Grev Moltke er en dansk pæresort, der danner et middelstort træ, der er sundt og hårdført, selv i mindre gode frugtegne.

Sorten må have en bestøversort som nabo for at give godt udbytte, for den er triploid og kan ikke give frugt ved selvbestøvning. Problemet kan dog også løses, ved at man poder en ny sort ind på træet, så bestøveren sidder på samme rod.

Pærerne er plukkemodne fra sidst i september til ind i oktober. Man bør absolut ikke plukke dem for tidligt, og plukningen skal foregå af flere omgange. Hvis pærerne plukkes for tidligt, får man møre pærer af dårlig kvalitet. Holdbarheden er ikke lang.

Pærerne skal helst spises inden udgangen af oktober. Hvis de opbevares længere, begynder frugterne at rådne indefra. I den tid pærerne opbevares efter plukningen skal de helst lagres ved en temperatur mellem 2 og 6° C, så køleskabet er et fint sted. Så kan man hver dag tage de frugter ud, man vil spise i dagens løb.

Kan man ikke nå at spise alle sine pærer egner "Grev Moltke" sig fortrinligt til henkogning, hvor det store sukkerindhold er en fordel.

Det, der mest af alt har gjort "Grev Moltke" pærerne velkendte er nok deres størrelse og træets frugtbarhed under gode forhold. Frugterne er store, tykbugede og uregelmæsige. Som modne er de grønliggule til gule med lidt rødt eller rødbrunt. Frugtkødet er gråhvidt, fint og meget saftigt. Smagen er sød med en speciel, let aroma.

Man mærker tydeligt, når de enkelte pærer er plukkemodne, for så løsner stilken sig let fra frugtgrenen. Pæren er spisemoden, når stilken let lader sig trække ud af frugten, så den lidt trævlede del, der sidder op mod kærnehusets ene ende, følger med.

Selve træet kan med årene let nå en højde over 6 meter og træer, der er 12 meter høje er også set. I starten er kronen slank og opret og med tiden bøjes den udad af frugternes vægt, så træet bliver bredkronet.

Træet blomstrer normalt tidligt, sidst i april til lidt ind i maj. Blomsterne er ca. 3 cm store og sidder i åbne halvskærme. De er hvide med rødbrune støvknapper. Træet er meget smukt, når det er i blomst. Det er også smukt om efteråret, fordi bladene får en meget smuk rødbrun efterårsfarve inden de falder af.

Man poder normalt pæresorter på kvæde, for at begrænse væksten og giver træerne tidligere bæring, end hvis pærer podes på vildstammer. Når det gælder "Grev Moltke" må man dog først foretage en mellempodning. I praksis har en podning på kvæde kun betydning, hvis man vil espaliere sit "Grev Moltke" træ. Hvis træet vokser på vildstamme, vil det være næsten umuligt at holde styr på til espaliering.

Skallen på frugterne kan blive ret grov og tyk, hvis sommeren ikke har været varm og tør. Koldt vejr, regn og tåge kan i stedet give en nærmest skrubbet hud. Hvis sommeren er regnfuld, kan det være godt at give lidt salpeter, for kvælstoffet kan være udvasket.

Der kan også forekomme sten i frugtkødet, hvis træet vokser i dårligt drænet jord. Stenene kan dog også skyldes virus. Under alle omstændigheder bør man straks foretage en jordbundsanalyse, hvis frugtkødet er stenet.

Det er vigtigt for pæretræet, at jorden er veldrænet og dybmuldet, for pærerødder går dybt. Men ellers kræver træet ikke de store foranstaltninger, blot man ikke planter, hvor der er fare for sen forårsfrost, der kan skade blomsterne.

Får træet mørke felter ved bladnerverne, skyldes det som regel magnesiummangel. Dette kan let afhjælpes ved at give magnesiumgødning. Ved kaliummangel får bladene brune rande. Tilsæt mere kalium og foretag en jordanalyse, hvis manglen fortsætter.

Beskæringen begrænses stort set til udtynding, så kronen ikke bliver for tæt. Det er normalt bedst at vente et år eller to med at beskære første gang. Hvis man beskærer unge træer for hårdt, vil de fortsætte med at voke og vente længere med at danne frugter.

Hvis det kniber med frugtdannelsen, kan det skyldes mangel på en god bestøversort, men er dette ikke tilfældet, kan man trække og binde grenene ned til vandret stilling, så bliver næringsstofferne i den vandrette del og styrker ansatsen af blomster. Når først træet begynder at bære tilfredsstillende, fortsætter det normalt år efter år.

Last updated 22.2.2004