Antonovka er en russisk æblesort, der fremkom en gang i midten af 1800-tallet. Den blev hurtigt populær på grund af sin hårdførhed. Her var endelig et æble, som man kunne være sikker på bar frugt år efter år så højt nordpå, som til Haparanda i Sverige.

Med tiden bliver " Antonovka" til et ret stort og velformet træ. Træet bærer ganske vist relativt sent, normalt først efter 4-5 år, men ældre træer bærer jævnt og godt.

Æblerne bliver store, noget aflange og ofte lidt kegleformede. Skrællen har en lysegrøn eller hvidgul bundfarve og der kan komme lidt stribet rødme, især på solsiden. Æblet føles lidt glinsende og fedtet, det har et tyndt vokslag til at beskytte sig, måske en af grundene til, at "Antonovka" så sjældent angribes af skurv.

Æblernes frugtkød er hvidgrønt, fast og saftigt med en lidt syrlig smag. Man kan plukke de modne æbler i slutningen af september. Æblerne sidder på det tidspunkt ret løst, så de falder let af. Derfor skal man i den periode holde øje med sit træ og plukke i god tid. Æbler der falder på jorden får stødskader og rådner hurtigt.

"Antonovka"-æbler er i øvrigt heller ikke præget af lang holdbarhed, når de er håndplukkede. De bliver hurtigt spisemodne og kan sjældent lagres længere end til november.

Æblerne smager dejligt når de spises, som de er, men de har også smag nok til at bruges i madlavningen. Der bliver en dejlig æblegrød og æblekage af æblerne, og de egner sig også til gele og marmelade. Laver man æblemos der skal fryses, skal mosen ikke jævnes. Den bliver da for tynd, efter optøning.

Det som især har gjort "Antonovka" populær i de nordlige områder er træets store robusthed og dets smukke form. Ud over almindelig væksthårdførhed synes selve frugtsætningen heller ikke at påvirkes af halvkoldt klima under blomstringen. Blomsterstøvet er af en yderst hårdfør kvalitet, der også egner sig til bestøvning af andre træer. Gode bestøvere for "Antonovka" er f. eks. "Transparente Blanche" og "Cox Pomona". Træet er meget smukt under blomstringen og kan derfor også anvendes som prydtræ.

De etårige træer har kun et skud, der danner den fremtidige stamme. Der er normalt ingen sidegrene, men der kan være små spidse kviste øverst på skuddet. De kan dog ikke bruges til at danne krone af. Man skærer derfore etårige træer tilbage til en højde af ca. 50 cm ved plantningen, så de øverste knopper kan danne gode sidegrene og et topskud. Køber man toårige træer, behøver man ikke beskære dem. Man fjerner blot grene, der sidder i vejen for andre grene, og de såkaldte konkurrenceskud, der er skud fra en knop lige under det øverste. Konkurrenceskud har altid en spids vinkel i forhold til stammen, og det skal helst undgås. Sådan en gren vil brække, når den skal bære større frugtmængder.

Træet foretrækker normal havejord, helst meget veldrænet jorden skal have et godt næringsindhold ellers bliver æblerne ikke så store. De første år vandes træet under lange tørkeperioder. Det går ud over træets robusthed, hvis grundvandet står for højt og det har rødderne i for konstant fugtig jord. "Antonovka" skal helst plantes på et læsted, for ellers blæser æblerne af.

Man køber normalt æbletræerne som etårige eller toårige, og det er altid en god ide at give småtræerne en god stok at støtte sig til i de første år, mens rødderne rigtig fæstner sig. Gød årligt med 30-40 g NPK-gødning pr. kvadratmeter eller tilsvarende naturgødning.

Når man støder på meldug-angreb, fjernes de angrebne dele og brændes. Svampesygdommen monilia overvintrer i indtørrede æbler, der får lov at hænge på træet og sporerne spredes med regnvandet til sårede frugter året efter. Man forebygger dette ved at fjerne angrebet materiale i løbet af vinteren og brænde det, eller eventuelt nedgrave det.

Last updated 22.2.2004