En rosenhæk, der omkranser et område, kræver god plads til siderne og regelmæssig pasning. Før man udfører drømmen om rosenhækken, skal man huske på, at den ikke beskytter mod nysgerrige blikke om vinteren.

Men hækken giver til gengæld beskyttelse og føde til mange af vores småfugle. Fuglene bidrager jo til at gøre haven naturlig.

I en hæk kan man plante rosenbuske, der normalt ikke egner sig som solitærbuske i haven. Hvid- eller rødfarvede vildroser egner sig som planter i hækken. Snehvid og rosenrød dvs. Rosa x alba, og Rosa glauca samt flere andre vildroser og buskroser er en fryd for øjet med deres lange bøjede grene, der kan være til besvær i haven. Men hvis de plantes i en hæk i kanten af haven, kommer de til deres ret. En rosenhæk er absolut mere sympatisk end et raftehegn og mindst lige så effektiv.

I den sammenhæng kan også nævnes Rosa omeiensis "Pteracantha", der har så kraftige og store torne, at bare synet af dem virker afskrækkende.

Tætvoksende rosenhække kan også holde uønskede dyr ude fra haven. Ingen begiver sig frivilligt ind i en rosenhæk.

Hvis man bestemmer sig for en rosenhæk, kan man kombinere lave og høje sorter af busk- og vildroser. Roserne danner ikke bare en kant, men bidrager også til havens forskønnelse. Den her type roser er mindst lige så smukke som de forædlede typer og betydelig mindre fordringsfulde.

Udvalget er forbavsende stort. Man kan vælge mellem mange vildroser og endnu flere buskroser, hvor især hunderosen, rynket rose og æblerosen er de mest kendte. Her skal specielt nævnes, at de er fordringsløse hvad angår jordens beskaffenhed, de stiller små krav til pasning, er frosthårdføre, blomsternes farverigdom og hunderosens varierende udseende. Disse egenskaber gør, at mange af roserne passer godt til en hæk, hvor de kan blomstre, sætte frugt og vokse uhindret.

Som andre hækplanter sættes roserne på afstand i enten enkelte rækker eller dobbelte. Hvis det sidste er tilfældet, plantes den anden række forskudt i forhold til den første række.

Hvis haven er meget stor, kan man plante i 3 rækker. I midten kan man da plante de høje hunderoser eller lignende og i begge sider sætte lavere parkroser. Rosa rugosa, rynket rose kan med fordel anvendes, hvis haven vender ud mod en trafikkeret vej, hvor der saltes, den kan nemlig sagtens tåle saltet.

Beskæring er vigtig specielt på roser, der er indkøbt uden rodklump, for at de hurtigt skal vokse op på det nye voksested. Jordforbedrende foranstaltninger er ikke nødvendige, da de på deres naturlige voksesteder kan vokse i al slags jord, både sand- eller stenjorde samt på tunge lerjorde. På vandlidende jorde trives roserne ikke. Dræn et fugtigt sted eller vælg nogle andre planter end roser.

Allerede fra starten må man gøre sig det klart, om man vil anvende roser, der skyder rodskud. Det er specielt, Rosa rugosa, rynket rose, R. pimpinellitolia, klitrose og Rosa nitida, skinnende rose.

De kræver, hvis man vil forhindre deres rodskud i at vokse ud fra hækken og ind i haven, at man placerer en kant af sten i en god dybde samt i hele hækkens længde, så bliver rødderne, hvor de bør være.

Som alternativ kan man anvende roser, der ikke skyder rodskud, eller forædlede buskroser. Hunderosen, R. canina og R. multiflora, mangeblomstret rose samt R. foetida, gul rose hører til de arter, der ikke breder sig så meget. Selvom de skulle prøve at gøre et udbrydningsforsøg, kan de meget let stoppes.

Ligesom alle buskroser skal også de, der vokser i hække beskæres nænsomt. Tænk på at roser, der kun blomstrer en gang i løbet af sæsonen, skal behandles anderledes end de remonterende typer. De førstnævnte skal som regel ikke beskæres, bortset fra at man udtynder de gamle buske ved at afskære grenene fra basis og fjerner tørt ved. Remonterende roser beskæres nænsomt ved kun at fjerne døde og svage grene indtil det friske ved. Beskær aldrig en rosenhæk med en hæksaks.

Last updated 23.2.2004