Stenbed
|
||||
Et stenbed er ikke bare et stenbed. Hver have har sine egne betingelser, der kræver sin egen løsning. Ikke to stenbede er ens. Det er pragtfuldt, for det giver fantasien vide grænser.
Tulipaner og enzian lyser op foran en mørk baggrund.
Det naturlige stenbed
Det naturlige stenbed har den vilde natur som forbillede. jorden, stenene og planterne udgør tilsammen et lille stykke bjerg eller alpenatur. Denne type stenbed passer bedst til havens naturlige terræn og kræver ikke noget større anlægsarbejde. Stenene bør være ubearbejdede natursten og de skal placeres uregelmæssigt for at understøtte stenbedets niveauforskelle.
Et lille stykke alpenatur
Hvis der i haven findes sten, der passer godt, er terrænet passende og holder man af sjældne fjeld- og alpeplanter, så er det oplagt at anlægge et naturligt stenbed. Mere omstændigt er det at skabe et alpemiljø, et miljø med fjeldene eller alperne, som forbillede. Det forudsætter både naturlige lavninger, skyggefulde kløfter og rullesten i miniformat.
Ravinen
Den mest enkle form for et stenbed er hvor en svag skråning afgrænses af en lav støttemur eller af en række ubearbejdede sten. Man får her indtryk af en kløft eller en hulvej. Længst nede kan man plante tæppedannende og andre lavtvoksende planter. Eng eller græsplæne vil være dominerende. Andre variationer kan være en skyggefuld kløft, kantet, med bregner, en forsænket grøn siddeplads eller en hulvej i kombination med en trappe. Den sidst nævnte variation ser man f.eks. i offentlige parker eller haver.
Den beplantede mur
En speciel type stenbed er den beplantede mur. Sådan en kan man anlægge, selv i den mindste have. Man bygger muren, som en almindelig støttemur og får mange muligheder for beplantning. Frem fra fuger og sprækker kommer der frodige og smukker planter, der smykker muren.
Det er nemt at passe en sådan forhøjet beplantning uden at man skal bukke ryggen og passer derfor også ældre mennesker godt.
|
Arkitekternes stenbed
I dette stenbed dominerer klare linier og streng geometri. Dette er dog kun skabelonen til anlægget. Denne type stenbed giver i øvrigt de største muligheder for fri udfoldelse. Her virkeliggøres nye ideer, man behøver ikke at tilstræbe en bestemt natur. Selv ualmindelige og mere iøjnefaldende planter hører hjemme her. For at opnå denne type stenbed kræves der mere omfattende jordarbejde end i de foregående tilfælde. Den naturlige afslutning forsynes med to eller flere terrassemure og på den måde får man flere horisontale beplantningsoverflader. En af de smukkeste murtyper er støttemuren, hvor blomster kan vokse frem i fugerne og bløde op på det hårde og kolde indtryk.
Et stenbed kan anlægges i et hjørne af haven.
Rabat med stenplanter
Har man fået jord tilovers fra husbyggeriet eller fra anlæggelsen af en dam, kan man bruge jorden til at lave en høj, i den i forvejen anlagte have. Det øverste jordlag skal bestå af havejord der er blandet med kompost og sand. Tung jord forbedres med sand og for let jord kan blandes med ler. Langs en terrasse, en gang eller et stakit kan man anlægge en rabat til f.eks. små urter eller alpeplanter. Rabatten afgrænses fra gangen eller græsplænen med en lav mur.
I stedet for en mur kan man vælge andre materialer, som sveller eller grove bjælker. Effekten bliver dobbelt så stor, hvis man mellem planterne lægger naturting -sten, trærød- der eller strandfund.
Vigtigt ved anlæggelsen
Vigtigst ved anlæggelse af et stenbed er stenene. Stenene deler, forbinder og udjævner forskelle i mikroklimaet, støtter enderne og forhindrer erosion.
Af hensyn til erosionsrisikoen i enderne - specielt ved kraftige regnskyl eller ved vanding - bør enderne aldrig være for stejle. I et arkitektonisk opbyggetstenbed, med regelmæssige terrasser, spules jorden sjældent væk.
|
Last updated 23.2.2004
|
|