Hindbær
(Rubus ideaus)
|
|||||||
Hindbær hører til rosenfamilien, rosaceae, og er nært beslægtet med brombær. Navnet kommer fra hind, for hjorte elsker disse bær, som mange steder vokser vildt i skovene. Hindbær er i øvrigt ikke bare velsmagende og sunde, de besidder også medicinske egenskaber. De er appetitregulerende, virker afførende og er blodrensende. Gode sorter under vore forhold er "Preussen" , der er en meget rigtbærende sort med store runde bær af fin smag og sund og kraftig vækst. "Veten" er en nyere sort med store veludviklede frugter. Det er meget robuste planter udviklet i Norge og meget veleg- nede til frysning. "Malting Jewel" er et godt spisebær, som ligeledes egner sig til frysning. Sorten "Carmenzind" plantes også en del.
Der er mange sorter at vælge imellem. Under vore himmelstrøg må vi normalt nøjes med en enkelt sommerhøst på de mere robuste sorter, som bærer på 2 års skuddene. Sorten "Lloyd Georg" , der kan bære frugt på årsskuddene kan dog give bær om efteråret under vore himmelstrøg (i Danmark og det sydlige Sverige). Ønsker man efterårshindbær på denne sort, klipper man alle skud ned om foråret, og de nye skud bærer sent. Efterårshindbærrene plantes lidt tættere end sommerhindbær, da de fylder mindre og ikke bliver så høje.
Oprindeligt skovplanter
Hindbær er oprindeligt skovplanter, og de sorter, vi dyrker, har ganske vist større frugter, men nedstammer alligevel tydeligt fra skovplanterne. De kanderfor lide en let sur og humusrig, veldrænet jord og en lun placering i sol tillet skygge. Jordens pH bør være ca. 6,5. For meget kalk i jorden gør hindbærrenes smag svag.
|
Dyrkning og formering
Hindbær er vildtvoksende i næsten hele Europa, i Asiens tempererede egne og i Nordamerika. Selv idag er vilde hindbær almindelige i vore skove, og fra slutningen af middelalderen blev hindbær dyrket i haverne. Hindbær er en halvbusk med et ret overfladisk rodsystem og mere eller mindre vandretliggende underjordiske udløbere, hvorfra nye skud hvert år udvikles. Skuddene lever kun i 2 år. Det første år er de golde og har femfingrede blade.
Det følgende år er bladene trefingrede, og de hvide blomster og røde frugter udvikles, hvorefter skuddet dør bort. Det er lettest at have hindbær i rækker. Man formerer planterne ved rodskud, der afskæres og plantes i oktober-november med ca. 50 cm mellem planterne. De skal ikke plantes for dybt, rødderne bør kun dækkes med 5-7 cm jord. Om foråret udspænder man kraftige tråde på hver sin side af rækken, og de kraftige skud bindes til trådene. Man skal ikke bruge skuffejernet under hindbærrene men luge med hænderne. Rødderne ligger så tæt under jordoverfladen, at de kan beskadiges af redskaber.
|
Last updated 21.2.2004 |
|