- Have-tips Havens pleje, praktiske råd om Alternativ-have
Alternativ-have
|
||||
Historien og et blik i gamle havebøger afslører, at de alternative haveformer, som i dag er på mode, slet ikke er så revolutionerende, som en lang række moderne bøger påstår. Den alternative haveform bygger i langt højere grad på oprindelig viden og erfaringer fra mange hundrede år.
Græsafklip og blade mellem planterne beskytter den bare jord mod udtørring og udvaskning.
Kunstgødningens udvikling
Naturvidenskabemes udvikling gennem de sidste 200 år har ikke ladt havebruget uberørt. Især fysiologien, læren om planters og andre organismers stoflige omsætning, har haft meget at gøre med udviklingen. Siden midten af det 19. århundrede har det mere og mere været den videnskabelige mening, at alle livsprocesser i sidste ende er kemiske processer. Denne opfattelse nåede sit højeste i Liebigs gødningslære. Den tyske kemiker Justus von Liebig (1803-1873) erkendte nemlig, at planterne henter simple kemiske forbindelser fra jorden og omdanner dem. For at bibeholde frugtbarheden, tænkte Liebig, at man måtte gengive jorden de næringselementer, som planterne optog. Dermed var ideen om kunstgødning født og førte bønder og gartnere til langt større udbytter end tidligere. En nærliggende følge deraf var naturligvis også kemisk skadedyrsbekæmpelse. Kemien holdt sit indtog på bondegårde, gartnerier og i private haver.
Stigende naturskader
Erfaringerne fra de sidste årtier viser nu i stigende grad bagsiden af denne strålende medalje: Jordens frugtbarhed daler, lavere næringsindhold, grundvandsforurening og mange plantearter, insekter og fugle uddør. Listen over skader på omverdenen er uden ende, hvis vi underlægger os det enøjede og mekaniske verdensbillede fra forrige århundrede. I dag ved vi, at planterne står i et mangesidigt og kompliceret forhold til deres omgivelser. Den tidligere simple model gæder ikke, når det drejer sig om at beskrive det helt uoverskuelige antal vekselvirkninger mellem planterne og deres omgivelser. Planter, jord, organismerne i jorden, mikroklima, ledsageflora og ledsagefauna virker gensidigt for hinanden og danner en naturlig, udsøgt, men også sart ligevægt.
Alternativ kontra
konventionel drift
Målet for alle alternative ller biologiske dyrkningsmetoder er den naturlige ligevægt. Naturens kræfter skal ikke undertrykkes, men bruges til at skabe sunde, robuste og naturvenlige næringsmidler til gavn for os alle. Ud fra den betragtning forstyrrer den konventionelle dyrkning den sarte ligevægt i naturen: Når man bekæmper et skadedyr, dræber man samtidig alle nyttedyr. For at få "renere" frugt, bliver jord, luft og vand ødelagt af pesticider. Man ødelægger den langsigtede udnyttelse for kortfristet vindings skyld. Men det er ikke bare omverdenens sundhed, der lider under brugen af pesticider og for meget gødning. De meget store fejlfri frugter og grøntsager har ofte alt for stort vandindhold og er svage i smagen.
Af padderok (Equisetum) kan man udvinde et afkog, der er fremragende mod falsk meldug, svampeangreb i frugt, rodhalsråd hos kål, salat, tomater og agurker.
|
Bevarede metoder og moderne videnskab
Alternativt havebrug er ikke et begreb, der er grebet ud af den blå luft. Det rummer meget mere end utallige iagttagelser og gamle erfaringer om god have-praksis, der næsten er gået i glemmebogen under den industrielle revolution. I lyset af vore moderne videnskabelige erfaringer får disse gamle, bevarede metoder en helt ny betydning. Mens blandingskultur og beskyttelsesplanter tidligere var meget udbredt, fordi man kendte de positive erfaringer fra klosterhaver og bondehaver, ved man f.eks. i dag, at rødderne udskiller forskellige stoffer, der virker hæmmende på en art, mens de virker fremmende på en anden. Derfor kan vi i dag sammensætte effektive blandings kulturer.
Af kulsukker (Symphytum) kan udvindes et afkog med et stort indhold af kvælstof og kali, der både virker som skadedyrsbekæmpelse og næring.
En ørentvist-potte lokker de små dyr til sig og hjælper med skadedyrsbekæmpelsen.
Naturlig gødning
værdien af organisk gødning med f.eks. kompost er ved at blive påskønnet efter fortjeneste igen. Man har opdaget, at det ikke blot er nødvendigt at give planterne næringsstof tilbage, mindst lige så vigtigt er det, at komposten indeholder millioner af jordbakterier, svampe og smådyr, der betyder noget for jordens mikroliv og humusdannelsen.
Ved at anvende kompost, bruge grøntgødning og nænsom jordbehandling, drager det alternative havebrug nytte af det bedste fra gamle tider og de nyeste videnskabelige erfaringer.
Kompost er den bedste humus-leverandør.
|
Last updated 23.2.2004
|
|