Hvor gammel gråpæren egentlig er, ved ingen mere helt nøjagtigt. Formodentlig er den opstået i Frankrig eller Holland allerede i det 17. århundrede. Nu husker vi kun, at det er træer, som i årevis bærer meget velsmagende frugter.

VÆRD AT VIDE Da gråpæren ikke danner frugtbar pollen, kan træet ikke bruges som bestøver for andre pæresorter. Der må findes andre pæresorter i nærheden.

Behøver ikke megen varme

Især på landet, i rummelige frugthaver, eller som et skyggefuldt træ ved huset, er gråpære et godt træ. Det er ikke bare træets enorme evne til at bære frugt, men også dets modstandskraft og beskedne livskrav, der gør denne gammeldags pære værd at bevare. Træet opnår uden problemer en alder på 100 år og vokser i løbet af de mange år til et forgrenet, smukt og særpræget træ - hvert eneste træ har helt sin egen karakter.

Udbredelsen af gråpære strækker sig gennem stort set hele Europa, fra Sverige til Alperne, fra Frankrig til Rusland. Træet bærer forskellige navne efter landsdel og egn, for det er et elsket træ, som man har givet kælenavne.

Lys: Solrigt Blomstring: Maj Højde:10 - 15 m. Jord: Dybmuldet, fugtig jord.

PLANTEDOKTOREN Gråpæren er kendt for sin robusthed og modstandskraft mod frost og skurv. Kun ungtræer er modtagelige for skurv. Træet er lidt sart overfor senfrost og råkoldt forårsvejr, som kan føre til dårligere høst.

Velsmagende små frugter

Lige så stort og mægtigt træet kan blive, lige så små er frugterne. Pærerne bliver sjældent mere end 7 cm lange og hører til de mindste i den brede palet af forskellige pæresorter. Til gengæld er frugterne søde og meget aromatiske. Man kan allerede begynde høsten i begyndelsen af september. I store, gamle træer er det ikke altid helt let Ofte må man vente til pærerne selv falder af træet, selvom det normalt fører til stødpletter på frugten. Man kan udspænde net under kronen, så frugterne lander blødt og undgår en del af beskadigelserne, men ofte slår pærerne på deres vej nedad mod grene og kviste og bliver alligevel stødt.

Skal spises straks

De gulgrønne til olivenbrune pærer modner på træet og skal helst høstes lige inden fuld modning. Så er deres runde, saftige, sur-sød aroma helt uden sidestykke og hver bid er en oplevelse. Gråpærerne holder ikke særlig længe, når først de er plukket. Allerede efter nogle dage bliver de bløde og melede, og senest efter en uge kan man smide dem ud. Så har frugtkødet mistet aromaen og er blevet tørt og kedeligt.

Voksested Ingen særlige krav. Jorden må dog ikke være for tør. Et stort træ, er smukt ved huset eller i det åbne land- skab. Jord Træet har rødder, der går dybt i jorden. En sand-humus-lerjord med fugt er bedst. Sart overfor konstant væde om rødderne og tørke. Pasning Næsten ingen pasning. Giv grundgødning om foråret og tynd træet ud efter behov.

Udtynd

Det er bedst kun at plante gråpære hvor der er god plads, for træet vokser meget kraftigt og hurtigt. Sorten forædles fra frøplanter. Kvæde A er ikke velegnet som podeunderlag. Det bør man huske på, hvis man selv leger med forædling. Træet bærer først frugt efter ca. 10 år eller senere, så man må have tålmodighed. Gråpære giver belønning for den lange ventetid ved at bære overdådigt senere hen, så afsæt med sindsro den nødvendige tid. Efter den første beskæring er det tilstrækkeligt hvis man lysner kronen, dvs. udtynder den, engang hvert tredje år. Anden regelmæssig beskæring er ikke nødvendig.

TIPS Tør frugten i ovnen Den frugt man ikke kan spise eller tilberede på anden måde, kan tørres. Halver pærerne og tør dem i bageovnen til de er brune og skrumpede. Der findes ikke noget bedre til frugtkager,

Også til barske egne

Det er ikke nødvendigt at tænke på vokseplads og jordbund. Selv i nordlige egne med barsk klima bærer træet godt, selvom høsttiden forrykkes en til to uger. Selvom træet kan klare sig uden ret meget varme, vantrives det uden tilstrækkelig fugt i jorden og god, næringsrig jord. Hvis jorden er alt for tør, bliver frugterne små.
 

Gråpæren er en elsket pæresort fra gamle dage.

Visit Dirk Visser's Holland Bulbs Online Catalog