I lys skygge og halvskygge fra træer vokser bregner, nogle græsser og flerårige klatreplanter, samt en lang række stauder meget fint. Gennem omhyggelig planlægning og plantevalg kan man opnå en farve- og blomsterpragt, der næsten står mål med et solrigt staudebed. Tilføjes nogle stedsegrønne arter er skyggebedet også smukt ved vintertide.

Blandt de utallige etårige prydplanter er der bl.a. flittiglise, blomsterkarse, balsamin, og den duftende reseda, der er velegnede til skygge. De blomstrer fra maj og hele resten af sommeren.

Blomstringstiden for næsten alle flerårige prydplanter og stauder strækker sig kun over nogle få uger. Men det betyder, at der næsten hele året er nogle få stau" der, som blomstrer og trækker blikke til sig. Fra december til marts kommer julerosens hvide eller røde blomster, fra martsblomstrer de mange Primula, hasselurt, duftviol, anemoner og bispehue-arter. I maj og juni overtager stenbræk området. En særlig attraktion kan være de forskellige funkia med deres grønne, grøn-hvide og blålige blade. De passer godt til Rhododendron. Deres blomstringstid er månederne juli og august. Da blomstrer også frøstjernene, de forskellige Legularia og astilberne.

I september og oktober blomstrer høstanemoner, sølvlys og stormhat.

Under løvtræerne kan man plante blomsterløg af scilla, vintergæk og erantis. Om foråret, før træerne springer ud, er der lys nok til at blomsterne kan trives. Scilla breder sig hurtigt, så de blå farveklatter under træerne bliver større for hvert år.

Bregner og græsser gør beplantning blødere og mildere. De er fin kontrast til sølvlys og fjerbusks hvide blomster, fremhæver den optiske virkning af andre blomster og harmoniserer hele farvebilledet i skyggebedet.

De naturlige voksepladser for mange skyggestauder som violer, anemoner, fingerbøl og stormhat er skovbryn og lysninger mellem træer og buske. De trives derfor særlig godt i næringsrig og humusrig jord, der holder godt på væden. Hvis havejorden ikke kan byde på det samme, kan den forbedres med regelmæssig iblanding af kompost og organisk gødning.

Er jorden tør og uden særlig mange næringsstoffer (mager jord), som den f.eks. kan være i nærheden af træer med store udbredte rødder i overfladen, må man vælge de stedsegrønne, rosetagtige mos-stenbræk og de gule og lilla lærkesporer.

Til at forskønne et rækværk eller en mur i skyggen er der et stort sortiment af flerårige klatreplanter. Klatrehortensia og den stedsegrønne efeu behøveringen hjælp andet end i starten. De har selv hæfterødder. I modsætning til dem er der klatreplanter der snor sig, som f.eks. gedeblad og nogle der behøver espalier eller opbinding, som klematis. Skyggetålende buske er hindbær og brombær, hortensia, rododendron, Daphnearter og bambus.

Den almindelige haveparcel har normalt ikke plads til mange store buske og hækplanter. Pladsen til planter der trives i skovbryn og lysninger er derfor normalt heller ikke stor. Er træer og buske vokset godt til og byder trækronerne på rigelig skygge, er det nærliggende at plante hjemlige skyggeplanter som salomons segl, bregner og hasselurt. De får et tilpas mikroklima under buske og træer, hvilket vil sige temperaturudligning om sommeren, tilpas høj fugtighed og en jordbund, der er humusrig og beriget af forrådnet løv. Når først disse planter er vokset til, behøver de minimal pasning.

Ved nyligt plantede træer og buske er forholdene helt anderledes. Her er det bedst at plante skyggestauder som Astilbe, funkie, Digitalis og skovklokker. Til bunddækning er det værd at plante bispehue, vinterglans, vintergrøn, lungeurt og skumblomst. Også græsser som de forskellige typer star og bjørnegræs er værd at se på. Hvis man synes tilplantningen bliver for mørk, kan den lettes med sommergrønne bregner som bægerbregne, strudsvinge og kongebregne. Også Mahonia egner sig.

Når man beplanter skyggebedet er det, ud over træer og buske, vigtigt at have nogle ret store, dominerende stauder, så man får en afvekslende og interessant tilplantning. Jo større område, der skal tilplantes, jo flere markante punkter må der til. Blomstringstid, blomsterfarve og vækst skal passe sammen. Man får det mest harmoniske indtryk, hvis man danner flere grupper, der eventuelt er sammensat af forskellige arter. I et langstrakt skyggebed, f.eks. langs med en mur, virker det meget fint at gentage enkelte plantegrupper. Planteafstanden mellem grupperne afhænger af væksten.

Når det gælder bunddækkere som vintergrøn, der hurtigt breder sig, planter man ca. 8 planter pr. kvadratmeter. Er der tale om den langsommere voksende hasselurt, planter man 10. Større stauder har brug for mere plads. De plantes 3-5 sammen eller enkeltvis.

Løvet hos scilla, vintergæk og Eranthis gulner og forsvinder efter blomstringen. Hvis man planter disse forårsblomster lidt i baggrunden, forstyrrer det gule løv ikke helhedsindtrykket.

Det vigtigste arbejde med et ny tilplantet skyggebed er arbejdet med at holde ukrudtet væk mellem planterne. Efter blomstringen fjernes visne blomster, frøstande og blade. Efter nogle års forløb bliver det nødvendigt at dele stauderne.

Last updated 23.2.2004