Ingrid Marie er et efterår- og vinteræble med god smag. Æblet dyrkes i nordlige Europa og syd Skandinavien. Det område, som "Ingrid Marie" vokser i, viser træets klimabehov. Æblet dyrkes mest i Sydsverige, Danmark og i Nordtyskland. Her i nærheden af Østersøen får "Ingrid Marie" passende fugtighed og en ganske kold årstemperatur, som giver frugten den typiske, syrlige aroma.

Oprindeligt stammer "Ingrid Marie" fra Fyn. Her blev æblet opdaget i 1910 på planteskolen Flemløse. Æblet er opkaldt efter datteren af en lærer på skolen, K. Madsen. Antagelig er "Ingrid Marie" en efterkommer af "Cox Orange". Frugtens udseende, smagen og de økologiske egenskaber taler herfor. I 1936 kom "Ingrid Marie" i handlen. Æblesorten er lige eftertragtet til såvel æbleplantager, som til private haver.

Smuk rødkindet

Det er let at skelne "Ingrid Marie" fra de andre æblesorter. Frugterne er middelstore og altid mere brede end høje, d. v.s. næsten fladtrykt. Skrællen bliver næsten hel mørkerød, men grundfarven er gulgrøn. Den røde farve er smukt marmoreret og viser kun pletvis bundfarven. I skrællen er der også talrige lysere pletter.

Frugtkødet er hvidgult, ofte med en svag rød tone nærmest skrællen. Den fine, sødligsure gode aroma minder meget om "Cox Orange". Æblet skal helst ikke høstes før i midten af oktober. De bliver spisemodne i november, men kan gemmes tillangt hen i januar. Under exceptionelle gode opbevaringsforhold kan de gemmes helt frem til april.

Lys: Solrigt Høst: Okt - nov Højde:3 - 6 m. Jord: Humusrig havejord.

PLANTEDOKTOREN "Ingrid Marie" er en meget robust og sund sort. Æbleskurv og æblemeldug forekommer i ringe grad. Derimod er træet følsomt for æblekræft. Angrebne partier skæres rene ind til frisk ved og kan behandles med sårbalsam.

Høst med omtanke

Typisk for sorten er frugtens tilbøjelighed til at revne. Særlig på tørre voksesteder kan æblerne få dybe revner. I disse kan gul Monilia (gul frugtskimmel) trænge ind, hvilket giver svære skader på den lagrede frugt. Inden for Kort tid rådner frugterne og danner lyse pletter af sporer på skrællen. Herefter inficeres andre, sunde æbler. Allerede ved høsten bør man sørge for, at skadede æbler tages fra, og bruges så hurtigt som muligt.

Voksested Solrigt. Egnet til kystvendte egne omkring Østersøen. Jord Dyb, fugtig, nærings- og humusrig jord. Kræver fugtig og gennemtrængelig jord. Sørg for god vand tilførsel. Pasning Beskær mens træet vokser op. Tynd ud i skuddene. Gød, vand og støt frugttyngede grene. Forebyg angreb af skadedyr og plantesygdomme. Den stærkt røde frugtskræl er typisk for "Ingrid Marie".

Ikke på tør jord

"Ingrid Marie'l har en middelstærk og bred voksemåde. Træet vokser stabilt og har gode grenvinkler. Det er let at forme, det er derfor også velegnet til den mindre have. En af fordelene er, at træet allerede giver frugt i de unge år.

Særlig godt udvikles frugten på et espaliertræ. Med alderen breder kronen sig og uden beskæring begynder grenene at hænge ned. Efter en god høst kan det ske, at træet ikke sætter frugt året efter. Høsten kan altså være uregelmæssig fra år til år. Derfor er det nødvendigt, at gentage udtynding af skud, som har en foryngende virkning på væksten og som regulerer frugtsætningen.

"Ingrid Marie" stiller små krav til voksestedet. Jordlaget bør være dybt og rimelig fugtigt. Alt for tung lerjord og let sandjord forbedres med organisk materiale. Det er vigtigt med en jævn fugtighed, der giver træet bedst mulighed for at udvikle sig. På et varmt voksested, hvor luftfugtigheden er lav modner æbleme ganske vist hurtigere, men bliver samtidig mindre holdbare til opbevaring.

TIPS Godt træ til krydsbefrugtning "Ingrid Marie" anses for at være en god pollen donor til andre sorter. Der findes kun få direkte uegnede kombinationer, f.eks. "Belle de Boskoop".

Befrugtning

Nogle blommetræer må man have to af, fordi de kræver støv fra en anden sort for at sætte frugt. Det gælder f. eks. "Kirkes" og "Althans" , mens "Victoria" er selvbestøvende.