|
Blåbær
(Vaccinium myrtillus)
|
||||||
|
Blåbær vokser overalt i hele Europa og Nordasien hvor man finder tilpas sur jord. De storfrugtede haveblåbær er indført til os fra Nordamerika og Canada og der er bl.a. i de senere år arbejdet meget med dem i Nordtyskland, så man har fået havesorter som passer virkelig godt i Norden og smager af mere end de oprindelige storfrugtede amerikanske sorter.
Tænker man på at plante blåbær, er det derfor værd at være opmærksom på udviklingen. Sorterne bliver stadig bedre. Blåbærrene behøver ikke nødvendigvis holdes i køkkenhaven. De trives f. eks. fint i surbundsbedet sammen med rododendron.
En lyngplante
Blåbær hører tillyngfamilien, Ericaceae. Der er ca. 150 arter i slægten, der først og fremmest er udbredt i de nordlige dele af verden. De europæiske arter vokser til lave buske og breder sig ved underjordiske udløbere. De fleste bær er spiselige frugter. Vi kender f. eks. den vildtvoksende blåbærplante (Vaccinium myrtillus), tranebær (Vaccinium macrocarpun) og tyttebær (Vaccinium vitis-idaea).
Lysegrønt frugtkød
Haveblåbær er en busk som er fremelsket på basis af de amerikanske blåbær Vaccinium carymbosum. Den bliver op til 2 m høj og er især meget smuk i blomstringstiden i juni. Den adskiller sig fra sin vilde slægtning ved at bærrene har lysegrønt frugtkød. Smagen kommer heller ikke helt på højde med de vilde bær, men er trods alt meget lækre. Buskens største fordel er dens højde og dens sikre bæreevne. Allerede andet år efter plantningen kan man høste mellem 2 og 5 kg frugter. Sorten "Ramcocas" har ret små frugter, som man helst skal tyndes ud. "June" har tidlige frugter og "Weymouth" har de største bær, men mangler lidt i smag.
Tyske sorter
I de sidste år er der arbejdet en del med de amerikanske sorter i Nordeuropa og der er fremkommet nogle såkaldte "tyske sorter". På sin blåbærplantage i Nordtyskland har den tyske hortonom Dr. Hermann fundet frem til særligt yderige og hårdføre sorter til vort klima. Bærrene har han kaldt "Herma" og "Blue Crop", Begge sorter er af den storfrugtede amerikanske type, men altså de bedste til vort klima, Velvoksne planter kan yde 5-7 kg pr. år. Af hensyn til bestøvningen bør man normalt plante begge sorter.
Man kan også dyrke blåbær i baljer.
|
Afskyr kalk
Alle blåbær forlanger kalkfattig jordbund, som er luftig, indeholder meget humus, og ikke er for tør. Hvor naturen ikke byder på sådan jord, blander man sin havejord med indtil to tredjedele spagnum, kompost og bladjord. Også komposteret staldgødning og grannåle er velegnet.
I meget kalkholdig jord er det bedst at anlægge et surbundsbed. Til det formål graver man et relativt stort plantehul. Pr. busk skal bedet være ca. 150 x 150 cm med en dybde på 60-70 cm. Hullets sider dækkes omhyggeligt med folie. Til slut fyldes bedet med omhyggelig blandet surbundsjord. Alternativet er at anvende grov spagnum blandet med velomsat kompost. Enkelte buske kan også plantes i beholdere med en diameter på mindst 80 cm.
Formering
Vore hjemlige blåbær breder sig ved underjordiske udløbere. Den som vil dyrke vildplanter i haven, skal holde dem i et fast afgrænset surbundsbed. Der kan de uforstyrret brede sig i et tilpas substrat. Haveblåbær kan formeres via stiklinger af forårsskud. Man stikker dem, indendørs eller i mistbænk, i potter og kasser i en blanding af sand og spagnum, og holder dem jævnt fugtige, til de har fået rødder.
Blåbærs blomster gør busken smuk om foråret.
| |||||
 |
Last updated 22.2.2004
|
|