Kunsten at opsamle sideløg og sideknolde og anvende dem til dyrkning er både mulig og ukompliceret for hobbygartneren. Sammenlignet med frøformering giver denne metode den fordel, at de nye planter får deres første blomster allerede efter et år.

Løget er en af planterigets mest geniale opfindelser. Ud fra den skiveformede løgkage dannes de enkelte løgskæl. Løgkagen er en særdeles sindrig anordning. Den er en slags meget forkortet stængel, hvor løgskællene udgør lavbladene. Løgkagen holder ikke bare sammen på hele løget, men består desuden af delingsbart væv, fra hvilket den overjordiske stængel med sine smukke blomster og det underjordiske rodsystem dannes.

Under løgets livscyklus dannes hvert år et nyt si- deløg, som oftest erstatter det gamle moderløg i den næste vegetationsperiode. Sideløgene dannes fra et øje ved et af de inderste løgskæl. Det samme er gældende for knolde hos f.eks. gladiolus. I det tilfælde sidder sideknoldene ovenpå moderknolden, mens den hos størstedelen af løgplanterne sidder på siden.

Den ikke-vegetative frøformering er åbenlyst en alt for usikker formeringsmetode, og løgplanterne har derfor "opfundet" de typiske sideløg, med hvilke de på en enkel måde kan formere sig vegetativt og dermed sprede sig.

For de fleste hybrider, der jo ofte er sterile, er dette den eneste formeringsmetode, der er mulig. Hos disse dannes sideløgene fra øjne, som sidder i bladhjørnerne på de yderste løgskæl. I begyndelsen er sideløgene mikroskopiske små, men hurtigt vokser de sig store og danner nye planter.

Tendensen til at danne sideløg eller sideknolde varierer blandt de forskellige løg- og knoldplanter.

I haven formeres frem for alt gladiolus, tulipan, liljer (især madonnalilje), kranslilje og krydsninger af denne, hundetand, fuglemælk og tidløs med sideløg.

Efter blomstringen, i hvileperiodens begyndelse, graves løgene forsigtigt op og de modne sideløg løsnes fra moderløgene. De overvintres køligt og fugtigt i kældre. Naturligvis må de ikke udsættes for frost og heller ikke opbevares alt for fugtigt, da de i så fald angribes af råd.

Tidligt om foråret, fra og med marts, plantes løgene i en drivbænk i et egnet dyrkningssubstrat. Hele sommeren bør løgene gødes regelmæssigt og vandes rigeligt. Velpassede, store sideløg blomstrer allerede samme år, men oftest tager det to år, inden de første blomster viser sig. Frostfølsomme arter, som f.eks. gladiolus, skal overvintres i kældre.

Løgiris, især hollandsk iris, samt visse liljer og narcisser danner kun nogle få sideløg, der dog til gengæld bliver næsten lige så store som moderløget, og som nærmest ligner formerede sideløg.

Når narcisserne ikke længere blomstrer rigt, deles løgene og dyrkes videre som sideløg. Store sideløg plantes som almindelige løg. Det er vigtigt, at løgene har kunnet danne nogle få rødder.

Samme regel gælder for de andre arter. Sideløgene skilles ad under hvileperioden.

I store træk gælder det ovenstående også for knoldplanterne, f. eks. krokus, montbretia og tigerblomst. Forskellen mellem et løg og en knold er, at sidstnævnte enten er et skud, der omdannes til et oplagringsorgan, som kartoffel, eller en rod, som hos dahlia, og således ikke består af løgskæl. Men som nævnt på andre sider, findes der også mellemformer.

Også knoldplanterne danner sideknolde, som sidder på forskellige steder på moderknolden. Af og til sidder de også på lange udløberlignende plantedele. I lighed med sideløg kan de plukkes af og dyrkes videre.

Hos nogle arter med flere skællag, som f. eks. liljer og kejserkrone, udnytter man det faktum, at løgkagerne består af deleligt væv. Nye planter kan dannes af enkelte løgskæl, da rester af løgkagen endnu sidder på disse. De stivelseskorn der er oplagret i løgskællet, udgør reservenæringen til de nye planter.

Efter blomstringen graves liljeløgene op. Tre til fire eller højst halvdelen af løgskællene brækkes af så langt nede ved basis som muligt, og løgene plantes derefter igen. Gennem varmebehandling i fugtig tørv fremmes dannelsen af små sideløg. Dette tager mellem fire og seks uger, dog længere for visse arter. Derpå følger en to måneder lang kuldebehandling (4-8° C) i en kølig kælder for at stimulere bladdannelsen. De nydannede unge løg sættes senere i drivbænk og dyrkes videre som sideløg. Når det drejer sig om sarte sorter og liljer, er det vigtigt, at brudfladerne på løgskællene og på sideløgene desinficeres omhyggeligt. Man kan enten pudre med trækul eller anvende et speciel middel, så ingen svampe eller bakterier kan give infektioner.

Last updated 14.11.2016