Når man skal udforme en rækkehushave, som f.eks. varierer i bredden mellem 5 og 20 m, skal man bygge den op på en hel anden måde, end når man laver en almindelig parcelhushave.

Allerede når man skitserer haven, begynder kompromiserne. Haven skal hænge sammen med huset og skal have en markering mod naboens have. Måske går drømmen om et lysthus eller en dam ikke i opfyldelse. I stedet for må pladsen bruges til en legeplads, et surkirsebærtræ med mindre krone sammen med et æbleog et pæretræ, som passer til grunden. En granhæk skiftes ud med fritvoksende buske, og i stedet for et stort træ må man måske plante et mindre, så terrassen ikke ligger i skygge.

Man skal også tage hensyn til naboerne. De vil næppe synes om, at et stort træ giver skygge i deres have. Allerede ved planlægningen bør man tage disse ting i betragtning.

Et blik ind i naboens have kan være en hjælp ved plantevalget. Har naboen allerede en hæk ud mod gaden, bliver der harmoni, hvi5 man vælger den samme type hæk. De planter som naboen har mod det fælles skel, kan brede sig. Naboens frugttræer kan også give et praj om hvilke frugttræer man skal plante.

Men en lille rækkehushave kan alligevel række til meget. Der kan f.eks. være en hyggelig siddeplads i en pergola med slyngroser, et lille stykke jord til dyrkning af biodynamiske grønsager, en legeplads til børnene, planter fra haveentusiastens speciale og et amatørdrivhus op til garagen. Efter at ideerne er blevet præciseret, tegningen er klar, og planteudvalget er bestemt, kan man sætte spaden i jorden og virkeliggøre "drømmen".

Begynd med at beslutte, hvor på grunden de forskellige udendørsfunktioner skal placeres. Selvfølgelig vil vi gerne tørre vasketøj udendørs - intet dufter så godt som rent tøj, der har hængt ude i den friske luft og solskin. En snor spændt op mellem to træstammer ser blot hyggelig ud, men det varer nogle år, før planterne, buskene og de små træer er vokset til.

Skraldespanden skal have en diskret placering i kanten af haven, og samtidig må den ikke være for langt fra husets indgang, ligesom den skal stå tilgængeligt for skraldemændene. Lav f.eks. et espalier eller et andet arrangement, så klatreplanter kan vokse omkring affaldsstativet og skjule det.

Haveredskaber kan enten opbevares i garagen eller i kælderen. Er det småt med pladsen indendørs, kan græsslåmaskinen, spaden og andre redskaber lige så godt opbevares i et lille skjul i haven. Håndredskaber kan ligge i en trækasse, som samtidigt kan fungere som siddeplads evt. i tilslutning til en pergola.

Komposten skal ligge nær huset, men ikke lige for øjnene. Det er bedst, hvis man kan lade komposten indgå som en del af køkkenhaven.

Indgangen skal være tydeligt markeret, men skal ikke stjæle for meget plads fra den lille have. Skarpe linier og konturer kan sløres med stauder.

Ind til huset kan man anlægge en udeplads i form af en terrasse. Plant f.eks. slyngplanter, som gør siddepladsen mere levende.

Selvom man er blevet enig med sin nabo om en fælles have uden indhegning, kan det være rart at have sit eget lille hjørne ved huset.

Indram f.eks. haven med en lille mur, en smukt klippet hæk eller et stakit klædt med klatreplanter. Jorden kan dækkes med forskellige materialer som f.eks. fliser, sten, grus og græs.

Måske vil man anlægge en lille rosengård eller et staudebed, plante frugttræer eller andet. Det er vigtigt ikke at vælge for høje planter, de fleste skal være små. De skal passe til den lille grunds størrelse.

Store træer og buske skal beskæres kraftigt for at få de rette proportioner. Valget af planter bestemmes udfra lysforhold jordbund og klima. I den nordvendte del af haven kan man plante planter, som er skyggetålende i stedet for lyskrævende planter. De skal naturligvis have deres plads reserveret på grundens bedste sydvendte sted.

Bliv f.eks. enig med naboerne om plantevalg og den øvrige udformning af haven. Tilstræb også, at den lille haves areal ikke bliver for adskilt. Det er smukkest med et roligthelhedsindtryk. Selv en lille grund kan på denne måde virke betydeligt større.

Last updated 23.2.2004