En haveven, der ønsker en naturgrund kan forsigtigt plante egnede planter ind i haven. Eventuelt anlægge en dam, lave en blomstereng, anvende de populære tørveblokke for at få et miljø hvor surbundsplanter trives. På naturgrunden skal skaberglæden blomstre.

I moderne beboelsesområder ligner haverne oftest hinanden, præget af det udbud af planter, som netop nu er moderne. I en periode var alle villahaver domineret af græsplæner og stedsegrønne planter. Det var oftest pænt og retlinet, men en smule sterilt.

Midt i moderne beboelsesområder kan man dog af og til finde lidt idyl, f. eks. bare en lille dam med åkander, omgivet af vandelskende planter, som vore hjemlige sværdlilje og kabbeleje.

Mange haveejere har opdaget, at man ved hjælp af tørveblokke kan skabe små miniaturemiljøer til planter, som står vore vilde planter nær.

Den, der gerne vil anlægge en så naturlig have som muligt, men ikke har plads til sin skabertrang, gør klogt i at lade terrænet, klimaet og jordbunden bestemme planlægning og plantevalg.

Til naturhaven bør man anvende så naturlige materialer som muligt: kampesten fremfor beton, træstakit fremfor trådnet.

Terrasser og gange falder bedre ind i omgivelserne, hvis man anvender natursten, helst dem man finder på sin egn. I revnerne kan man plante græs eller små pudedannende planter, som breder sig og danner et smukt mønster. Andre tænkelige materialer er mursten, klinker, træflis og almindeligt grus.

Vi vil gerne afgrænse vore grunde, selv når vi bor ensomt, uden naboer. På en større naturgrund kan man lade en række buske være afgrænsningen, f. eks. tornede buske som hvidtjørn, hunderose, slåen mm. I kystområder bruges oftest rynket rose som grundstammen i kystsikringen.

Vi har mange smukke hjemlige buske og de kan sagtens udgøre grundstammen på en naturgrund. Hvidtjørn, rynket rose og slåen er allerede nævnt. Andre som benved, havtorn, vilde kaprifolier, farvevisse, vrietorn, almindelig gedeblad og kvalkved.

Et buskads dækker for forbi passerendes blikke, giver småfuglene redepladser, lær for vinden. Desuden er buskene smukke. Hvidtjørn, slåen og kvalkved blomstrer i hvide farver og hunderose, benved og havtorn giver smukke frugter.

Ryd ikke så meget op under buskene, for det nedfaldne løv givet god næring til urter som vårkobjælde, nikkende kobjælde, opret kobjælde, finger-kobjælde, viol, lærkespore, lungeurt, vorterod og skovmærke.

Ud over vor egne hjemlige planter, kan vi også plante andre skovplanter, der findes andre steder i Europa, ensidig vintergrøn, dansk ingefær og erantis. Der findes mange smukke græsser og star, som trives på en naturgrund og bidrager til en spændende plantesammensætning. Mange bregner trives i skygge under træer og buske, andre kan vi give et godt miljø ved at tilføre f. eks. tørv.

I haver eller på grunde hvor der findes gamle frugttræer bør de bevares. Man bør også tænke sig godt om før man fælder gamle løv- eller nåletræer. Det tager ikke mange minutter at fælde et gammelt træ, men fortryder man tager det hundrede år eller mere for et nyt træ at vokse op.

Ved nyplantninger af træer bør man vælge nogle, der ikke bliver alt for høje, brede og skyggende. Bøg, eg, løn, og elm er sjældent egnet til mindre haver. Man bør i stedet vælge røn, bornholmsk røn, hvidtjørn eller hvorfor ikke et frugttræ. Gamle danske sorter, træer med traditioner findes igen i planteskolerne.

Nogle haver ligger på en mager, sandet jord. Det kan vi udnytte, når vi vil lave en naturgrund. Man plejer at sige, at sult er blomsterengens moder.

På en stenet grund med klipper kan man let sætte planter som Sedum-arter, husløg, bakketimian, blodrød storkenæb, storkenæb, engelskgræs, rosenrod og andre planter som hører hjemme i landet. På sure jorde trives lyngplanter og en del ensian-arter. På en grund, der altid er fugtig trives mange bregner og star-arter.

I naturhaven med de skiftende småbiotoper bliver også insekt- og fuglelivet rigere.

Grøntsager må man aldrig forvente at kunne dyrke i en naturhave, man må anlægge en køkkenhave med god jord. Man kan forsøge at dyrke biodynamisk dvs. uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. En god kompost kombineret med f. eks. grøngødning kan give netop den jordforbedring, der giver friske og frodige grøntsager, bær og krydderurter. I vor naturtrohave dyrker vi selvfølgelig bedstemors stauder, så som pæoner, dagliljer, akelejer, stormhat, løjtnantshjerte, tigerlilje og brandlilje.

Last updated 23.2.2004