I lighed med fersken har dyrkningen af abrikos også en lang historie. Prunus armeniaca kommer fra Mellemasien og har været dyrket i Kina i firetusinde år. lndvandringen til Vesten gik via Armenien (jævnfør det latinske artsnavn) til Grækenland og Rom.

Alexander den Store opdagede frugten på sine felttog i Kaukasus og førte den med sig til Europa. Men vi kan også takke maurerne, som førte den med sig til Mellemeuropa via Spanien.

Blomstrer tidligt

Da abrikos kræver meget sol og varme har den aldrig spredt sig nord for Alperne. Desuden er den en af de tidligst blomstrende frugter. Den blomstrer allerede i begyndelsen af april, en periode hvor en streng omgang frost kan ødelægge blomstringen.

Gode resultater giver den kun i Danmark på beskyttede steder. Men den kan også dyrkes under mindre gunstige klimaforhold, da som espaliertræ på husets sydmur.

Lys: Sol lomstring: April Højde:2 - 5 m. Jord: Humusrig, sandholdig lerjord.

PLANTEDOKTOREN Forebyg den frygtede rynkesyge, ved regelmæssige sprøjtninger med agerpadderokke- og nældevand. Visnesyge forårsages af Verticillium-svampen, der bekæmpes på samme måde. Er stammen fuld af små brune skjoldlus, pensler man med et biologisk plante beskyttelsesmidd el.

Aromatiske frugter

Som fersken og mandel indgår abrikos også i slægten Prunus i blandt stenfugterne, som igen hører til rosenfamilien. I gunstigt klima kan de blive op til fire til fem meter høje træer. Oftest podes de på blommer, og da helst på lav grundstamme. De ægformede blade er glinsende mørkegrønne og savtakkede. Af de hvide, til tider rosa blomster med lysende røde bægerblade udvikles de gule til orangefarvede, aromatiske og noget lådne frugter.

God for teinten

Vidste De, at ikke kun gulerødder, men også abrikoser indeholder meget karoten, provitamin A. Tohundrede gram frisk frugt indeholder dagsbehovet for karoten, som er nødvendigt for vores synsevne, stofskifte og modvirker slap hud.

"Abrikos fra Nancy"

En af de vigtigste abrikossorter er den hurtigtvoksende "Abrikos fra Nancy" med åben vækst. Sorten har været kendt i Frankrig de sidste 200 år. Den middeltidlige blomstring tåler regn, men er kun mådeholdent frostresistent. Udbyttet hos denne, i høj grad selvbestøvende sort, er tidligt, regelmæssigt og stort. De store frugter modner i midten af august, eftermodnes godt og har en sød smag med en udsøgt aroma.

Gødskning

Abrikos kræver meget næring. Ved næringsmangel øges modtageligheden for sygdomme og udbyttet mindskes. Om efteråret kan man lægge langtidsvirkende gødning ud, f. eks. kompost, husdyrgødning eller hornmel. Før frugtsætningen i juni, gøder man med hurtigtvirkende gødning.

Voksested Kræver meget sol og et beskyttet voksested, for at give stort udbytte. Jord Humusrig sand- eller grusholdig jord, der skal være vandgennemtrængelig. Pasning Abrikoserne passer sig selv. Efter høsten kan man foretage en foryngelsesbeskæring. Da blomsterne springer ud allerede i april, bliver de let offer for frosten.

Marcipanerstatning

Aprikosfrugter kan ikke kun anvnedes til fremstilting af marmelade eller kompot. Af de aromatiske frugter fremstilles også kvalitetssnaps, f. eks. Barack Palinka fra Ungarn og det østrigske Marillengeist. I konfektindustrien anvender man af hensyn til smagen ofte persipan, af malede fersken- og abrikossten - i stedet for marcipan der fremstilles af søde mandler.

TIPS Det næstbedste Desværre varer abrikossæsonen ikke særlig længe. Frugtelskere må ty til konservesdåserne. Da disse ofte er meget sødede, kan man i stedet foranvende tørrede frugter. Efter opblødning og kogning er der ikke meget som adskiller de tørrede frugter fra friske.

Andre sorter

"Breda" er en anden sort med middelstore, velsmagende frugter, og sorten egner sig godt, ligesom "Abrikos fra Nancy" til espalierdyrkning. Fra midten af juli til august kan træet høstes to til tre gange. De fuldmodne frugter, som let revner i regn, er gule til let orangerøde. De har en svag sød til sursød smag og frugtkødet løsner sig let fra stenen. Frugterne udvikler først deres fulde aroma, når de koges. "Moorpark" modner noget tidligere end ovennævnte sorter, men den kræver til gengæld en noget højere temperatur i vækstperioden.

En hurtigtvoksende og rigt frugtgivende sort er "Marena". De store frugter med løst siddende sten modner i slutningen af juli. En meget velsmagende, men frostfølsom sort er den kraftigt gule "Wahre Grosse Fruhaprikose". De store, saftige og delikate frugter kan høstes i slutningen af juli.