Ingen af de elskede pragtstauder blomstrer så længe og vedvarende som de mange etårige sommerblomster. Hvis man vil have et nogenlunde konstant blomsterflor fra forår til hen på efteråret uden afbrydelser, skal sommerblomster og stauder kombineres med hinanden.

Stauder har normalt brug for god plads, fordi de vokser kraftigt og skal have plads til at brede sig. Planteafstanden er ofte betragtelig, især mellem pragtstauder som riddersporer og sommermargeritter. Imellem planterne ligger jorden bar, især lige efter plantningen. Disse huller, der senere lukker sig, når stauderne bliver bredere, kan i begyndelsen fyldes med kortvarende, smukke sommerblomster.

Ikke alle sommerblomster kan uden videre plantes mellem stauderne. Ud over hensyn til lys, jordbund, vand og næring, skal man også tage hensyn til de enkelte planters karakteristika. Ud over de farvernæssige hensyn, er der også mange sommerblomster der i vækstform slet ikke passer til stauderne. Frem for alt kan lave, kompakte og dværgagtige, eller særligt iøjnefaldende sommerblomster helt ødelægge staudebedets virkning. Allerbedst passer lette, middelhøje sommerblomster med mange små eller lidt færre, større blomster i afdæmpede farver til staudernes vækst. F.eks er lette brede blomster altid fine mellem stauder.

Egnede planter er f.eks. stolte kavallerer (Cosmos bipinnatus), mamelukærme (Lavatera), Salvie, fingerbøl (Digitalis) og blåkvast (Ageratum), Sommerblomster med vildkarakter passer ofte fint til naturlige rabatter. F.eks. passer kornvalmuer og kornblomster meget fint til høje staude-græsser og margeritter eller farve-gåseurt (Anthemis tinctoria),

Farverne og deres virkning er et yderst væsentligt element i anlægningen af blandede bede. Skønt alle den frie naturs farver i princippet passer sammen uden at forstyrre hinanden, gælder havens egne regler. Her optræder farverne ofte i store flader og har langtstørre gennemslagskraft. Det er ikke helt som i den brogede blomstereng, hvor de forskellige blomsterfarver er blandet som små farvepunkter.

Et blomsterbeds farver er massive og dominerende. Derfor er det særlig vigtigt at de enkelte farver stemmer harmonisk overens. Skal sommerblomster plantes i et bestående staudebed, skal man være helt klar over hvilke farver, der kommer efter hinanden, og hvilke der kan stå sammen. Sommerblomsterne skal afstemmes efter staudernes virkning. De skal understrege staudernes blomstring, men må ikke overdøve den. Og de skal passe til de omgivende stauder der blomstrer fra forår til høst. Hvad der harmonerer med de friske forårsfarver, skal også passe til de varme, dæmpede efterårsfarver.

Sommerblomsterne fjernes om efteråret efter den første frost. De næringsstoffer de har trukket fra jorden, skal naturligvis erstattes.

For at stauderne kan vokse frodigt videre, skal jorden nu dækkes med kompost eller have anden organisk gødning. stauderne skæres tilbage, deles hvis der er behov for det, og bedet gøres klar til vinteren.

Til en stauderabat er det altså ikke alle sommerblomster der egner sig, kun ganske bestemte sorter og farver. Man er altid godt dækket ind med grønne etårige, der i stedet for blomster pryder med smukt løv. F.eks. er sommercypres (Kochia) meget velegnet og får de flotteste høstfarver, der passer til de sene stauder.

Mølplanter (Plectranthus) eller Iresine passer også fint. Her er det vækstformen som bestemmer hvor der skal plantes. Hvide sommerblomster er altid lette at kombinere, blomsteme hos margeritter, hvide mamelukærmer (Lavatera) og katost (Malva) er altid lette at placere.

Til de gule og orange stauder og til mange røde toner passer de blå sommerblomster, som de forskellige Salvia-arter, og også violette arter som Heliotrop eller Verbena.

De blå farver skaber dybdevirkning og forhøjer indtrykket af proportionerne. Gule stauder kan også blandes med intensivt orangefarvede blomster, f.eks. med mexikansk solblomst (Tithonia) eller Cosmos sulphureus.

Sommerblomster med eksotiske, bizarre eller iøjnefaldende vækst er ikke anbefalelsesværdige. De skal hellere stå for sig selv, i staudebedet virker de forstyrrende. pelargonier, petunia og begonier passer f.eks. ikke rigtigt blandt stauderne.

Anvend sommerblomsterne ret sparsomt, og hellere kun en enkelt art, end mange forskellige arter og sorter, der gør resultatet rodet.

En gennemgribende, men ikke alt for fremtrædende mellemplantning i staudebedet virker langt bedre.

Last updated 23.2.2004