Kiwi, der for ikke mange år siden var en relativ ukendt eksotisk plante, er blevet en favoritfrugt hos adskillige ikke mindst hos børnene. Denne velsmagende frugt fra det Fjerne Østen kan dyrkes hos os, dog kun i koldhus eller på et meget lunt sted i haven. De store velduftende blomster er en nydelse for både lugte- og synssans.

Kiwiens store varmebehov skyldes dens subtropiske herkomst. Den er altså meget varmekrævende. Særlig frostfølsomme er de unge skud, fra hvilke blomsterne springer ud i maj og juni. En enkelt nats frost er nok til, at selv større knopper ikke kan danne hverken blomster eller frugter.

Selvom planterne ikke adskiller sig særligt på det ydre, så er kiwien tvebo. Det betyder, at planten enten kun har planten hanblomster eller hunblomster. For at hunblomsterne kan befrugtes kræves altså en mandlig partner. Derfor skal han- og hunplanter plantes samme sted. Til hver hanplante kan plantes op til otte hunplanter. På enkelte eksemplarer kan der podes en gren fra en hanplante på en hunplante.

Kiwien trives på en porøs og humusrig jord. Er jorden rig på kalk, bliver bladene gulfarvede (klorose) og falder af. Brug derfor kalkholdig gødning med forsigtighed.

Det store nærings og vandbehov kan tilfredsstilles ved regelmæssig vanding og gødning. En årlig grundgødning med 50-60 gram NPK-gødning per m2 gives om foråret, yderligere anbefales et ekstra tilskud på 30 gram per m2.

Kompost og barkmuld er udmærket, både som jordforbedringsmiddel og som næringsdepot.

Kiwien er en slyng- og klatreplante. I dens hjemegn slynger den sig op ad træer, til højder på 10 m. De kan ikke klare sig uden støtte, da de tynde bløde grene let knækker i vinden.

Den mest enkle støtte er et trådespalier. Espalieret med tre tråde skal ikke være højere end 1,80 m, hvis man vil undgå problemer i forbindelse med høsten. En pergola er ideel. Her beskyttes frugterne mod det intensive sollys, af det tætte løv. Selvom kiwien kræver megen varme kan direkte og stærk sol forbrænde frugterne.

Kiwi plantes efterår eller forår. De ømfindtlige buske skal, specielt i de første år, beskyttes ved dækning med granris eller med halmmåtter.

Sommerbeskæringen foretages når frugterne er på størrelse med en valnød, omkring juli eller august.

Alle frugtbærende grene afkortes med seks til otte blade efter den yderste frugt, og bindes fast til støtten med bast.

Sent på vinteren foretages næste beskæring. Årets frugtbærende ved kappes af, så to til tre øjne efter det yderste frugtanlæg er tilbage. Fra disse dannes der om foråret nye blomstrende grene, som igen afkortes midt på sommeren.

Ved en foryngelsesbeskæring fjernes enkelte flerårige grene indtil hovedstammen. Sådan forebygger man at frugttræet bliver for gammelt. Busken bibeholder sin ungdom og får en smuk voksemåde.

Last updated 22.2.2004