Der er tre sorter af surkirsebær i handelen. "Kelleris 16" er en forholdsvis ny sort. Frugten er noget mindre end hos skyggemorel, men udbyttet er stort og høsten begynder allerede efter 2-3 år. Frugterne har især vist sig velegnede til syltning.

"Skyggemorel" er den mest populære blandt surkirsebærrene, Den giver store frugter. "stevnsbær" er den sort, som er mest anvendt i erhvervsplantager. "Stevnsbær" er ret små og mørke, og modner sidst i august.

Surkirsebær findes forvildet i skove og hegn her i landet, men hjemegnene menes at være noget sydligere i Europa. Surkirsebær er en af vore vigtigste frugtarter.

VÆRD AT VIDE Navnet "skyggernorel" skyldes at sorten kan trives på skyggede steder, og stammer fra det franske "Chateau Morel" over det tyske "Schattenmorelle".

Let at dyrke

Navnet "Skyggemorel" skyldes at sorten kan trives på skyggede steder. Tidligere blev den espalieret op ad en nordvæg, derved blev blomstringen endnu senere end ellers. En streng espaliering af skyggemorel er dog ikke hensigtsmæssig. Den kraftige beskæring, som bliver nødvendig, nedsætter udbyttet væsentligt. Den må dog aldrig placeres på en vandlidende jord. Her vil væksten aftage og træet bliver mere modtagelig overfor sygdomme. Derfor bør den tunge jord blandes op med sand.

Lys: Sol - vandrende skygge Blomstring: Maj Højde: 3 - 5 m. Jord: Humusrig, sandholdig havejord

Glimrende til konservering

Frugten modner sent i august. Afhængig af hvor meget træet er blevet beskåret, får det middelstore til store frugter. Frugterne er oftest placeret to og to sammen, de sidder på årsskuddene. Frugtskallen er tynd og følsom overfor regn. Frugter, der høstes i regnvejr sprækker let. Revnedannelsen skyldes ganske enkelt, at der i frugten optages for meget vand, hvorved huden sprænges med en større eller mindre revne til følge. Frugterne optager vand lige så længe de er våde - indtil de revner. Naturligvis smager de aromatiske, nyplukkede bær godt, men de kommer dog først rigtigt til deres ret når de bliver konserveret eller anvendt i madlavningen. Frugterne anvendes især til saftfremstilling. Saften bruges til kirsebærvin og -likør. Bærrene kan henkoges.

PLANTEDOKTOREN Surkirsebærrene er meget følsomme overfor grå mondilla, der forekommer i fugtige somre. Som forebyggelse kan man opløse 30 gram friske peberrodsblade i 10 l. vand og lade det trække i 24 timer. Sprøjt opløsningen på de åbne blomster. Hvis man planter peberrodsplanter omkring træet, kan man også forhindre grå monilla.

Voksested Solrigt til skygge, også på forblæste steder. Egnet til både små og større haver. Jord Stiller ringe krav. Trives i næsten al jord. Vandlidende og tunge jorde er dog ikke egnede. Pasning Let beskæring ved plantning, derefter kun vedligeholdelsesbeskæring. Ældre grene fjernes, nye skud og ældre ved udtyndes. Gød om foråret. De aromatiske frugter sidder som tvillinger to og to på træets grene.

Kan se tynd og trist ud

Skyggemorellen har en ujævn tilvækst. Sidegrenene er meget tynde og forgrener sig næsten ikke. De vokser kun i spidsen og samtidig bliver de ældre grene mere nøgne. sidegrenene bliver altså med tiden længere og fra disse hænger blomsterne og bladene ned som lange haler. Ubeskårne træer minder efter nogle år om en hængebirk. For at forhindre dette beskæres de frugtbærende sidegrene en smule. Anvend en skarp saks. Selvfølgelig går der en masse frugter tabt, men de tilbageblevne bliver til gengæld betydeligt større og samtidigt har træet fået en smukkere krone. Den rigtige beskæring betaler sig altså.

TIPS Formering Høst uden stilke I modsætning til sødkirsebær høstes surkirsebær altid uden stilke, da frugten løsnes 1ettere fra stilken end stilken fra grenen. Desuden undgår man at beskadige de sovende øjne, der er placeret ved stilkens basis, samt at ødelægge barken. Frugterne bløder lidt efter høsten og for at de ikke skal blive angrebet af skimmel og råd skal man anvende dem med det samme.

Vokser kraftigt

Skyggemorellen overgår andre surkirsebær i højden. Sidegrenene vokser opad. For at få en bred krone, er det bedst at lade være med at beskære de første par år. I modsætning til kernefrugttræerne og sødkirsebærrene har beskårne grene hos surkirsebærrene næsten ingen tilvækst. For at kunne begrænse træets højde og for at danne en ordentlig krone, klipper man kun hovedstammen og lader de øvrige grene være i fred. Først efter 3 år udvælges 4 passende sidegrene. De øvrige grene fjernes.