Sorten "Bonne Louise" stammer helt tilbage fra den franske revolution og hører hjemme i Normandiets milde klima. "Bonne Louise d'Avranches", er opkaldt efter avlerens hustru og anses for at være en af de bedste og mest afholdte pæresorter. Sorten er meget kraftigvoksende, men kan nogenlunde holdes nede ved at okulere den på et langsomtvoksende underlag. Kronen vokser ret regelmæssig og danner en velformet pyramide, hvilket giver træet et fornemt udseende.

Vigtigt ved beskæring

Hovedstammen overtager nemt hele tilvæksten og kan kvæle sidegrenene. Ved den årlige beskæring skal der beskæres kraftigt, så qgså sidegrenene kommer til deres ret. Almindeligvis er en kraftig beskæring meget gavnlig for "Bonne Louise", og da den tåler beskæring godt, er den også egnet som et dekorativt espaliertræ. Det gælder specielt for træer af langsomtvoksende grundstamme. I slutningen af maj, begyndelsen af juni, klæder træet sig i sit hvide blomsterskrud, Pragten varer ikke længe. Meget hurtigt begynder træet at sætte frugt.

Lys: Solrig Blomstring: Maj - juni Højde:5 - 10 m. Jord: Næringsrig havejord.

PLANTEDOKTOREN Tætvoksende og skyggende kroner kan angribes af pæreskurv. Da denne sort er meget følsom overfor sprøjtemidler, bør man forebygge skurv ved at holde kronen spredt og luftig. Det indebærer, at træet skal beskæres regelmæssigt og kraftigt. Espaliertræer, som vokser i læ for regn på husets sydside, angribes sjældent af skurv.

Behøver bestøvning

For at noget udbytte overhovedet skal blive muligt skal "Bonne Louise" bestøves.

Denne pærekvinde er ikke så nøjeregnende i sit valg af partner og kommer ud af det med flere sorter f.eks. "Conference" og "Herzogin Elsa".

Pollen fra "Williams" og "Esperens herre" duer derimod ikke.

Udtynding

"Bonne Louise" hører til de sorter, der giver sen efterårsfrugt. Nogle gange er frugtsæsonen så rigelig, at den udebliver det følgende år. Da udbyttet på denne måde bliver meget uregelmæssigt bør man når træet sætter mange frugter, sorterer en del af de umodne frugter fra allerede i juli - august. Herved hjælper man træet til at fordele sit udbytte jævnt gennem årene og de tilbageblevne frugter kan modne ordentligt.

Voksested Milde, solrige og beskyttede steder. Uegnet til koldt klima. Trives som espaliertræ på sydvendte steder. Pærer kræver mere varme end æbler. Jord God, dyb, næringsrig og let sur, ikke våd havejord. Følsom for tørke. Pasning Beskær om vinteren. Udtynd ved rigelig frugtsætning. Gød med horn- eller benmel og kompost. Vand rigeligt ved tørke.

Aromatisk frugt

Pærerne kan blive på størrelse med en knyttet hånd. Den blanke skræl er til at begynde med gul-grøn og bliver herefter halmgul. Solsiden bliver rødbrun. Det gulhvide frugtkød er saftigt og sødt, med en svag syrlig smag. "Honne Louise" er først ret sent moden til høst. Hvis pærerne skal gemmes bør man plukke dem allerede en til to uger før de er modne og opbevare dem køligt. Så bevarer de deres aromatiske smag helt hen til slutningen af november.

TIPS Plant unge træer Træet bør ikke være mere end to til tre år gammelt. Så gendanner det hurtigt sit rodsystem og kan beskæres til den ønskede form. Sørg for at okulationsstedet kommer over jorden og at træet ender i samme niveau, som det stod på planteskolen.

Hold øje med mangel på bor

For på bedste måde at tilgodese træets næringsbehov, er det tilrådeligt ved lejlighed at få foretaget en jordanalyse. Pærer er særlig følsomme for mangel på bor, hvilket kan forekomme, hvor der er overskud af kalk. Træet bliver sygt, bladene bliver gule og skøre, frugterne får buler og indeni frugterne dannes der stenhårde partier. Denne sygdom kan kureres ved, at man om vinteren strør ca. 10 g borac pr. kvadratmeter ud på jorden. Vand rigeligt og få arbejdet midlet ned i jorden.
 

Eftersom "Bonne Louise" tåler kraftig beskæring, kan træet også bruges som espaliertræ. Her indrammer træet et vindue

Voksested og pleje

En solrig og varm plads med god havejord er det mindste, som "Bonne Louise" kræver. Jorden bør være lidt sur, dyb, frisk og gennemtrængelig. Humus- og næringsrig havejord, som ikke må være vandlidende er det bedste. For at bevare jorden frisk og fin kan man lægge et lag halm eller kompost.

Horn- eller benmel (150 g pr. kvadratmeter) i februar - marts og rigelig med kompost om efteråret, gør at pæretræet får tilstrækkelig næring.
 

Varmeelskende

"Bonne Louise" elsker varme, men er følsom for tørke. I varme somre bør manderfor vande ordentligt. Sorten hører hjemme ved den franske atlanterhavskyst's milde, fugtige klima.