Så snart træerne er holdt op med at sørge for deres blade og har trukket næringsstofferne tilbage, kan man begynde at beskære. Om vinteren er der frit udsyn til de nøgne trækroner. Nu ser man forstyrrende skud, knipper og ris efter sidste beskæring, nedadvoksende og svage skud. Man ser tydeligt, hvor der er behov for udtynding.

Brug de solrige, frostfrie vinterdage til beskæringen. Da er grenene smidige og beskæringsstederne splintrer ikke. Arbejdet er også mere behagelig på en solskinsdag end i klingende frost,

I erhvervsfrugtavl beskæres meget intensivt for at opnå størst muligt udbytte af træerne. Ved at fjerne visse skud og grene kan de øvrige pirres til udvikling af særlig mange blomsterknopper og dermed også frugter. Derfor ser disse træer anderledes ud, end vi ønsker dem i vore private haver. Her forsøger vi som regel at bibeholde træets normale karakter, så det både har en smuk grenbygning, og samtidig bærer en del blomster og frugt.

Naturligt formede trækroner skal holdes vedlige med beskæring. I frugthaven er pyramidekroner hos både pærer og æbletræer tættere på den naturlige vækst, end den rundede krone uden gennemgående midterskud. Selvom pære- og æblesorter har forskellig vækst, skal man altid sørge for at der er en tydelig midterakse, hvorfra de vandrette grene skyder ud.

De vandrette grene med de frugtbærende skud skal ved buskede træer skæres af 40-60 cm over jorden, ved lavstammede træer op til 80-100 cm, ved mere højstammede træer op til 100-120 cm og hos højstammede træer 160-180 cm over jorden. Så danner træet en smuk krone, hvis "skelet" tydeligt ses. Ved udtynding fremhæves kronens "skelet" og den gøres lys, så al frugt vil mærke solen. Derefter skal alle stammeskud og rodskud fjernes.

Ved en rigtig udviklet krone behøver man ikke at fjerne nogle af de kraftige grene. Man udtynder ved at fjerne lodrette og for tætsiddende grene, grene der vokser indad i kronen og nogle af de knipper, der er dannet af de tidligere års foryngelsesbeskæring.

Nogle af de nye skud skal naturligvis blive. De kan beskæres i spidserne eller skæres kraftigt tilbage, så de kan forgrene sig og bære frugt. Bliver træet for bredt, kan man altid bremse sidegrene ved at skære dem tilbage til et grenstykke der har dannet frugtgrene. Under arbejdet må man også altid huske først at fjerne grene der er beskadigede.

Snittene skal skæres skråt umiddelbart over en kraftig knop. Ikke for nær ved knoppen, som da vil tørre bort - og ikke for langt fra den, fordi det mellemliggende grenstykke vil visne og måske angribes af svamp.

Nu er kraftige gaffelgrene ofte forbundet med svage sideskud, når de rager op af kronerne. Så fjerner man noget af det lodrette konkurrentskud (frem for alt ved pæresorter) så det ikke bliver for stort. Lige sådan kan man beskære de vandrette sidegrene trin for trin. Sidegrenene i den øvre krone må ikke rage ud over de nedre grene. Man skærer for lange sidegrene af ved en sidekvist eller over en knop, som anført tidligere. Sådan opstår pyramidekronen.

Kronen skal efter beskæring stadig have godt med korte frugtbærende grene og længere bladskud. Bladskuddene overtager i det kommende år næringsforsyningen. Man kender dem på små smalle knopper, hvorfra der kun kommer blade. Frugtbærende grene er genkendelige på tykkere, runde knopper. Glem ikke at snitsår, der er større end en krone, skal smøres med sårsalve.

Især når det gælder frugttræer, sKal man huske på at kraftig beskæring har kraftigere vækst til følge. Beskæringen styrker tilvæksten af unge skud og lysner frem for alt kronen, der i de kommende år er let at holde ved lige.

Last updated 23.2.2004