjernes og der strøs gødning efter behov.

Sommeren igennem må man sørge for rigeligt vand. Afblomstrede dele fjernes straks af hensyn til den efterfølgende blomstring og det pyntelige indtryk.

Først om efteråret skal bedet igen have en omgang, for nu skal stauderne forberedes på vinteren. Skær dem tilbage og foryng dem ved deling hvert 3.-5. år. Det er vigtigt for mange af dem. Om efteråret er det godt at sprede kompost over bedet og arbejde den ned i jorden, for at dække behovet for næring.

Men hold grundplanen for øje, fordi nogle få udvalgte planter i en smuk kombination er bedre end mange blandt hinanden.

For mange farver og blomster giver et uroligt og tilfældigt staudebed, hvor opfattelsen af den enkelte staude går tabt.

De dominerende elementer kan naturligvis også være et træ eller en rose. Remmonterende roser blomstrer hele sommeren, og et træ med smukt løv giver ro til bedet.

Specielt og meget elegant bliver staudebedet især, hvis en enkelt farve (f.eks. hvid) får lov at dominere, kun afbrudt af nogle få udsøgte farvet.

Begynd altid plantningen med de vigtigste stauder. Her er det silkepæonen (der skal stå i mange år på samme plads, hvis den skal udvikle sin fulde skønhed), kæmpevalmuen og stauderiddersporerne. Til sidst planter man de lave blomster, pudestauder og bunddækkere i bedet.

Hvis man fordeler alle stauderne ovenpå jorden, har man mulighed for at se, hvordan de tager sig ud og eventuelt flytte dem inden de plantes. Husk at jorden bør forberedes grundigt inden man planter.