Selv om det kun er få år siden solstik kom i handelen, findes de allerede i mange privathaver og deres popularitet vokser. Denne krydsning mellem solbær og stikkelsbærforener fordele fra begge forældre: Stikkelsbærstørrelse, sorte vitarninrige bær, tornefri grene og stortudbytte.

VÆRD AT VIDE
Solstik Der også kaldes Jostabær har et højt C- vitaminindhold (0,1 %), som ligger imellem stikkelsbær (0,03%) og solbær (0,17%). Til sammenligning indeholder kiwi 0,06%, citron 0,03%, æbler 0,01 %. 25 gram solstik dækker det daglige behov.

Krydsning fra Køln

Det er sjældent, at krydsning mellem forskellige arter giver så godt et resultat. Den lykkelige far til solstik er Dr. Rudolf Bauer fra Max-Planck-instituttet for planteforædling i Køln- Vogelsang. Der er anvendt de mest moderne krydsningsmetoder og en fordobling af kromosomerne, for at komme frem til denne krydsning, som ikke er mulig i naturen. Kryds- ningen ser således ud: ("Langtraubige Schwarze" x Ribes divaricatum) x ("Silvergeiters" x "Griine Hansa").

Lys: Solrig plads Høst:Juli. Højde: 150 - 200 cm. Jord: Fugtbevarende jord

Store mørke bær med interessant smag

Solstiks bær opfører sig midt imellem solbær og stikkelsbær. På en frugt- stilk hænger der to, højst tre bær, der er betydeligt større end solbær. De har en gennemsnitlig diameter på 15 til 19 mm og en gennemsnitsvægt på 3 gram og minder dermed en del om stikkelsbær i størrelsen. Bærrene er mørkviolette til sorte med lidt solbærduft. Deres skal er glat og i stedet for børstehår er der kun enkelte fine dun. Smagen hos solstik er helt bestemt en mellemting mellem stikkelsbær og solbær. Der er stadig noget af den arketypiske intensive solbæraroma, men også noget af den sunde sød-syrlige stikkelsbærsmag. Det er en pikant blanding, som man kan bruge til mange interessante formål: Marmelade, grød, saft, vin ... Det er samtidig, på grund af det høje vitaminindhold, nogle af de mest vitaminrige bær i haven.

PLANTE- DOKTOREN Solstik har sin modstandskraft mod sygdomme og skadedyr til fælles med sine forældre-arter. Derfor er busken også ret robust over for meldug, stikkelsbærdræber og rust. Heller ikke solbærmiden er særlig slem ved solstik. Den bedste forebyggelse er regelmæssig udtynding.

Solstik høstes i flere omgange

Solstik bliver til en rigtbærende busk. Bærrene modner lidt efter lidt og man høster i flere omgange. Det er en af grundene til at busken er så rigtbærende. Når de modne bær er borte, er der plads til, at de mindre, og endnu ikke fuldt udviklede, bær kan få hvad de har brug for

Busken bliver op til to meter høj og minder en del i væksten om solbær, men er noget kraftigere. Der er ingen torne på grenene. Når man planter en solstikbusk skal man afsætte mindst tre m2, allerbedst er en afstand på 2,5- 3 m mellem hver busk.
Det er en yderst beskeden busk. Blot skal den helst stå et sted med dyb muld. På det punkt er den lidt mere krævende end stikkelsbær og solbær. Man skalogså helst plante busken på beskyttede steder, for den tidlige blomstring kan trues af den sidste nattefrost. Plant busken et lunt og beskyttet sted med god, dyb muld. Det er ikke nødvendigt med en befrugtningssort, for solstik er selvbefrugtende.

Voksested Kan vokse næsten overalt, blot der ikke bliver for koldt, når blomsterne er fremme.Vælg en lun placering og god plads om busken. Jord Kan vokse næsten i al slags jord. Middelsvær, dybmuldet og sandet-leret jord. Jorden skal kunne holde på fugt. På tør jord er der fare for udbyttet. Pasning Dyrkes som fritstående busk eller på espalier. Beskæres sidst på vinteren. Giv årligt kompost over rodområdet og vand grundigt mens bærrene udvikles Gele af solstik smager fortrinligt. Bærrene behandles som køkkenhavens andre bær.

TIPS Kloridfri gødning Som alle andre bær reagerer solstik ikke særlig godt på kloridholdig gødning. Se derfor efter hvad mineralgødning indeholder eller anvend en form for naturgødning om efteråret. Om foråret har busken godt af et lag kompost over rodzonen. Denne sparsomme gødning er fuldt tilstrækkelig.

som en solbærbusk. De ældste skud fjernes hvert år, ingen af de bærende grene må være ældre end fem år. De nye skud fra bunden er det eneste, som er nødvendigt for atfor- ynge busken og stimulere den til rig bæring.