Fersknen, en af de ædleste frugtsorter overhovedet, stammer ikke fra Persien, som det botaniske navn Prunus persika lader formode, men vi ved, at træet er blevet dyrket i mange tusinde år i Nord- og Mellemkina. Herfra kom det til Persien og derfra til Grækenland og Italien. Romerne bragte senere frugttræer med sig nordpå op i Tyskland.

På beskyttede steder kan disse herlige frugter modne selv i vore haver eller man kan have små ferskentræer som baljeplanter.

I erhvervsmæssig henseende kan man kun dyrke ferskner i Sydeuropas milde klimaregioner.

Men selv almindelige haver i mere barske egne har steder med et mildt mikroklima, hvor ferskner kan trives, f.eks. ved en sydvendt husmur eller i et beskyttet hjørne ved terrassen. Sådanne steder kan man evt. espaliere sit ferskentræ.

I mere barske egne kan man vælge et af de nye mini-ferskentræer, det er små sorter, der yderligere er forædlede på en dværgstamme. De er så små, at man kan dyrke dem som baljetræer og flytte dem ind i havestue eller hobbydrivhus om vinteren. Træet har ud over sine dejlige frugter, vidunderlige blomster om foråret, og blomsterne er oftest selvbestøvende. Men der kan mangle insekter på den tid af året. Vil man være på den sikre side kan man altid selv bestøve træet med en blød pensel, der føres fra blomst til blomst.

Fersken har brug for en beskyttet sydvendt plads uden senfrost. Her skal være næringsrig og gennemtrængelig jord. Sandjord der er opblandet med meget humus og komposteret løv er det helt optimale. Tung jord skal forbedres med spagnum og kompost.

På tung jord er der også fare for, at fersken kan angribes af gummiflåd. Sorter der er forædlede på blommeunderlag er som regel meget robuste.

Hvis man planter et ferskentræ om efteråret eller tidligt på vinteren, kan der let optræde frost- og tørkeskader. Det kan man forhindre ved at pakke træet tæt ind. Jorden under træet og træets basis dækkes med et tykt lag kompost og grangrene eller vissent løv, og træets stamme får en frakke på af stråmåtter eller lignede. Det er både bedre og mere naturligt at plante i marts/april.

Egentlig er fersken en busk. På det rette underlag kan man derfor både dyrke dem som træer eller som espalierede buske. Efter plantningen er den første beskæring helt nødvendigt. Skær alle sideskud ind til få øjne og kort midterskuddet ned til ca. 1 meter over jorden.

De første 3-4 år har ferskentræet brug for at opbygge kronen. Først derefter bærer træet frugter. Fersken skal hvert år beskæres omhyggeligt. Jo kraftigere tilbageskæring, jo rigere frugtansats. Bedste beskæringstid er lige før blomstringen, i begyndelsen eller midten af marts.

Ferskner modner på forskellige tidspunkter, alt efter hvordan træets placering er i forhold til solen. Man høster derfor normalt 4-5 gange. Tag forsigt om frugten med hele hånden og drej den frem og tilbage. Fuldmodne frugter løsner sig ganske let fra træet.

Fersken vokser i fri tilstand bedst som en "høj busk" med hul krone. Busken skal vokse i bredden. De 4 betydende grene bestemmer kroneformen, midterskuddet skal væk. Derved opstår den typiske hulkrone.

Fersken vokser naturligvis varmest, hvis den er espalieret mod en sydmur. Vifteespaliering er derfor meget velegnet.

Langskud: I hele længden er der kun spidse bladknopper. Skær træskuddene tilbage til to øjne.
Falske frugtskud: Langs hele skuddet sidder der tykke, kugleformede blomsterknopper. Frugterne vil blive af en dårlige kvalitet, for der mangler blade til at ernære dem. Også disse skud skæres tilbage til to øjne.
Ægte frugtskud: Ved basis sidder der 2 spidse bladknopper, derefter mange "blandede" eller "treledsknopper" , der består af to bladknopper og en blomsterknop. Disse skud giver gode frugter. Ved tilbageskæring til 6-8 øjne kan de udvikle 4 til 5 frugter.

Last updated 23.2.2004