Næsten ingen andre bær er så nyttige og gode som solbær, Ribes nigrum. Indholdet af C-vitaminer, frugtsyrer og mineraler kan ikke overgås af andre. Derfor anvendes bærret også ved fremstilling af sundhedsdrikke, der hjælper på rheumatisme, gigt, mave- og tarmbesvær.

I middelalderen blev den anvendt som medicinplante, og i mange år tilbage har både bær og blade været meget brugt som brændevinskrydderi.

Først i de sidste 150 år er den blevet anvendt som kulturplante.

Til trods for solbærrets gode egenskaber ser man oftere ribsbuske end solbær i haven. Forskellen i dyrkning og pasning mellem de to arter er minimale. Solbær blomstrer i april-maj, og i varme somre kan man starte plukningen allerede i begyndelsen af juli. De modne bær har en meget speciel, kraftig og sødlig duft. Det er ikke alle, der kan lide bærrets søde, men stærke smag. Selv bladene og grenene afgiver denne aromatiske duft. Dette er årsagen til at fugle, der lever af knopper om vinteren, foretrækker alle andre buske end solbær. Det er ikke kun på duften og bærrene man kan skelne solbær, Ribes nigrum fra ribs, Ribes rubrum. Bladenes underside er behårede, mens de hos solbær er dækket af gule kirtler.

Solbær er vildtvoksende store dele af Europa, Centralasien og Himalaya-regionen.

Hos os er den hårdfør i hele landet. Den tidlige blomstring indebærer ikke bare et tidligt udbytte, men medfører også nogle ulemper. De sene frostnætter kan skade blomstringen og derved reducere frugtsætningen. En del sorter er desuden så godt som selvsterile, og danner derfor meget få bær, der hurtigt kan falde af. For at få et så stort udbytte som muligt, kræves der to sorter, der kan bestøve hinanden samt en masse bestøvende insekter.

De nye sorter har større bær med en tyndere skal. Ved indkøb og plantning bør man tænke på de forskellige sorters befrugtningsegenskaber.

Solbær trives bedst på en solrig plads godt beskyttet mod frosten. Jorden skal helst være humusrig, sandholdig lerjord. Solbær har sine rødder liggende i jordoverfladen, meget sjældent dybere end 25 cm. Derfor kan de glimrende vokse et sted med kun et lille muldlag eller på et sted med høj grundvandstand.

Det følgende forår beskæres grenene. Behold 8-10 af de kraftigste grene, og beskær dem til en længde på 20-30 cm. Det følgende år fjernes kun rodskud, alt andet lader man i fred. Fra det 4. år udtyndes skuddene. Husk at solbær bærer frugterne på de et år gamle skud. På grund af dette fjerner man alle skud, der er mere end 3 år gamle. Til erstatning lader man nogle årsskud vokse op. På den måde bibeholder man en ung og kraftig busk.

Da rødderne ligger yderligt, er det nødvendigt at gøde en gang om året. En glimrende måde er at dække området med visne plantedele. Et 5-7 cm tykt lag bestående af afklippet græs eller blade blandet med formuldet kompost giver det bedste resultat. Det betyder, at der over en længere periode tilføres næringsstoffer, at rodsystemet beskyttes mod udtørring, og desuden forhindres ukrudtet i at komme op. Ukrudtet vil ellers forhindre busken i at få næring.

Solbær kræver meget gødning, specielt kvælstof. Man kan forbedre næringsstofbalancen ved at tilføre uorganisk gødning. Man bør få foretaget en jordanalyse, så den rette mængde kan tilføres. Det er vigtigt, at man kun bruger gødning uden clorider, ellers visner busken.

Den bedste tid at plante på er om efteråret. Buskene stilles på en afstand af 2-3 m. Sørg for at de bliver plantet lidt dybere i jorden, end det de har stået i på planteskolen

Last updated 21.2.2004