Det er vel ikke så usædvanligt at familien begiver sig ud i skoven om efteråret for at plukke tyttebær og brombær. Men oftest vælger man en lettere løsning og køber færdiglavet tyttebærsyltetøj i butikken. Derfor kan det være en god ide at dyrke tyttebær hjemme i haven.

Det er ikke langt tid siden, man begyndte at tænke på havetyttebær. Så sent som i halvfjerdserne startedes i Sverige, Finland og Tyskland de første forsøg i større omfang. Tyttebærplanten egner sig til mange af vores sommerhusgrunde.

Vildtvoksende tyttebær ses mest på hedeegnene i Jylland, forekommer også i det øvrige Europa. De vokser i hedemoser, skov og krat. De kan til og med også vokse i Alperne i en højde af 3000 meter. Overalt hvor jorden er næringsfattig og sur trives tyttebær. Ved dyrkning i haven bør de derfor plantes i en jord med en pH-værdi på mellem 5 og 6.

Almindelig havejord skal forbedres omhygeligt inden tyttebærplanterne sættes i jorden. Det er bedst at lave et særligt planteområde, hvor jorden gennemgraves i 30 cm's dybde. Halvdelen af den opgravede jord blandes med sand og barkmuld, savspåner eller træaffald fra nåletræer (helst fra fyr). Naturligvis kan man også anvende tørv, hvilket man dog som regel bør undgå af hensyn til miljøet.

Hvis jorden under plantningen viser sig at indeholde meget ler og ikke være porøs, bør man lægge et drænlag bestående af sand eller grus nederst. Dette er vigtigt da tyttebær er meget følsom overfor vandlidende jorde. Hvis rødderne står i vand opstår der hurtigt skader på planterne. Derimod tåler de godt tørke og kræver kun vand under længerevarende tørke. Anvend helst regnvand. Vand fra hanen bør afkalkes før vanding.

Tyttebær danner underjordiske udløbere, fra hvilke nye planter dannes. Sådanne udløbere med rødder kan skæres af og genplantes. Vil man have et større antal ungplanter, vælger man stiklingeformering. Stiklingerne skæres i slutningen af juni til slutningen af august og skal slå rødder i en blanding af tørv og sand. Følgende forår stikkes de om i enkelte potter og efter yderligere et år udplantes de på friland.

En af de første sorter "Korall" , kom fra Holland og var en krydsning mellem lignende planter med kraftig vækst og store bær. I dag er der fremkommet rene, særligt rigtbærende sorter på markedet. "Erntedank" kan give bær to gange om året og "Erntekrone" har særligt store bær. "Erntesegen" har store, lyserøde bær på kraftige planter.

tips Gød med måde Altfor meget gødning skader de saltfølsomme tyttebær. Første år efter plantningen afstår man heltfra at gøde, da jorden indeholder tilstrækkelig med næring. Senere er det tilstrækkeligt med et komposttilskud efterår og forår. Kun hvis planterne viser tegn på dårlig vækst, til trods for et godt voksested, kan man tilføre horn- eller benmel. En jorddækning med savspåner eller bark indvirker gunstigt.

Last updated 22.2.2004