|
Ligesom formering ved udløbere og aflæggere er stiklingeformeringen også en vegetativ formeringsmetode. Metoden kan anvendes hos nåletræer og knoldplanter samt hos stauder. "Stikling" er et relativt omfattende begreb og stiklingen kan tages fra f. eks. et blad, skud eller små rodstykker af en plante.
Ved eller knold, det er spørgsmålet
Det er ikke ualmindeligt, at man tager stiklinger fra underjordiske rodskud. Fra den gamle rod skærer eller trækker man et stykke af med et øje. Når det drejer sig om nåletræer, tager man en overjordisk skudstikling, der sidder sammen med et lille stykke gammelt ved ( en "hæl") og planter stiklingen i jord. Man taler ligeledes om stiklinger, hvis man tager et stykke fra en knold eller en rodstok. Det er vigtigt, at man altid får øjne med på den afbrækkede del af knolden (f. eks. hos dahlia). Før plantningen pudses hælen med en skarp kniv. Visse arter må hjælpes igang for at kune slå rod. Derfor er det vigtigt at stikke stiklingerne i en blanding af sand og tørv. Ofte kan et lille rodstykke lette roddannelsen.
Stiklinger fra stauder
Det er meget nemt at tage stiklinger fra staudeplanter. Efter at stauderne er begyndt at gro om foråret, løsner man lidt jord ved rodhalsen for at se efter om nogle af grenene har dannet rødder. Hvis det er tilfældet fjernes grenen med et kort, kraftigt ryk, således at der følger et lille stykke af den gamle rodstok med. Stiklingen sættes i potte under glas eller plast. Ofte er det også muligt at sætte stiklingen direkte ud på det nye voksested.
Roddannelsen tager ca. fire uger under glas. Herefter plantes stiklingerne med rødder i potter.
Stiklinger fra græs ikke det letteste
Kunsten af formere græs ved stiklinger hører ikke til det letteste. Der kræves en stor portion erfaring for ikke at beskadige moderplanten. Metoden bruges først og fremmest til de høje græsser og græslignende arter. Særlige gode resultater er opnået med steppegræs {Helictotrichon), star (Carex), svingel (Festuca) og frytle (Luzula). Sent på sommeren eller i det tidlige efterår tager man forsigtigt stiklinger, dvs. småplanter fra moderplanten. For ikke at moderplanten skal beskadiges bør den graves lidt fri. Plantedelene plantes i potte eller direkte på friland.
Vil man have en aflægger kan man ved hjælp af en tændstik forhindre sammenvoksning.
|
Aflæggere
Denne gamle, oprindeligt kinesiske metode, er relativ ualmindelig i haven, men desto mere almindelig i forbindelse med stueplanter. Men der findes nogle haveplanter, der kan formeres ved denne metode, f. eks. kornel og løn. Særligt egnet er metoden til planter, der bliver bare for neden, og som kun har blade oppe foroven. Af og til er denne metode den eneste, der kan anvendes, når det drejer sig om at formere værdifulde ældre planter, uden at beskadige moderplanten.
tips
Fremme tilvæksten
For at stiklingerne skal kunne danne nye rødder, skal visse faktorer som varme og luftfugtighed være i orden, Også moderplanterne skal vokse under de mest gunstige forhold, for at småplanterne skal kunne blive så kraftige som muligt, Egnedetemperaturer ' f' ' Ivanerer ra art h art, Stiklingerne trives bedst med høj luftfug- ti ghed, hvilket kan o pJ- , , nåsv~dduschning el- lerpl .astfolie. Holdøj'e c medsvampeangreb,
|
Havebetonie formeres i april til maj enten ved deling, frøsåning eller stiklinger.
Stimuler roddannelsen
En aflægger får man ved at skære af moderplantens grene. Snittet skæres skråt opad, og umiddelbart under et øje, og skal ikke nå helt ind til grenens midte. Hensigten er at stimulere roddannelsen på snitfladen. På den ene side af grenen opstår næringsmangel, på den anden flyder næringstilførelsen uhindret.
Mos og plastfolie holder snitfladen fugtig og letter roddannelsen.
Heling af såret
Såret heler ved hjælp af en lille sten, en pind eller en dusk mos der klemmes ind i snittet. Den behandlede grenstump pakkes ind i mos eller andet fugtighedsbevarende materiale, og til sidst lægger man plastfolie omkring mosset for at forhindre udtørring. Efter at rødderne er dannet, kan plantedelen tages bort fra moderplanten og plantes.
|
