Den første beskæring af unge æbletræer må foretages for at skabe fundamentet for en trækrone, der kan holdes i orden og udbygges.

På planteskolerne kan man købe æbletræer som et- og to-årige. De etårige træer har kun et skud, der danner den fremtidige stamme. Der er ingen sidegrene, men der kan være nogle små, spinkle kviste øverst på skuddet. Disse kviste kan man ikke bygge træets krone op på. Derfor skærer man et-årstræer tilbage til ca. 50 cm ved plantningen eller i vintertiden efter plantningen, og de øverste knopper vil da give gode sidegrene samt et topskud, der udvikles i træets 2. leveår.

Man lader træet have en midtgående stamme, fordi det giver det stærkeste træ. Sidegrenene skal sidde jævnt fordelt i en stor vinkel på denne stamme.

Man beskærer ikke toårstræer, men fjerner 'tyve'. En tyv er et skud fra en knop lige under den øverste. Det vokser opad og ser ud til at ville konkurrere med topskuddet. Tyven har en meget spids vinkel i forhold til hovedstammen, og netop spidse vinkler skal undgås i æbletræer, fordi træets stamme let kan flækkes hvis grenen brækker af.

Normalt beskærer man æbletræer om vinteren - helst i januar, men man kan også beskære om sommeren.

Blomstringen sker første gang på små frugtgrene på tre-årigt ved. Det skal man altid huske ved beskæringen.

Frugtgrene kan sætte blomster ligeså længe, de sidder lyst. De vokser et lille stykke hvert år og forgrener sig, samtidig med at de bliver krogede. Jo ældre man lader frugtgrene blive, jo mindre frugt giver de. Har man først fået træet til at bære frugt, skal man indskrænke beskæringen til udtynding for at undgå, at kronen bliver så tæt at lyset ikke når den frugt, der sidder nær stammen. Hvis man fjerner endeknoppen på en gren, danner de andre knopper langskud, og det varer yderligere et år, før man kan høste. Lader man en gren være urørt, danner den somregel frugtgrene og blomsterknopper.

Der kan forekomme grene, der vokser lodret opad. Sådan en gren kan man bøje nedad, hvis vinklen til stammen ikke er for spids. Man kan f.eks. binde en snor fra grenen ned til stammens rodende.

Bliver kronen for bred, kan man altid bremse sidegrenene ved at skære dem tilbage til et grenstykke, der har dannet frugtgrene.

Tidligere var det ret almindeligt, at man dannede æbletræer uden midtgående stamme, så der kunne komme rigeligt lys til kronen. Det giver træer, hvis grene udgår fra omtrent samme sted på stammen. Det medfører desværre ofte overbelastning, så træet kan flække ved unormale belastninger, som f.eks. stort snefald. Det er derfor, man i dag mest danner træer med en midtgående stamme, hvorpå sidegrenene sidder jævnt fordelt i en stor vinkel til stammen.

En undtagelse kan dog være de nye dværgæbletræer, der oftest vokser på mere beskyttede pladser.

Når man har behandlet sit nye æbletræ på den omtalte måde, sørger man, via efterbehandlingen i de næste 5 -6 år, for at træet får en god, lys krone, der alligevel har mange frugtbærende grene. Tidligere kortede man raskt væk alle sidegrene af. Det gør man også i dag. Men man bør tage hensyn til, om træsorten er kraftigtvoksende eller svagtvoksende, når man gør det.

Boskoop-træet skyder f.eks. kraftigt og skal beskæres og udtyndes, så der ikke danner sig 'krat'. Samtidig skal træet også gerne bære godt. Man tager derfor stejle skud og bøjer dem ned som sidegrene.

En god grundregel er, at jo stærkere man beskærer, jo stærkere må man som regel også udtynde.

Den mere svage og hængende vækst hos et træ som Jonathan skal behandles anderledes. Man skærer kraftigt tilbage for at stimulere til ny skuddannelse, så træet ikke for tidligt bliver gammelt.

Stærktvoksende sorter beskærer man som regel 'langt' (dvs. at man tager relativt få skud). Svagtvoksende sorter beskærer man 'kort' (man griber kraftigt ind).

Golden Delicious er kraftigt, sundt og rigtbærende. Skud på sidegrenene skyder ofte lodret op. Man kan via beskæring eller nedbinding få dem anbragt, hvor de passer. Her lønner det sig altid at starte med et stammeskud med regelmæssigt anbragte sidegrene og hele tiden holde kronen lys.

Cox Orange bruges ikke så meget i danske haver, fordi det er lidt sart. Det danner stumpvinklede sideskud, der ikke skal spredes. Sideskuddene forgrener sig godt. Den brede, tykke krone bliver lys, når sideskuds-etagerne ikke sidder for tæt sammen. Går man efter smagen, er det bedre at plante 'datteren' Ingrid Marie, der er et tidligt og rigtbærende træ, det er bedre til mindre haver.

Filippa er et middelstort træ med noget hængende vækst. Træet er sundt, men har den særhed, at blomstringen kommer i spidsen af frugtgrenene, hvorfor træet kun bør udtyndes, ikke beskæres.

Last updated 23.2.2004