Conference
(Pyrus communis)
|
||||||
Conference har allerede rundet de hundrede år og er således en god gammel klassiker - Ligesom "Williams" er den en af de få, men meget værdifulde sorter der er fremkommet i England.
Prisbelønnet
Til den nationale engelske pærekonference i året 1885 præsenterede firmaet Rivers & Son fra Sawbridgeworth en ny pæresort. Sorten opkaldtes passende nok efter konferencen: "Conference". Ved denne første offentliggørelse høstede pæren den første udmærkelse, den første i en lang række. Frugtens usædvanlige høje kvalitet og dens forfriskende aroma medvirkede til, at "Conference" blev en eftertragtet sort hos lidenskabelige pæreelskere.
Meget aromatisk frugt
Frugterne er af klassisk pæretype. Stor, rundmavet og bliver jævnt smallere mod stilken. Den krydrede aroma minder om honningmelon. Frugtkødet er gullighvidt, meget saftigt og smelter i munden. Hver en bid er en fuldendt nydelse, ikke mindst fordi der ingen stenceller er. Frugten høstes fra begyndelsen af november. Frugterne bør plukkes inden de bliver bløde og modner på træet. Der skal blot en efterårsbrise til, for at de falder til jorden og får store pletter der hurtigt angribes af råd. "Conference" er glædeligt nok modstandsdygtig overfor skurv. Denne egenskab er af meget stor betydning, da sorten ligesom flere andre er relativt følsom overfor svovl- og kobberpræparater. Bekæmpelse af skurv, der altid er et vanskeligt kapitel hos pære, er ofte overflødigt.
Parthenocarp
"Conference" er også meget robust overfor sene frostnætter, hvilket medfører regelmæssige og store udbytter. Den kraftige frugtdannelse hænger desuden sammen med en anden egenskab.
"Conference" er en af de få sorter, hvis blomster udvikles til rigtige pærer selv uden bestøvning. Derfor kan også blomster der er skadet af sen frost eller som ikke er blevet bestøvet danne frugt. Dette såkaldte parthenocarp findes kun hos få pæresorter, bl.a hos "Alexandre Lucas" og "Williams".
"Conference" kan også dyrkes op ad en husmur.
Gode bestøvere
På trods af parthenocarp-egenskaben skal man ikke afstå fra en pollendannende sort. Gode bestøvere er "Lybeckerbergamotte", "Espererens herre" , "Bonne Louise", "Williams", "Herzogin Elsa" og flere andre sorter, der blomstrer på cirka samme tid. Triploide sorter med ufrugtbart pollen, f.eks. "Alexandre Lucas" og "Greve Moltke" er uegnede som bestøvere.
|
Jævn vækst
"Conference" har en middelkraftig vækst. Ledeskuddene peger skråt opad, hvilket letter beskæringen sammenlignet med andre opretvoksende sorter, "Williams" eller "Bonne Louise" .
Efter det første års beskæring bør træet regelmæssigt skududtyndes og forynges. Dyrkning på murespalier har givet gode resultater. "Conference" trives særlig godt i nærheden af den varmende og beskyttende mur.
Frugtudtynding
Hvert år sætter "Conference" en enorm mængde frugter, hvilket ikke altid er en fordel. Pærernes udvikling tager meget hurtigt kraft fra træet og det sker, at frugterne bliver små og får en dårlig kvalitet. Ofte hjælper træet sig selv ved at kaste en del af de overskydende frugter af (junifald).
Men skulle frugterne stadig sidde for tæt i midten af juni, skal man ikke holde sig tilbage fra at plukke en del frugter af. De tilbageværende frugter bliver bedre og det næste års frugtsætning bliver rigere.
De varmeelskende pærer trives bedst på et lunt sted i læ af en mur eller væg.
|
Last updated 22.2.2004
|
|