| Retur til oversigt |
|
Fra Grækenland kom fignerne til den tyrkiske provins Caria, deraf navnet Ficus carica. Dengang var der strenge regler for eksporten af den vigtige næringsplante.
I haven danner figen et lille 2 til 5 meter højt træ med en bred, lav krone, men det tager mange år før det når så vidt. Hos os må vi nemlig som regel dyrke figen som baljeplante og tage den ind i havestue eller drivhus om vinteren.
De typiske, mørkegrønne figenblade er 3-5 lappede, og udfolder sig sent på foråret. De har en læderagtig struktur, bliver 10-20 cm lange og lige så brede. De sidder på en lang stilk og har ru behåring på undersiden.
Der er to slags frugter og to slags hunblomster og en hanblomst. Den ene frugt kalde "caprificus" eller gedefigen. I den forreste del af blomstergemmet er der hanblomster, og bagved sidder hunblomster med en kort griffel, men uden noget veludviklet støvfang. De kan ikke befrugtes. sådanne hunblomster kaldes galleblomster. I den anden frugt findes kun hunblomster, der er fuldt udviklede og har en lang støvvej eller griffel.
Capri-fignerne begynder først at blomstre og de besøges af en lille snyltehveps, der lægger deres æg i galleblomsternes frugtknuder. Her udvikles en ny hvepsegeneration. På vej ud fra udklækningsstedet skal de unge hvepse forbi hanblomsterne, og derved får de blomsterstøv på sig.
Så snart de er ude, opsøger de figentræets anden slags blomster og afgiver derved støvet fra hanblomsterne. Når blomsterne er bestøvet, vokser blomsterbunden og bliver rund eller pæreformet.
Ved modning bliver fignerne brunligt blålige, rynkede og begynder at sprække. Capri-fignerne udvikler sig ikke og kan ikke spises.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: juni - sept. Højde: 2 - 5 m. Jord: Al slags jord uden kalk
|
Frugt der er udviklet på ældre ved kan som regel nå at modne i vores sommer, mens frugter der udvikles på årsskuddene normalt kan overvintre og modne den følgende sommer.
|
Plantedoktoren
Figner på friland kan angribes af skadedyr og sygdomme, f. eks. rodrust. Hos os spiller det ikke den store rolle. Derimod kommer der ofte rødt spind i figen, der vokser i baljer ude på terrassen om sommeren. Planterne spules gentagne gange, og som regel forsvinder spindemiderne. Om ikke andet, så når den første frostnat kommer.
|
 Voksested
Solrigt og varmt. Det ideelle er ved en sydvendt mur. Her kan man endda espaliere en vinterhårdfør sort i milde egne. I barskere egne dyrkes figentræet som baljeplante.
Jord
Figentræer trives i enhver jord, selv på mager og stenet jord, Normal god, svagtsur til neutral havejord, eller sandblandet lerjord, er også godt Undgå konstant fugtig jord,
Pasning
Kun formbeskæring er nødvendig. Hvis træet ikke danner frugter, skal rødderne beskæres radikalt. Gød kun med måde. Vinterbeskyttelse er nødvendigt, især for ungplanter.
Friske figner har en aromatisk og frisk smag.
|
"Bourjasotte Grise" har de mest delikate rødbrune frugter, der nærmest er duggede. Den skal ind i en lys, uopvarmet udestue eller et drivhus om vinteren. Det gælder også for "Negro Largo" der har pæreformede sorte frugter. "Hvid Ischia" er velegnet til at stå i have stue og drivhus hele året. Den får søde hvidlige frugter.
tips
En populær kulturplante
Man får som regel det bedste resultat i vores klima ved at have et figentræ som baljeplante på terrassen om sommeren eller ved at udplante det i haven om sommeren. Når man blot tager træet ind rettidigt, kan man undgå frostskader. Figentræet overvintrer fint i en uopvarmet udestue eller et drivhus.
|
Selv om man dyrket figner som baljeplanter, kan de stå ude relativt længe. De skal først indenfor, når de har tabt alle blade. Hvis man beskytter frit udplantede figner ved indbinding i boblefolie eller halmmåtter, kan de stå ude hele vinteren på en lun plads. Temperaturen må blot ikke komme under -10° C.
