I umindelige tider har mennesket anvendt slåenbusken til mange formål. Arkæologeroe har fundet sten af slåenbær i udgravninger af bopladser fra stenalderen. Slåen og kirsebærblommen (Prunus cerasifera) anses for at være stamformer til vore dages forædlede blommetræer. Det er ikke kun i Mellem- og Nordeuropa man træffer vildtvoksende slåenbuske. Sydpå breder den sig også til det nordlige Afrika og til Lilleasien. Slåen trives på stenede, tørre voksesteder og er godt rustet til et sådant miljø. De små blade og spidse torne afgiver meget lidt væske. Det er også buskens mange torne, der har givet den sit botaniske navn spinosa = tornet.

INDKØBSTIPS Det er ikke alle planteskoler, der forhandler slåen. Sorten "Purpurea" har om foråret røde blade, der om sommeren bliver rødlige med rød underside. Selv skuddenes bark er rød i stedet for sort.

Sød blomsterduft og bitre bær

På afstand synes de blomstrende slåengrene at være lette og luftige. Ved nærmere eftersyn er mange blevet forundret over, at de graciøse blomster sidder på så brutalt tornede grene. Det graciøse indtryk kommer fra de utallige hvide blomster. De springer ud i april-maj, altid før bladenes udspring. Blomsterne er placeret enkeltvis eller højst parvis, men altid tætsiddende på de tornede grene.

Pga. den tidlige blomstring og det høje indhold af nektar og pollen er busken meget værdifuld for bierne.

I september-oktober modnes de blåsorte, duggede og kugleformede bær. De indeholder store mængder af vitaminer og mineraler, men også så meget garvesyre, at det ikke er nogen nydelse at spise dem direkte fra busken. Derimod kan man fremstille velsmagende gele, marmelade (evt. blandet med pære eller kvæde}, saft, vin og likør af bærrene. I England er bærrene meget brugt til slåensnaps. Snapsen skal ligge i måneder, før den er til at drikke.

Bærrene skal have fået frost før man høster. Frosten gør frugtskallen blødere og mindsker garvesyreindholdet.

Samme effekt opnås, hvis man lægger bærrene i dybfryseren. Tag handsker på ved plukningen!! De lange og skarpe torne kan skade. Du kan også bruge en Felco 2 havesaks til at beskære med.

Lys: Solrigt Blomstring: April - maj Højde:2 - 4 m. Jord: Havejord

PLANTEDOKTOREN Slåen angribes af samme skadedyr som de nærtbeslægtede frugttræer. Skadedyrene kan være blommebladlus, blommeviklere og spindemøl. De forårsager sjældent større skader, men hvis der er andre frugttræer i haven bør man kontrollere slåenbuskene regelmæssigt.

Nyttig på mange måder

Foruden sit tiltalende ydre om foråret og efteråret har slåenbusken også andre anvendelsesområder. De lange, dybtgående rødder egner sig glimrende til steder, hvor man ønsker at holde fast på jorden. Plantet som hæk mod blæst og sne er busken uundværlig. De grove, spidse torne gør slåen til den ideelle uigennemtrængelige hæk. Plantet som hæk er idealafstanden 50-100 cm.

Spredes med fuglene

Slåenbusken tilbyder et veldækket bord for mange dyr, lige fra de pollensamlende bier til harer, der gnaver i de unge grene. Busken er også værdifuld for småfuglene, da dens tornede og tætte grene yder fuglene god beskyttelse mod rovdyr, en god redeplads samt føde. Mange fuglearter elsker de bitre bær og bidrager derved til spredning af slåenbusken.

Voksested Solrigt og blandede hække, på tørre jorde. I læhegn plantes slåen i forgrunden. Jord En let plante. Trives på en tør og stenet jord. Mindre velegnet til fugtige steder. Pasning Meget let plante. Behøver ingen gødning. Beskæring er ikke nødvendig. Ældre ved tåler ingen beskæring. Vent med at plukke bærrene til de har fået frost.

Tåler beskæring

Man kan sagtens beskære slåen, men man gør klogt i allerede at starte med de unge skud. Ældre ved tåler ikke beskæring. Fritvoksende buske behøver ingen beskæring. Planten har en interessant vækstform, lidt "japansk" spredt og knudret, hvilket bidrager til variation i haven.

TIPS Til fare for frugttræer Pga. det næreslægtskab med blommen kan slåen bruges til krydsbestøvning af denne. Til trods for dette bør man aldrig plante slåenbuske i nærheden af frugtplantagen, da busken kan angribes af en række forskellige skadedyr, der samtidig er til fare for frugttræer. Selvom slåenbuske ville være den ideelle indramning af en frugtplantage/have, bør man af ovennævnte grund ikke benytte slåen, men bruge andre egnede buske og træer.

Blomsterne indeholder meget pollen og besøges gerne af bier og sommerfugle.