Brombær uden torne er en amerikansk opfindelse. Ligesom vi, holder amerikanerne meget af brombær, og finder det mere praktisk at plukke dem, da man ikke bliver forrevet. Vi finder brombær vildtvoksende i skovbryn og ved gærder, og det var der vore forfædre fandt dem og tog dem ind i haven. De kræver varm, muldrig jord og trives såvel i fuld sol som i let halvskygge.

Brombær har det højeste A-vitaminindhold af alle bærfrugt-arter. Frugtsyre og mineralstoffer som jern, kalcium og fosfor er også vigtige at nævne. Det høje indhold af æggehvide, såvel som den lave sukkerandel gør brombær interessante til diætkost. De står derfor i høj kurs i diæter til sukker-, mave-, nyre- og gigtsygdomme. Næringsindholdet er størst i frisk frugt.

Ligesom deres vilde forfædre holder de tornløse brombær af solrige læsteder. I nærheden af solbestrålede mure og hegn trives busken særlig godt. F.eks. vil de dække helt for forbipasserendes blikke, hvis man planter dem ved havens skel. Det sparer plads og giver et næsten uigennemtrængeligt hegn. Plant buskene med en afstand på 1 til 1,5 meter fra evt. hegn. Det giver mulighed for at plukke fra begge sider af espalieret. Nogle af de tornløse sorter har næsten stedsegrønne blade og er derfor smukke at se på en stor del af året.

De unge buske plantes i haven om efteråret eller tidligt om foråret. Da tornløse brombær ikke vokser så kraftigt som sine tornede slægtninge, er en planteafstand på 1,3 til 1,5 meter tilstrækkeligt. Bland rigeligt med fugtig spagnum eller kompostjord i plantehullet, så busken hurtigt kan danne nye rødder. Ungplanterne sættes i ca. et spadestiks dybde og vandes godt til. I det første år efter plantningen drejer det sig om at få busken til at vokse godt til og få rodstokken til at skyde nye rødder.

For at stimulere til det, korter man plantens ranker ned til 3 eller 4 øjne. Sommeren over udvikler der sig friske jordskud, der bidrager til buskens sunde opbygning det følgende år. Pr. busk er det nok med 6 til 8 hovedranker. Om sommeren danner der sig sideranker, som man skærer tilbage til 2 til 3 blade.

Høsttiden strækker sig, alt efter sorten, fra august til oktober. Man høster, når de mørke frugter endnu er elastiske og saftspændte og det indre er violet. Jo længere bærrene hænger på busken, jo bedre, sødere og mere aromatiske bliver de.

Hovedrankerne opbindes vifteformet til tråde, der spændes ud i 70 til 170 centimeters højde. For at gøre skuddene kraftige giver man flydende næring, der indeholder 50 gr kloridfri gødning. Om sommeren blomstrer busken på sideskuddene, der har udviklet sig på veddet fra året før. Netop i blomstringstiden skal der vandes regelmæssigt. Ofte kommer der også efterblomstring i efteråret.

I sortsudvalget kan man have problemer med at vælge. "Thornless Evergreen" har faste, runde frugter og er næsten stedsegrøn. "Thornfree" modner sent og danner store, mere aflange bær. "Merton Evergreen" er en meget robust sort, der giver godt udbytte af sent modne, faste bær. "Black Satin" vokser hurtigt, er vinterhårdfør og har meget saftige, bløde bær. "Dirksen Thornless" har store, middelfaste bær.

Last updated 22.2.2004