Selv med den bedste pasning sker det, at ukrudt kommer, plænen bliver hård og at det meste af græsset farves gult og brunt. Også skadedyr eller svampe kan komme snigende og skade græsset. I de fleste tilfælde kan man afhjælpe skaderne og igen gøre plænen til havens pryd.

Skader i græsplænen kan også opstå hvis man vælger den forkerte slags græsfrø. Der er forskellige græstyper til forskellige formål. Der er brugsgræs til en almindelig familiehave og til at gå på, og der er prydgræs der giver en mere plejekrævende og sart plæne. Den skal helst ikke betrædes. Det kan også komme an på snithøjden hos de enkelte græssorter.

En prydplæne skal klippes meget ofte og holdes meget kort. En sportsplæne derimod holdes noget højere, afhængig af græstypen. Sportsgræs skal under alle omstændigheder have en evne til hurtigt at forny sig.

I næsten enhver have er der skyggefulde steder, hvor plænen har sværere ved at få fæste. Man må dog skelne mellem våd skygge, skygge med meget fugtighed og tør skygge, som f. eks. under træer. I det første tilfælde er der ikke rigtig noget at gøre, for i konstant væde er det ofte svært at opbygge en god plæne.

I tørke, under træer, drejer det sig mest om planternes konkurrence om vandet, fordi træerne tager væden, så vil græsset ikke få nok. Her kan man vælge specielle skygge-græstyper, der klarer sig godt.

Hvis det er helt håbløst at få en pæn græsplæne, eller hvis det simpelthen er for besværligt, kan man i stedet plante skyggetålende bunddækkeplanter. Der er en hel del skyggetålende buske og stauder i handelen. Disse planter stiller ingen større krav til jord og pasning og vokser alligevel, selvom der kommer så lidt lys til dem.

I sær i månederne maj og juni har man på mange plæner en fornemmelse af at gå hen over en knoldet mark. Græsset skyder mange hårde stængler og ser noget afslidt ud. Grunden til det skyldes dannelsen af blomsterskud, som græsset udvikler på denne tid. Det går noget ud over bladdannelsen. Plænen skal slås regelmæssigt, indtil denne kortfristede forekomst er forsvundet. Pas på at plænen ikke gødes i denne tid, for så skyder den blot flere blomsterskud.

Hunde- og katteurin er for skarp for græsplæner. Frem for alt kan dyrene vælge "stampladser", hvor de hver dag tisser. Her bliver græsset gult, græsset visner væk og ukrudtet tager over.

Hvis man ikke kan holde dyrene borte fra græsplænen, skal disse steder ofte gennemvandes, så urinens ætsende virkning fortyndes. Andre skadedyr som mus, mosegris og muldvarp, der graver lange gange under plænen, vil altid bringe ukrudt frem i lyset. I stedet for at slå dyrene ihjel - mulvarpen er f. eks. fredet i visse europæiske lande - kan man fordrive dyrene med forskellige udtræk og lugtstoffer. Især muldvarpe er sarte overfor lugte. Et udtræk af hyld kan f. eks. være nyttig at vande ud.

Den som ønsker sig en fuldstændig jævn og regelmæssig græsplæne, må derfor have tålmodighed. Muldvarpen spiser i øvrigt oldenborrelarver og lignende larver af skadedyr og sørger dermed for den biologiske ligevægt.

Insekter skal man ikke gøre noget ved, for ved bekæmpelse af disse dyr tager man føden fra småfuglene. Store fugle, som krager, kan med deres spidse næb hakke en græsplæne eller en anden havedel fuldstændigt op. Opstil i stedet et fugleskræmsel.

Ukrudt er en hyppig gæst i græsplænen. Årsagerne til det er mange. Forkert græssort eller forkert pasning kan lige såvel være skyld i det, som frøspredning med vinden. Hvis der kun optræder spredt ukrudt, skal man ikke straks ty til kemiske bekæmpelsesmidler. For det er ikke bare ukrudtet der skades, men også jordbundsorganismerne. Enkeltstående ukrudt kan let hives op, eller graves op med en kniv. Tyr man til plæne-rensemidler skal man dosere meget nøjagtigt, ellers tager man også livet af plænegræsset.

Last updated 23.2.2004