Mirabeller
(Prunus domestica)
|
||||||
Mirabeller hører til samme art som blommer, svesker og reineclauder, det vil sige til Prunus domestica. Indenfor denne gruppe er mirabeller opført som en underart, syriaca, hvilket henfører til deres oprindelsessted i Vestasien.
Duggede frugter
På grund af det tætte slægtsskab er frugterne også temmelig ens. Karakteristisk for dem alle er den spidse eller flade kerne og det rimlignende vokslag på de modne frugter. Men når det gælder størrelse, form og farve på hud og frugtkød er det let at kende forskel på de forskellige arter. Mirabeller er små og kuglerunde. De har tynd, guldgul frugthud og fast gult frugtkød, der smager sødt og aromatisk. De adskiller sig tydeligt fra de forskellige grønlige til gule reineclauder ved at være meget mindre. Et typisk kendetegn ved fuld modning er, at deres guldgule frugthud får røde pletter og prikker nær ved stilken på solsiden.
Elsker varme
Mirabeller foretrækker varme, milde klimaer og jord der hurtigt varmes op. F.eks. let sandjord. Under de forhold bliver høsten stor og smagen bedst. Under mindre gunstige betingelser skal man udtynde de ofte alt for tætsiddende frugter i juni.
Det virker også godt på væksten, hvis man regelmæssigt dækker jorden under træet med kompost og andet organisk materiale forår og efterår. Det nærer og sørger for fin krummestruktur og godt luftskifte. Kun ved meget tæt frugansætning er det nødvendigt at give mineralsk gødning.
Beskæring ved dannelse af hulkrone.
Gør træet hulkronet
De varmeelskende mirabeller har brug for meget lys og sol for at modne. Ved siden af pyramide og tregrenskroner er hulkronen derfor en gunstig form til disse frugter. Det karakteristiske for denne kroneform er det manglende midterskud, hvorved der sørges for maximalt lys til alle frugter. 3-4 side-ledegrene, regelmæssigt fordelt, opbygger kronens basisform. Det er vigtigt at beskære rigtigt. Derfor skærer man det toårige planteskoletræs midterskud af. 3-4 kraftigt udviklede grene med passende skrå placering bliver siddende, alle øvrige skud fjernes. Sideskuddene kortes nu ind til ca. en tredjedel og for stejlt siddende skud bindes forsigtigt skråt ned. I de følgende år skal man fjerne de skud der vokser for stejlt opad, mens alle vandrette sideskud beholdes. Side-ledeskuddene kortes ned til omkring en fjerdedel af nyskuddene.
|
Også til små haver
Ligesom blommer og svesker kan også mirabeller podes på et svagtvoksende underlag. Derfor egner de sig godt til små haver. Man bruger den samme type underlag til mirabellerne, som til blommer og svesker. Mirabeller der podes på "Myrobalane" vokser kraftigere og har brug for en planteafstand på mindst 5 meter. Ved underlaget "St. Julien" er det nok med 4 meter. Fordelen ved at forædle mirabellerne på disse måder er, ud over den lavere vækst, også tidligere høst og større og mere aromatiske frugter.
Foryngelse
Efter 25-30 år har mirabelletræet brug for en foryngelseskur, ellers går det tilbage med dannelsen af nye skud, og træet bliver alt for forgrenet. Så skærer man alle side-ledeskud tilbage til en tredjedel. Gamle mirabelletræer der beskæres regelmæssigt får et lidt knudret, næsten japansk udseende. De kan være meget særprægede og dekorative i haven. Har man et sådant træ kan man f. eks. give haven et mere asiatisk præg.
Et år med alt for rig frugtbæring følges ofte af et magert år.
|
Opdateret d. 7.4.2001
|
FastCounter by bCentral |