Om foråret løsnes jorden med hakke eller kultivator og jævnes herefter med en rive. Ved anskaffelse af jord bør denne ikke være sigtet, eftersom finkornet jord "forsvinder" fra beplantningerne ved regelmæssig vandning eller skybrud.

I vækstperioden bør jorden bearbejdes af og til med hakke eller rive. På denne måde knuser man jordknoldene, og dette forbedrer jordens struktur, og derved fordamper der mindre vand fra jorden.

Redskaber til at vende jord med, som spade og greb, kommer sjældent til anvendelse i drivhuset. Disse redskaber anvendes kun i forbindelse med efterårsgravningen og ved løsning af en tæt og tung jord.

Jo dybere jordlaget i drivhuset er, desto bedre bliver høstresultatet. Derfor bør jordlaget hvert år gøres ekstra dybt, hvis det er muligt. I drivhuset er der gode muligheder for at løsne jorden ved at så grøntgødningsplanter, hvis rødder går i dybden. Kiddike og markært med deres kraftige rødder løsner jorden. Ærteplanter, som hestebønne og markærter, tilfører desuden jorden kvælstof. Præcis som kompost og stenmel, forbedrer de jorden på længere sigt.

Nedbrydningsprocesserne i jorden foregår i et hurtigere tempo i drivhuset. Eftersom temperaturen er højere her end udendørs, nedbrydes specielt de organiske materialer hurtigere end på friland.

Den ideelle gødning til drivhusgrøntsager er staldgødning, der bidrager til at bevare jordens struktur og forbedrer vilkårene for jordens organismer. Før plantning af sommergrøntsager (tomat, agurk, paprika) kan man med fordel udsprede og nedkultivere godt formuldet staldgødning (6 kg/lO kvadratmeter, med hønsegødning som er rigt på kvælstof dog kun 4 kg). Selv sent på efteråret kan jorden forbedres med formuldet staldgødning.

Kompost er også et udmærket middel til jordforbedring. Om foråret forbedres humusindholdet i drivhusjorden med regelmæssige komposttilførsler. Det organiske materiale er let at arbejde med, og tilfører jorden værdifulde stoffer, samtidig med, at jorden løsnes. Både lette og tunge jorde kan humusberiges ved iblanding af tørv, men tørven kan aldrig erstatte staldgødning eller kompost. Ensidig tørvetilførsel foretaget gennem adskillige år forringer jorden. Jorden bliver således mindre frugtbar og kan ikke optage så meget vand.

Ler- og stenmel anvendes sammen med kompost og anden gødning. Disse former for mel tilfører jorden mineralstoffer og forbedrer strukturen. På meget sand- og lerholdige jorde er det oftest nødvendigt at tilføre endog meget store mængder kompost, for at resultatet skal blive mærkbart. Hvis man kun har adgang til en begrænset mængde kompost, kan barkmuld tjene som erstatning.

Dyrkning i drivhuset bør planlægges så jorden er dækket af planter hele året rundt. I et koldhus kan man så salat og radiser om foråret. Fra april kan man dyrke tomater og andre varmeelskende planter, efterår og vinter kan man udnytte arealet til dyrkning af vårsalat eller forårsløg.

Helårsdyrkning gavner jordens organismer og modvirker den hurtige nedbrydning af humus i drivhuset. Under planter med lidt bladløv bør jorden tildækkes.

Om vinteren hviler frilandsjorden og vandforrådet fyldes op af regn og sne, herved skylles også skadelige stoffer bort. Drivhusjorden har ingen sådan hvileperiode. Her stiger vandet nedefra og opefter, og dette kan medføre at koncentrationen af ubrugte næringssalte forøges hurtigt.

Et overskud af salte skal forebygges, da det er skadeligt for planterne, f.eks. svidninger på hovedsalat eller fejlagtig udvikling af tomaters topskud. Radiser og frøplanter falder omkuld kort tid efter spiringen.

I disse tilfælde må man forsøge at efterligne naturen. Om vinteren kan man gennemvande drivhusjorden. Vand med mindst 150 liter vand per kvadratmeter og fordel denne vandmængde over tre gange, så jorden kan opsuge al væsken.

For at undgå saltskader i drivhuset bør man for det første anvende et gødningsmiddel på organisk basis. Vi anbefaler organisk-mineralsk blandingsgødning med nøje afstemte proportioner af de tre hovednæringsstoffer kvælstof, fosfor og kalium, f. eks. Chrysan, Algomin eller Bio-vegetal.

Overgødning kan undgås, hvis man fordeler den samlede mængde på dels en grundgødning før dyrkningen, dels på nogle gange senere. Har man anvendt formuldet staldgødning eller kompost bortfalder grundgødningen. De senere portioner kan tilføres som flydende gødning. Sædvanligvis anvender man 2-4 g per liter vand.

Last updated 14.11.2016