Hyld
(Sambucus nigra)
|
||||||
Hyldetræet, eller hyldebusken, for den kan være begge dele, fortjener den megen omtale den har fået i gamle folkesagn og eventyr. Ikke bare på grund af de mange anvendelsesmuligheder, de smukke blomster og de vitaminrige bær, der bruges til konfekt, saft, syltetøj og vin, men også på grund af de helsebringende egenskaber, der findes i næsten alle plantens dele.
Hjemlig vildfrugt
Den hjemlige almindelige hyld (Sambucus nigra) hører til gedebladsplanterne (Caprifoliaceae), Den sommergrønne hyld er den mest velkendte busk og kan med sine mellem 2 og 7 meters højde også få træform. Den er ikke blot kendetegnet ved sin beskedenhed og sin hurtige vækst, men også ved sin robusthed, sine duftende hvide blomster og sine sorte bær. Den er let at kende på sit hvide mærke i skuddene. Efter at de modsat stillede fjerformede blade er kommet, viser de karakteristiske cremehvide skærmblomster sig hen i juni/juli. De talrige, indtil 20 cm store, oprette blomsterskærme udvikler sig i september/oktober til bæragtige blåsorte stenfrugter, der hænger nedad, når de er modne.
Præger landskabet
Den højt elskede hyld er udbredt fra Europa til Sibirien og vokser vildt i skovbryn, i hegn, ved vandløb og åer. Da det ret rustikke træ er livskraftigt og har brug for megen plads, er det mest brugt i landlige omgivelser, f. eks. ved landsby-gadekæret eller dammen og i det frie, naturlige landskab. Hylden er også værdifulde solitærplanter, der er relativt robuste overfor luftforurening og endda saltholdig luft. Derfor egner hylden sig også til byhaver. Bondehaven, der igen er blevet moderne at efterligne, giver hylden nye muligheder, og selv i den friserede have gør hylden sig nyttig, når den plantes ved siden af kompostbunken for at sprede skygge og give læ.
Medicinsk anvendelse
Hyldeblomsterne, som apotekerne kalder Flores sambuci, høstes i juni/juli og tørres. De bruges som "hylde-te" mod forkølelse og feber, på grund af deres sveddrivende virkning.
De indeholder nogle æteriske olier, garvestoffer og slim. Frugterne virker helende ved tarm- og nervesygdomme.
Kattehale (Lythrum) er en fin underbeplantning for hylden.
|
Have-former
Den almindelige hyld har altid fulgt menneskene, og i løbet af tiden er der dannet en lang række haveformer. Nogle har afvigende bladfarver og former, eller andre vækstformer, andre har udviklet anderledes farvede frugter.
Sorten "Pyramidalis" er meget populær, fordi den har en lukket opret vækstform, og "Aurea" har guldgule blade. "Marginata" spinger ud med guldrandede blade, der senere bliver gullighvide. En bemærkelsesværdig form har siden 1740 været kendt i England under navnet "Pulverulenta". Dens unge blade er næsten helt hvide, siden grønne med store hvide pletter, så den slet ikke kan undgå at gøre indtryk. Allerede i 1650 var "Laciniata" kendt i Tyskland på grund af sine regelmæssigt, smukt indskårne blade. "Lineans" har også en anderledes bladform. Den har nærmest fjerformede blade, der er uregelmæssigt formet og indskåret indtil midterribben, ja af og til nærmest reduceret til trådform. "Riese aus Vossloch" kaldes en meget rigtblomstrende og storfrugtet sort, hvor bærrene modner på samme tid, så den er særlig egnet til rationel høst.
Det rustikke træ har brug for god plads.
|
Last updated 22.2.2004
|
|