Den rigtige "pæresæson", bortset fra "Augustpære" indledes med "Clapps favorit". Allerede i begyndelsen af september er det tid for den første høst af de velsmagende og aromatiske frugter. "Clapps" , som pæren kaldes af kendere, skuffer selv ikke den mest kræsne gane.

Fra USA's østkyst

Det amerikanske originalnavn er "Clapp's favorite". Pæren er opkaldt efter avleren Thaddeus Clapp fra Massachusetts, som i år 1860 præsenterede sin nye pæresort for et bredere puplikum. Efter en gunstig modtagelse af det pomologiske selskab kom pæren kort tid efter til Europa, hvor den gjorde et hurtigt sejrstog fra Frankrig til Rusland.

Sorten er sandsynligvis en krydsning mellem "Flemish Beaty" og "Williams". Trods den sene blomstring og den meget tidlige modning bliver frugterne støre. Tilsvarende er frugternes udvikling og tilvækst hurtig. Med en længde på næsten ti cm og en diameter på 5-6 cm er disse velsmagende frugter langt større end de øvrige tidlige sorter.

Lys: Sol Blomstring: Temmelig sent Højde:5 - 10 m. Jord: Humusrig, lerholdig havejord

PLANTEDOKTOREN På altfor kølige steder angribes "Clapps" let af pæreskurv, en almindelig svampesygdom. Den bedste foranstaltning i forebyggende øjemed er en nøje gennemført beskæring, som resulterer i en åben og luftig krone. Espalierede træer er mere robuste og angribes sjældent af skurv.

Fin aroma

Frugternes skræl er hård og tør, og bør derfor fjernes med en skrap kniv før spisning. Modne pærer er gulgrønne, med mere eller mindre tydelig, orange til gulrød, stribning eller plettet "solside". Pærer med dette udseende har udviklet deres fulde aroma og smager bedst.

Frugtkødet er meget saftigt og sursødt samt noget grynet inderst. Allerede efter nogle dage eller uger bliver det melet og mister den typiske saftighed. Frugterne bør derfor helst nydes nyplukkede. I blæst falder frugterne let ned, hvorfor de må høstes i tide.

Til varme steder

Sammenlignet med andre sorter er "Clapps" relativt beskeden. Dens krav til voksested og jord er ikke lige så store, som hos mange andre forædlede sorter. Vigtigt er dog et lunt voksested, eventuelt som espaliertræ, og en næringsrig jord af god beskaffenhed, Kravet til fugtighed er middelhøjt. Den trives også på mindre gunstige steder, men skal her have længere tid til modning. Tunge, kolde jorde er direkte uegnede. Her bliver frugterne let grynede og får en fad smag. På lette jorde, med mindre god evne til at holde på vandet, kræves regelmæssig vanding.

Befrugtningslære

"Clapps favorit" anses for at være en udmærket befrugtningssort. Man kender ikke nogle intolerante sorter. Nogle egnede befrugtningssorter til "Clapps favorit" er "Esperens herre", "Seckel" , "Soldat Laboureur" "Bonne Louise" og andre diploide sorter.

"Clapps favorit" vokser op til et imponerende træ med en bred pyramideformet krone.

Voksested Solrigt og lunt. Bedste middel mod sen frost er et beskyttet sted i nærheden af huset. Sorten er fortrindelig som espaliertræ. Jord Middelstore krav. Kræver dyb, nærings- og humusrig lerjord. Ved god vandforsyning også egnet på lette sandjorde. Pasning Beskæres i opvæksten. Ældre træer udtyndes. Vand regelmæssigt. Gød om foråret, forsommer og efterår. Frugtudtynding efter behov. Støt grene, forebyg angreb af sygdomme og skadedyr.   Blomstringen kommer sent og varer forholdsvis længe.

TIPS Høst tidligt Hvis man høster "Clapps favorit" omkring en uge før den egentlige modning, er frugterne endnu hårde og kan transporteres eller lagres. Eftermodningen bør ske indendørs. Med den rige aroma og søde saftighed finder man ikke dens lige.

Grundstamme og beskæring

I planteskolerne findes "Clapps" som buske eller på halveller højstamme. Alt efter tilgængelig udenomsplads kan man vælge hensigtsmæssig størrelse.Arnatørforædlere bør tænke på, at kvæden er en dårlig grundstamme til podning eller okulering af "Clapps". Derimod er det bedst at frøså pæreplanterne.

Takket være den kraftige tilvækst og den enorme skuddannelse opstår hurtigt relativt store træer med brede, pyramideformede kroner. Træet bærer dog ikke frugt de første år.

Trods den naturlige kraftige voksemåde er det kun ældre træer, der skal have en skududtynding nu og da.

Træet er, i sammenligning med andre sorter, middelmådigt frostresistent, men blomsterne derimod er meget hårdføre overfor frost.

Espaliertræer ved husmure har ikke så store problemer med kulde, men bør alligevel beskæres for at begrænse tilvæksten og samtidigt fremme frugtsætningen.