Jordbærplanter giver kun godt udbytte i nogle år. Det tredje til fjerde år aftager antallet af bær og bærrene bliver mindre. Indtil da giver planterne mange bær og danner rigeligt med udløbere, så arten vedligeholdes. Der vokser sjældent brugbare planter frem fra jordbærfrø, men udløberne har de samme egenskaber som moderplanterne.

Moderplanterne dør til sidst, men ungplanterne vokser videre, sætter bær og laver udløbere, så der er nye arvtagere, når de ikke kan mere. Og sådan fortsætter det. Ringen er sluttet.

Forædlerne har rationaliseret den naturlige produktion af udløbere. De tager kun forædlingsmateriale fra planter med fremragende egenskaber. Moderplanterne skal være kraftige, evt. resistente mod gråskimmel. De skal bære store, velsmagende bær, der tåler transport og lagring, og som kan konserveres.

Udløberne fra de udvalgte moderplanter plantes i egne små potter og slår rødder under glas.

Man kan købe ungplanter med gode rødder, der er høstet i hviletiden og lagret i kølehus. De er på den måde altid til rådighed. Småplanterne, der ofte kun består af en hjerteknop og en kraftig pælerod, plantes om foråret. De udvikler sig derefter samme år til kraftige ungplanter.

Jordbær er gode, kraftige flerårige bunddækkere. Ungplanter danner hurtigt et helt lukket dække i den lyse skygge fra løvtræer og nåletræer. De tåler endda rodtrykket fra planter med fladt udbredte, øverstliggende rødder, og egner sig derfor som underbeplantning i bare havehjørner. Man skal naturligvis ikke forvente nogen stor høst fra bundækkeplanterne.

I sin egen have skal man også sørge for rettidig at høste ungplanter. Helst så snart ungplanterne er parat. De behøver nemlig det første år til at få gode rødder. Først året efter plantningen kan man begynde at høste fra dem. Tag kun udløbere fra sunde moderplanter. Udløberne skal have godt med rødder. Det kan betale sig at holde udløbere uden rødder fast med en sten eller en krog, hvorefter de hurtigt slår rod i god løs jord. Man kan også gøre dem fast til små potter, der er gravet ned i jorden.

Om sommeren høster man udløbere med rødder ved at kappe ledningsstrengen til moderplanten med en skarp kniv. Ungplanterne kan derefter let tages op med en planteske.

Småplanterne plantes i en humusrig jord. Kunststofpotter, lerpotter og Jiffypots er velegnede til formålet. De sidste har den fordel, at man ikke behøver fjerne dem, når man planter i havejorden.

I mistbænken eller på et beskyttet sted ved huset, får ungplanterne samme år rødder, der fylder potten helt. Bræk regelmæssigt udløbere og blomster af, så udviklingen ikke tærer på den lille plantes kræfter.

Jordbærplanter er planter af rosenfamilien, der gør jorden træt. Man skal derfor aldrig plante dem i jord, hvor der før har vokset jordbær. Frugtdannelsen fordrer hele plantens og jordbundens vitalitet. Man kan f. eks. plante jordbær efter ærter. Tagetes fordriver jordbundsnematoder fra jordbærbedet.

Plant ikke de unge potteplanter for dybt og tryk jorden godt fast om dem. En grundig vanding giver væksten bedre betingelser. Mellem rækkerne skal der være en afstand på ca. 50 cm, så det senere er let at passe planterne. Et dæklag af halm eller græsafklip holder på jordens fugtighed, forhindrer ukrudt og holder bærrene fri for jordsnavs.

Jordbærplanternes rødder vokser fast i jorden i løbet af sæsonen. Plantesaften trækkes tilbage til roden om efteråret, når løvet visner ned, og allerede næste år skyder den kraftige rodstok yppige blade, blomstrer, og danner til sidst bær.

Så længe jordbærplanterne bærer godt, fjerner man udløberne, for ikke at tappe kraften af planterne. Først når udbyttet begynder at blive mindre, skal man høste "børnene" , og få dem til at danne gode rødder, så man har materiale til en ny generation jordbær.

Jordbær danner mange udløbere...

...der selv danner rødder

allerede samme år er "børnene" forankrede i jorden.

Man tager udløbere med rødder fra moderplanten...

...og planter dem i et nyt bed eller i små potter.

Ungplanter skal plantes senest i midten af august.

Last updated 14.11.2016