En kortklippet græsplæne har mange anvendelsesmuligheder. Her kan man lege, have fest eller bare slappe af. Mange græsplæner anvendes dog slet ikke til disse formål, de ligger bare og kræver en stor arbejdsindsats med klipning, gødning og vanding. Hvis man inderst inde drømmer om noget mere naturligt, kan man forvandle græsplænen til en ægte blomstereng.

Jo mere fattig på næring og jo mere tørt desto mere blomstrer engen. På en velgødet jord trives græsset og det vil da udkonkurrere de spæde sommerblomster. Magre sand-, grus- og stenholdig jorde er ideelle som grundlag til en blomstereng. Man må under ingen omstændigheder strø med staldgødning, tørv eller kompost.

Hvis det er en græsplæne, der skal laves til blomstereng, må man først skrælle græstørvene væk. Dette erstattes af et 5-10 cm tykt sandlag, der arbejdes ned i underlaget. Store sten, rødder og ukrudt som nælder graves op og fjernes. Ujævnheder skal ikke jævnes.

Da det nu er blevet moderne at have en naturlig have, kan man sagtens få færdige frøblandinger i handelen. Man skal dog se sig godt for.

Oftest indeholder blandingen frø fra udenlandske planter eller forædlede sorter. Ligeledes skal man undgå at få for mange etårige planter i blandingen. Det er f.eks. markplanter, som valmue og blå knopurt. Disse er planter, der hører hjemme i den dyrkede mark og ikke i en blomstereng. En indkøbt engfrøblanding er sjældent et godt køb, da jordforholdene afgør hvilke arter, der udvikler sig godt. Det afhænger af den respektive jord, er den sur, kalkholdig, tør, fugtig osv.

Man skal altså helst vælge blomster ud fra hvilken jordtype man har. 1/3 blomsterfrø blandes med 2/3 græsfrø. Vælg kun græsfrø, der er svagtvoksende og tuedannende. Dvs. arter som rødsvingel, hjertegræs og mosebunke. Man kan også lægge slået hø ud over hele arealet, så frøene kan spredes jævnt. Fjern resterne af høet efter nogle uger. Resterne kan eventuelt lægges på kompostbunken.

I princippet er det muligt at så fra slutningen af april til september. Frøene gror dog bedst fra april til slutningen af maj. Beregn 200 gram udsæd pr. 100 m. Fordel frøene sammen med lidt sand. Så på en vindstille dag. Det gør ingenting at såningen ikke bliver jævn. Frøene trykkes let og i en periode på ca. 2 måneder holdes arealet fugtigt.

Når store arealer skal slås er en le påkrævet. Hvis det drejer sig om et mindre areal er en hæksaks nok. Man slår første gang efter 2 til 3 måneder. Da er planterne ca. 10 cm høje. Den tidlige slåning fremmer planternes tilvækst og samtidig giver det lys til spæde, sene planter, der knapt er kommet op endnu. Senere er det kun nødvendigt at slå engen en til to gange i løbet af sæsonen, afhængig af jordforholdene. På en almindelig jord slår man engen en gang i juli og en gang i september. På en mager jord slår man een gang i september.

For at frøene ikke skal gå til spilde, bør man vente med at slå indtil frøene er modne og faldet til jorden. Hvis man ikke kan bruge grøntfoderet, kan man lægge det på kompostbunken. Anden pleje som gødning, skæring af kanter og fjernelse af ukrudt er ikke nødvendig.

Det er sværere at lave en eksisterende græsplæne om til en blomstereng, end det er at anlægge en ny blomstereng. Lad være med at slå eller på anden måde passe græsplænen, uanset på hvilket tidspunkt af året det er. Når græsset har nået en højde på 25-30 cm slås det for første gang med en le. I løbet af det første år slår man den blivende eng fire til syv gange, afhængig af jordens næringsindhold og af hvor hurtigt græsset vokser. Det afklippede græs rives væk. Efter nogle år er den visne græsplæne nu så udpint, at man kan så blomsterfrø eller plante engblomster i den. Afhængig af forskellige faktorer kan det tage op til ti år før den ønskede blomstereng bliver til virkelighed. Har man ikke denne fornødne tålmodighed, kan man pletvis fjerne eller rive, den oprindelige græsplæne op. Her sår man så engblomsterfrø eller også sætter man færdige planter.

Hvis man lader være med at slå disse blomsterkolonier til efter frømodningen, vil disse forskellige arter sprede sig til de tilstødende arealer. Der kan gå nogle år inden de for alvor har etableret sig, men denne metode er et forsøg værd, specielt i en græsplæne der vokser på en mager jord.

I rigtig små haver kan en græsplæne med vilde planter blive svaret på drømmen om en blomstereng. Takket være en lav højde er den til at gå i uden større risiko. Begynd med at lade græsplænen vokse til i nogle uger. Klip herefter hveranden uge. Vilde planter som tusindfryd, ærenpris, rød arve, mælkebøtter, kløver og brunelle vil enten dukke op af sig selv eller kan sås i græsplænen. På et sådan beplantningsareal kan man med et godt resultat plante blomsterløg f.eks. scilla eller krokus.

Last updated 23.2.2004