|
Blandingskultur betyder, at der dyrkes forskellige grøntsager på det samme område. Grøntsager med forskellige behov, jord, næring og pasning plantes sammen. Fordelen ved denne metode er, at de forskellige grøntsager optager forskellige mængder og forskellige næringsstoffer, samt at en plantekombination med henholdsvis overfladiske og dybtgående rødder udnytter jorden bedst muligt. Nogle planter fremmer væksten hos andre eller beskytter hinanden mod sygdomme og skadedyr.
Dyrk altid kun en række af hver grøntsag og ikke hele arealet .
Den trætte jord
På en jord, hvor man dyrker de samme planter år efter år bliver jorden "træt". Mængden af næringsstoffer, som planterne optager bliver mindre og mindre og de stoffer planterne afgiver bliver større. Under disse vilkår trives skadedyrene godt på deres respektive favoritplanter og de formerer sig kraftigt. Som følge af dette bliver udbyttet formindsket og planterne sygner hen.
Høsten
Hvem kender ikke de problemer, der opstår i ensidige kulturer? I starten må man vente længe på at planterne modnes. Måske opstår der endog behov for at købe grøntsager, og når så ens egne grøntsager modnes, skal man hver dag høste, rense og spise disse. Ofte sker der det, at grøntsagen serveres til familien, indtil den absolut har fået nok af grøntsagen. I blandingskulturer modnes grøntsagerne rækkevis, det betyder at f.eks. salaten kan spises når den er bedst og ikke når at vokse sig for stor.
Altid grønt
Den erfarne dyrker ved, at planternes vækst afhænger af jordens struktur, humusindhold og biologiske liv. I en blandingskultur gennemkrydses jorden af rødder i forskellige dybder og jordoverfladen dækkes af planternes blade. Derfor bliver det lettere for planterne at optage næringsstoffer fra jorden. Rødderne bevirker at jorden forbliver løs, så vandet og luften lettere kan trænge ned. Selv nyttedyr og orme får lettere ved at udnytte næringen i jorden.
Salat dyrket sammen med krydderurter.
Gød naturligt
De næringsstoffer jorden berøves skal erstattes igen, det gøres ved at gøde. Bedst er findelt kompost. Den, der har en have kan sagtens lave sin egen kompost. Ved at lave en kompostbunke, der består af haveaffald, afklippet græs, løv, grøntsagsrester, fint klippede grene osv. Ved hjælp af kompostorme omdannes materialet hurtigt til brugbar kompost. Men selv uden kompostorme formuldes materialet ganske naturligt. Hjælp til, ved at omstikke kompostbunken af og til.
|
Jordbearbejdning
Det er vigtigt at behandle og bearbejde jorden. Hvis man dybdegraver, som brugt før i tiden, indvirker det på jordens smådyr og mikroorganismer. Disse lever lige under jordoverfladen for at kunne udnytte luftens ilt, men en omfattende gennemgravning af jorden bevirker, at disse dyr havner i dybet under store jordmasser. Organismer, der lever i dybden kommer op til overfladen og dør. Hele det biologiske system bringes i uorden og jorden forringes. Det er bedre at nøjes med at løsnejorden med en havegreb. På den måde skånes alle de smådyr, der nedbryder døde plantedele og danner den humus, der er selve grundlaget for planternes næring.
tips
Stænk aldrig!
Med undtagelse af padderokke-gødningsvand er det bedst at hælde en lille mængde gødningsvand omkring hver plante, Det bevirker, at hver enkelt plante får sin andel. For at undgå svidninger på rødderne bør jorden fugtes, før man hælder gødningsvandet på.
|
Selleri, ræddike, salat, rosenkål og kålrabi.
Forskellige gødningsmidler
Blandt de forskellige gødninger, der anvendes inden for biologisk dyrkning, er der også forskellige gødningsvæsker. Væsker, der frem for alt fremmer smådyrenes aktivitet. Kom aldrig gødningsvæsker på kompostbunken, da haveaffaldet så vil blive nedbrudt alt for hurtigt og desuden udvaskes næringsstofferne. Blandt egnede planter til fremstilling af gødningsvand findes der grupper: planter og urter, der fremmer nyttedyrenes tilvækst (brændenælde, valnød, kålblade). Til bekæmpelse af skadedyr (malurt, løvstikke, hyld) samt de der forebygger sygdomme (bregner, løg og birkeblade). Man skal altid huske at sikre sig, at organisk gødning man køber også rent faktisk indeholder organiske stoffer. De vigtigste gødninger er hornmel (kvælstofholdig) , blodmel (indeholder sporstoffer) og benmel (højt indhold af fosfat og kalk). Grøntgødning er først og fremmest jordforbedrende og påvirker i mindre grad udbyttet. Begrebet "grøntgødning" anvendes også i andre sammenhænge, men her betyder det at særlige planter som sennep, spinat og bønner løsner jorden med deres rødder og tilfører samtidig jorden næringsstoffer. (Kvælstof).
Placering
Man har altid sagt, at området hvorpå der dyrkes skal ligge i nord-sydlig retning, men det er ikke altid korrekt. Man må selv prøve sig frem til den bedst egnede placering. Ofte har omkringliggende bebyggelse stor betydning. Høje huse eller træer kan skygge på dyrkningsarealet.
Gode naboer
Henholdsvis høje og lave planter konkurrerer aldrig indbyrdes om pladsen. De deler luft, lys og vand. Husk at plante de høje grøntsager i midterrækkerne så de lave planter ikke bliver skygget alt for meget. Planter med overfladiske eller dybdegående rødder sættes skiftevis i rækkerne.
|
