Have-tips Om hvordan man dyrker Vindruer

Europæisk vin, Vitis vinifera, stammer oprindeligt fra de asiatiske områder. Det er smukke espalierplanter, der hurtigt kan dække en hel murflade på en terrasse eller en altan, en sydmur eller en pergola.

Selvom vi forbinder vin med sydlige himmelstrøg, har vinen brug for at vinteren er kold nok til at give vinrankerne en afmodnings- og hvileperiode. De fleste sorter tåler temperaturer ned til minus 10° C. I særlig kolde vintre må man beskytte rankerne med beskyttelsesmåtter.

Udendørs kan man vælge den grønne drue "Prescose de Malingre", der bærer godt, men har en lidt svag vækst, eller den hvidliggrønne "Van der Lahn". Man kan regne med at høste velsmagende modne druer i september efter en normal sommer. "Blå Burgunder" er den tidligst modnende blå drue. Dens ret små druer er modne sidst i september. Den er både hårdfør og rigtbærende.

I havedrivhuset og udestuen er den blå "Frankenthaler" meget rigtydende og frodig, ja, den kan med tiden næsten komme til at tage for meget af lyset. Den skal helst plantes lige udenfor drivhuset, og stammen skal så føres ind gennem soklen eller et lille hul nederst i en rude. Så er den under jord på ydersiden af drivhuset og over jorden indenfor. På den måde vil druerne få de bedste vilkår.

I de senere år er der kommet nye hårdføre, fint ydende og velsmagende druesorter til ved krydning mellem Vitis vinifera og nordamerikanske arter. Det er f.eks. sorter som den grønne "Aurora" , den blå "Schuyler", der har en fin muskatsmag, og "Heimrod", der er en kerneløs muskatdrue.

Disse sorter er så hårdføre, at de kan dyrkes i store beholdere og vokse meget dekorativt på f.eks. en stor smedet bue eller et espalier. De kan naturligvis også plantes ud på friland. Har man varme i sin havestue hele året, kan man have held med den store blå-røde sort "Gros Comann".

Man kan plante vinstokke både forår og efterår. De købes som containerplanter i planteskoler. Og når man først har en plante, kan man evt. selv tage stiklinger. I de første 2-3 år efter plantningen skærer man hovedranken tilbage til l/2-1 meter's længde hver vinter inden nytår, og der lægges et stykke til hvert år, indtil ranken har den ønskede højde.

Man må ikke beskære efter nytår, da der kan ske "blødning", for vin har tidlig saftstigning.

Hvis man vil dyrke sin vin mod espalier, vælger man flere hovedranker, men de skal alle behandles på denne måde. Når rankerne bliver for gamle, fornyr man dem ved at tiltrække nye skud helt fra stokkens bund.

Alt efter sort og hårdførhed kan vinstokke vokse udenfor ved en sydmur, et espalier eller et hegn. Nogle sorter trives bedst i drivhuse.

Dybmuldet, veldrænetjord er en nødvendighed. Normalt har stokkene let ved at tilpasse sig, og de kan lide kalk. Konstant våd og kold jord er absolut uegnet.

Man gøder hvert forår, tynder ud om sommeren, og beskærer om vinteren, før nytår. Ved senere beskæring forbløder stokken. Vinterafdækning i barske egne.

Vinrankerne skal have tid, og de skal ikke i vejret så hurtigt som muligt. Det er nemlig kun de kraftigste modne ranker der sætter ordentlige klaser. De blomstrende sideskud kommer altid fra sidste års tilvækst.

Når først en drueklase er afsat, bortklippes skuddet over 2 blade, så druen kan få kraft nok. Efter druehøsten skæres de afbårne skud helt ind til hovedgrenen, mens de nye etårige erstatningsskud, der skal sikre næste års høst, ikke røres.

Om sommeren tynder man ud ved at knibe ikke blomstrende skud over første blad, og man fjerner sideskud, der kommer frem på gammelt ved. Der skal helst være en afstand på ca. 20 cm mellem hvert frugtbærende skud. Normalt må man også udtynde druerne i klasen, det giver fine store druer.

Man kan nemt stiklingeformere sin vin. Man tager blyantstykke skud fra vinterbeskæringen og opbevarer dem i fugtig sand et køligt sted. I april tager man skuddene frem og klipper stiklinger i ca. 30 cm's længde. Man kan stikke dem i jorden udenfor med det samme, eller potter dem og stiller dem til rodning i hobbydrivhus eller mistbænk.

Nu kan man plante vindruer på solrige lune steder. Ny ranker skæres ned til nogle få knopper overjorden.

Når man i juni kan se, hvor blomsterklaserne udvikles og sætter små druer, skæres skudspidsen af 2 blade over den inderste klase. Hvert sommerskud skal nemlig kun bære en klase.

I september er druerne spiseklare, lidt afhængig af sorten. Efter høsten skæres de afbårne skud helt ind til hovedgrenen, mens de nye etårige erstatningsskud skal blive og sikre næste års høst.

I de første år vinterbekæres de nye stokke, som angivet, indtil de er kraftige nok. I egne med vinterfrost under -10° C bør man vinterbeskytte med afdækningsmåtter, så stokkene ikke fryser tilbage.

Last updated 22.2.2004