Kulturfølge
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ved siden af blandingskultur og vækstskifte er kulturfølge en praktisk ting i nyttehaven. Med en forkultur, en hovedkultur og en efterkultur bliver et bed udnyttet optimalt og man får et langt større udbytte.
Kulturfølge
Ved kulturfølge forstår man de forskellige grøntsager, som kan følge hinanden gennem sæsonen. Tre gange høst pr. år er det optimale, og giver det absolut største udbytte, man kan have af et stykke jord. Hvis man udbygger med forskellige metoder til en hurtigere høst, som f. eks. afdækning med folie og opstart af kulturerne under glas, afkortes planternes væksttid i bedet og dyrkningen kan ske så meget mere intensivt. Kulturerne skal dog ikke vælges kritikløst efter hinanden. Der er visse regler fordyrkningen. Kulturfølge skal ikke regnes for nogen selvstændig dyrkningsmetode, men skal altid kombineres med andre metoder. Når man tænker på at flere forskellige grøntsagsarter har en gunstig indflydelse på hinanden, og at samme hovedkultur helst ikke skal dyrkes på samme stykke jord år efter år, samt at flere kulturer kan følge efter hinanden, kan selv en lille nyttehave give et stort udbytte.
Forkultur
Som forkultur kan man vælge alle hurtigtvoksende og hurtige kulturer, der kan plantes tidligt ud. Klassiske forkulturer er f. eks. radiser, hovedsalat og spinat. De kan sås direkte i bedet, vokser hurtigt og bringer tidlig høst. Normalt starter man den første salat under glas, fordi kulturtiden på den måde forkortes betydeligt. I maj, når de varmekrævende kulturer som frilandstomater (lune områder) og stangbønner skal i jorden, er forkulturen for længst høstet.
Hovedkulturer
Som hovedkulturer regnes alle grøntsager, der skal bruge relativt lang tid for at udvikles. Fra såning til høst går der flere måneder. Sådanne langtidsvoksende grøntsager er f.eks. agurker, frilandstomater, porre, broccoli og blomkål, knoldselleri og gulerødder. Det er grøntsager, der kræver gartnerens opsyn hele sommeren for at give godt udbytte. Valget af hovedkultur bestemmer også til en vis grad forkulturen og efterkulturen.
|
Efterkultur
Ligesom forkulturen er efterkulturen præget af hurtig vækst og hurtig høst. Efter denne kultur kommer vegetationsperioden, hvor nyttehaven ikke rigtig kan anvendes. Bedet kan tilsås med kortvarige grøntsager og urter som sene ræddiker og haveroer, karse, spinat eller snitsalat. Ved brug af folie kan denne dyrkningstid forlænges kraftigt.
Mellemkulturer
Mens hovedkulturen endnu er lille, kan man få plads til et hold radiser, salat eller havekarse. Så længe bladene er små, er der tilstrækkeligt lys og plads til en mellemkultur. Mellemkulturen høstes inden hovedkulturen bliver rigtig stor. Velegnede til for-, mellem- og efterkultur er alle grøntsager og urter, der kun har brug for få ugers vækst før de kan høstes, og som kan komme tidligt ud og stå længe ude om efteråret.
Overlappende kulturfølge
Det er sjældent bedet er helt ryddet mellem for-, hoved- og efterkulturen. Normalt sås hovedkulturen mellem den halvfærdige forkultur, og efterkulturen mellem den næsten høstklare hovedkultur. Med denne metode bliver bedet ikke blot udnyttet optimalt, men man sørger også for at jorden hele tiden er dækket. Denne dækning med planter er yderst vigtig for et sundt jordbundsklima og for jordens frugtbarhed. Erosion og næringsudvaskning forhindres, og ukrudt får ikke en chance.
Efter knudekål må der aldrig følge kålsorter.
|
Last updated 23.2.2004
|
|