Mange roser er forædlet på vildroser. Forædleren har sat de ædle "øjne" ind i rodhalsstykket på vildrosen. Vildrosen bliver vinteren efter forædlingen skåret af lige over forædlingsstedet og nu vokser "ædelriset', den forædlede rose, videre på en vild grundstamme. Trods det skyder den kraftigt voksende vildrose kraftige vildskud fra knopper under podestedet. Disse vildskud tærer på plantens reserver og overvælder til sidst ædelrosen helt, hvis de ikke fjernes.

Derfor er afpudsning af vildskud en af sommerens vigtigste opgaver. Det lille indgreb hjælper med til at holde rosen sund. Man kender vildskuddene på de små blade og på den lysegrønne farve. Mange af dem har også utallige små torne. Disse skud kommer nede fra jorden, under forædlingsstedet. Glemte vildskud blomstrer med lyserøde roser og danner hyben.

Pas godt på ikke at beskadige forædlingsstedet når vildskuddene rives eller klippes af. Forædlingsstedet sidder som regel to fingerbredder under jorden. Fjern jorden omkring det underjordiske forædlingssted, hvis vildskuddenes basisudspring ikke er til at finde. Vildskuddene skal fuldstændig fjernes, ellers skyder de påny. Vildskuddene skal helst afrives ved basis, for de er ikke til at nå med beskærersaksen, mens alle skud over forædlingsstedet skal blive på rosen. Glem heller ikke de opstammede roser. Også hos dem afrives vildskud.

I forbindelse med sommerbeskæringen afpudses stænglerne. Tørt og dødt ved er grundlaget for svampesygdomme, derfor skal alle tørre og syge skud skæres af ved basis eller en knop.

Rosenblomsterne fornyr sig hele sommeren. Et fortsat flor er dog i høj grad betinget af at visne blomster fjernes. Visne blomster tærer kraftigt på planten, især hvis de får lov at danne frugter. Hvis man hele tiden fjerner visne blomster, har rosen større kraft til at blomstre påny. Husk at afblomstrede klaser hos buketroser fjernes med to grønne blade til efterfølgende knop på stængelen.

I rosenplanteskolen er knibning af skudspidser en vigtig del af sommerarbejdet. Unge ædelroser stimuleres til forgrening ved regelmæssig knibning. Fra det indsatte ædel-øje fra året før kommer der langstilkede skud. Gartneren vil allerede i efteråret kunne tilbyde en busket og kompakt vare. Denne knibning bevirker at der kommer mange sideskud. Det samme kan man selv gøre i haven, hvis man vil have mere buskede roser. Allerede i maj griber man beskærersaksen, så bringer den beskårne rosenstilk allerede samme sommer mange blomster på nye skud. Rosenstammer udvikler buskede kroner, når de knibes ligesom rosenbuskene.

Klatreroser hæfter kun ved gitter eller træespalier, for de er spidsklatrende. Opbind rankende rosenskud til tråde, net eller espalier efter afpudsningen.

Efter sommerbeskæringen har roserne brug for næring, så de kan regenerere og overvinde snitsårene. Fordel gødningen på jorden under rosen og arbejd den ned, mens jorden løsnes i overfladen med en kultivator. I tørt vejr skal gødningen vandes grundigt ned for at undgå svidningsskader på rødderne. Sommerbeskæringen foregår bedst en dejlig sommereftermiddag.

Vildrosehække, der om foråret er blevet udtyndet kraftigt, skyder også særlig kraftigt. Vokser de alt for kraftigt, kan man uden betænkeligheder sommerbeskære dem med en hæksaks og bringe dem ned til en passende form. Skud fra udløberrødder på Rosa rugosa eller Rosa nitida skal have kraftig sommerbeskæring og kan både få blomster og hyben ved en tidlig tildannelse. I stedet for at klippe i lige linier med hæksaksen, kan man naturligvis også bruge grensaksen og fjerne enkelte grene, der er i vejen. Så beholder rosenbuskene deres blødt afrundede form. Det er først og fremmest at anbefale ved Rosa canina og ved den rigtblomstrende Rosa multiflora, der skyder over 2 meter lange skud. Når man alligevel beskærer vildroserne fjernes generende udløbere fra rødderne med spaden. Er der fuglereder i rosenhækken, beskæres den først når ungerne er fløjet fra reden.

Last updated 23.2.2004