Blomme
(Prunus domestica)
|
|||||
Blommetræerne kan ikke konkurrere med de utallige sorter der findes af æbler og pærer, men de saftige stenfrugter byder med deres syrligt, søde aroma og smag på herlig afveksling i sommerens frugtudbud. Specielt til mindre haver er blommetræer ideelle frugttræer. Deres kompakte kroner behøver ikke så meget plads, men de bliver alligevel så store, at de kan spille en rolle som skyggespredere. Grenbygningen er ret spinkel og kroneformen afhænger af sorten. Nogle sorter, som f. eks. "Victoria" har en noget hængende vækst, mens andre som "Althans" er ret høje, stive træer med opret krone. Blommetræerne bliver naturligt mindre end æbler, pærer og kirsebær. Men der eksisterer til dato ikke nogle svagtvoksende grundstammer, der kan give de mindste former for espalier og hæk af blommer.
Ret robuste træer
Blommerne stiller ikke særlig store krav til jordbunden, blot de har en solrig og varm plads og jorden er veldrænet. Dog skal man huske, at de ikke tåler tørke, og at de absolut heller ikke kan tåle direkte våd jord. De kan dog godt trives i lerjord, hvis man forbereder plantestedet godt og sørger for god dræning.
Plantning
Jorden skal graves og bearbejdes med kompost før man planter de nye blommetræer i efteråret eller foråret. Ved plantningen skal alle beskadigede rødder skæres tilbage til de sunde dele. I det første år behøver træet en pæl at støtte sig til, så det ikke bliver skævt af vind og vejr.
Udbytte og udtynding
Blommetræerne blomstrer ret tidligt, allerede i april-maj samtidig med løvspring. Udbyttet er meget afhængigt af hvordan vejret har været i blomstringstiden. Har der været nattefrost, kan blomsterne være ødelagt, og hvis vejret er koldt bliver bierne hjemme og bestøvningen mangler. Er vejret derimod godt i blomstringstiden, kan man vente stor frugtsætning. Nogle af frugterne vil træet selv skille sig af med, fordi der ikke er kraft til at udvikle ordentlige kerner, men der bliver alligevel ofte for mange frugter tilbage. Derfor betaler det sig at tynde ud i frugten så tidligt som muligt, så snart man kan se hvor mange blommer træet vil bære. Der bør være mindt 5 cm mellem hver enkelt blomme.
|
Beskæring
Planter man om efteråret, bør beskæringen af kronen vente til om foråret. Forårsplanter kan straks beskæres. Unge træers krone skal dog først opbygges. Vælg 4-5 grene, en til stammeforlængelse og 3-4 der sidder passende ud til siderne. De beskæres med ca. en tredjedel ved en udadrettet knop. Alle andre grene fjernes. Sørg for at grenene har en afstand på mindst 20 cm på stammen, da det ellers kan blive svært for træet at ernære dem. Året efter kontrollerer man igen at der ikke er for tætsiddende grene. Ellers bør beskæringen af yngre træer ske lige efter frugtplukningen, når saftstrømmen i træet er ved at tage af. Det giver sårene mulighed for at lukke sig. Hvis man beskærer senvinter eller forår, risikerer man at træet forbløder. Blommer heler ikke så godt som f. eks. æbletræer. Man beskærer så alle frugter og blade kan få lys. Det gør det også lettere at få fjernet syge grene og kviste. Ældre træer skal ikke beskæres. Dyrkes blomme som espalier, skal træet dog beskæres, men det skal altid have god plads.
Befrugtning
Nogle blommetræer må man have to af, fordi de kræver støv fra en anden sort for at sætte frugt. Det gælder f. eks. "Kirkes" og "Althans" , mens "Victoria" er selvbestøvende.
|
Last updated 22.2.2004 |
|