I den seneste tid er formhække blevet mere ualmindelige, formodentlig af den årsag, at de kræver mere arbejde end naturlige, fritvoksende hække. Men ubeskårede vildhække optager mere plads.

I en lille have kan en sådan hæk blive alt for dominerende. I sådanne tilfælde er der næppe noget alternativ til den smalle formhæk.

Hvis man vil have en levende indramning af haven, og alligevel ikke ønsker at afstå fra beskyttelse mod indsyn og vind på nogle årstider, så er den stedsegrønne hæk et udmærket alternativ.

De bedste hækplanter er de der vokser sig endnu tættere, også efter beskæring, og som til sidst danner en uigennemtrængelig mur.

Nogle stedsegrønne arter der kan anvendes som formhække er buksbom, berberis, liguster, mahonie, laurbærkirsebær, coteneaster, taks, thuja, ædelcypres, gran og sitkagran.

Størstedelen af nåletræerne vokser uafbrudt fra forår til efterår. Dermed adskiller de sig også fra løvtræet der har to tilvækstperioder: forår og sommer. Derfor bør nåletræerne ikke beskæres før hen på sensommerem eller i det tidlige forår, når årstidstilvæksten aftager.

Hurtigtvoksende buske, der allerede om sommeren kan se strittende ud, beskæres bedst allerede i juni og yderligere en gang i august.

Hos nåletræerne afkortes sideskuddene i de første år flere gange. Dette gøres for at stimulere tilvæksten så et tæt grenværk kan dannes. Planter med gennemgående stamme som f.eks. thuja, kappes først, når de har nået den ønskede højde.

Løvhække af liguster, berberis, kirsebærkornel, forsythia, ribs og andre relativt lave hækplanter beskæres efter forårets tilvækst. Hvis man værdsætter formen er det muligt at udføre endnu en beskæring, dog senest i august. Så får de nye skud tilstrækkelig med tid til at komme sig over beskæringen og kan modne før vinteren kommer.

Formhække af hurtigtvoksende løvtræsarter, især avnbøg, naverløn og bøg, bør beskæres første gang i slutningen af juni og senest anden gang i august for at afkorte den svagere sommertilvækst. Disse arter danner almindeligvis lange skud og ved gentagne beskæringer stimuleres de til at forgrene sig.

Herved bliver hækkene tætte og kompakte. Også blandede hække af både løv- og nåletræer beskæres to gange for at holde formen.

Det er vigtigt, at siderne på alle formhække beskæres med en let hældning, så de fremstår som bredere for neden end for oven. En vellykket og regelmæssig beskæring kan ofte udføres med enkle hjælp midler.

Særlig lige bliver overkanten og siderne, hvis man benytter snor og skabeloner til hjælp. Arbejdet med hækkesaksen udføres skråt oppefra og nedad, når hækken har opnået den ønskede højde. Denne metode garanterer, at de inderste dele får til trækkeligt med lys, så hækken ikke bliver åben ved basis.

Det er vigtigt ikke at skære i gammelt ved. I så fald opstår huller der ikke vokser sammen før der er gået lang tid.

Formhækken holder sig kun tæt ved en regelmæssig beskæring. Undlader man beskæring nogle år bliver buskene nøgne ved jorden. Og opad til dannes så kraftige grene, som kun en sav eller en grensaks kan ordne. For at undgå safttab bør ældre, forsømte hække kun beskæres om vinteren.

Uformede vildhække behøver sjældent beskæring, men af og til kan indgreb blive nødvendigt for ikke, at buskene skal blive nøgne indefra. Hvis de yderste grenes blade stjæler for meget lys fra de inderste, bliver de nøgne.

Hos de fleste buske er det bedste tidspunkt til beskæring sent om vinteren. Dette gælder dog ikke buske, hvor blomsterne springer ud på gammelt ved. Disse skal ikke beskæres før efter blomstringen, da man ellers går glip af blomsterpragten.

På hver busk i den fritvoksende hæk fjernes der kun 3-4 gamle grene enten ved basis eller ved en forgrening. Efter en sådan udtyndning når lyset atter ind til ældre og yngre grene i buskenes indre, så de ældre grene stimuleres til at danne nye skud og de yngre til en kraftigere tilvækst.

Hvis man undlader at beskære i flere år, eller hvis man overtager en forsømt hæk efter købet af en grund, bør man altid foretage en foryngelsesbeskæring. Præcis som ved skud udtyndningen fjernes først alle tætsiddende, tørre og svage grene ved jorden eller ved forgreningerne. Derefter formindskes hækkens højde og bredde, ved at alt for lange grene klippes af på sidernene.

Ofte er det ikke muligt at skududtynde nåletræer i en fritvoksende hæk, da de fleste arter danner stammer, dvs. kun en lodret midterstamme. Denne bør altid vokse uhindret. I hække med både løv- og nåletræer bør løvtræerne have en kraftigere beskæring, der tilstræber at blotlægge de stammedannende nåletræer.

Last updated 23.2.2004